Er det bedre at være umoralsk end at tilhøre Jehovas vidner?
DET er vanskeligt at finde harmoni mellem de påstande, den romersk-katolske kirkeorganisation i de Forenede Stater fremkommer med, nemlig at katolikkerne tror, at der også kan opnås frelse uden for den katolske kirke, og de udtalelser, nogle af samme kirkes talsmænd i andre dele af verden fremkommer med. For eksempel begyndte et af Jehovas vidner i St. Hyacinthe, Quebec, sidst i 1952 at studere Bibelen sammen med en politibetjent og hans kone. Kort efter begyndte hustruen at komme til møderne i rigssalen, mens hendes mand holdt sig noget tilbage, fordi han var bange for at miste sit arbejde. Da de havde studeret et par måneder, begyndte de at mærke forfølgelser.
Ved hån og spot søgte byens politi nu at få manden til at forandre sin indstilling, og en af dem, hans husvært, truede med at sætte ham ud af hans lejlighed, hvis han lod Jehovas vidner besøge sig oftere. Hans forældre og andre medlemmer af hans familie skrev lange breve til ham, hvori de tiggede ham om at holde op med at studere sammen med Jehovas vidner. Han skrev virkelig gode svarbreve til dem og forklarede ud fra Bibelen, hvad han nu troede, og hvorfor han ikke længer kunne godtage den katolske kirkes læresætninger.
På sin arbejdsplads fik han nu besøg af en præst, der havde kendt ham i mange år. Præsten brugte adskillige timer for at overtale ham til at holde op med at studere sammen med Jehovas vidner; han advarede ham om, at han ville miste sit arbejde og sine venner og bringe skam over sin katolske familie. Politibetjenten spurgte præsten, om hans tidligere liv som katolik var bedre, da han gik ud og drak og meget mere. Præsten svarede, at det var værre at være et af Jehovas vidner. Men præsten talte for døve ører, og heller ikke politiets trusler eller slægtningenes bønner nyttede noget.
Vi har modtaget en lignende rapport fra en af Vagttaarnets missionærer i St. Lucia, B.W.I. Her har en vis katolsk præst spioner ude, og hver gang en katolik besøger Jehovas vidners rigssal, sender præsten en komité på to hen for at udspørge katolikken, hvis nysgerrighed har fået ham til at vove sig ind på forbudt område. Sådanne to besøgte for nylig en kvinde, som havde vist nogen interesse for Jehovas vidner og overværet deres møder.
Damen blev slet ikke forskrækket eller gik i defensiven, da de tilsyneladende tilfældigt begyndte at tale om Jehovas vidners arbejde, men hun sagde med det samme: „Ja, jeg har overværet Jehovas vidners møder, og jeg vil fortsætte med at overvære dem. For første gang i mit liv er jeg ved at forstå Bibelen. De kommer her for at få mig til at lade være med at tilegne mig denne kundskab. Hvis jeg havde tilbragt natten med drikkeri eller umoralske handlinger, ville De ikke have besøgt mig, så ville De ikke have været interesseret i min velfærd; men det bekymrer Dem, at jeg har deltaget i bibelstudiemøder. De kender forholdene i den lokale kommuneskole, hvor adskillige af pigerne er blevet sendt bort, fordi de skulle have et barn, men det interesserer Dem ikke. De bliver først bekymret, når nogen søger at lære Guds ords sandhed.“
Ja, nogle mener, at det er bedre at være umoralsk end at tilhøre Jehovas vidner.