Find større lykke ved at give
LYKKE er en tilstand af velbefindende og behagelig tilfredshed. Den, der mere end nogen andre har det således, er Jehova, „den lykkelige Gud“. (1 Tim. 1:11, NW) Og hvorfor er han så lykkelig? Fordi han giver uden betingelser. Det bringer ham lykke at se sine lydige skabninger glæde sig over livet og alle dets velsignelser.a
Jehova må føle stor glæde og lykke, når han giver sine skabninger noget. Han gav os så meget ved hele sit første skaberværk og beviser os bestandig sin kærlighed ved at give os sollys, regn, frugter og grønsager, uld og klæder, træ og husly, men mest af alt, selve livets ord.
Ved at give os af sit umådelige, uudtømmelige forråd af visdom, kundskab og forståelse har han gjort os lykkelige i erkendelsen af ham og hans egenskaber, erkendelsen af Kristi død for vore synder og håbet om Rigets velsignelser i en ny retfærdighedens verden. Det bringer os også megen lykke at komme sammen med andre lykkelige mennesker i rigssalen, ved stævner og internationale konventer, for jo flere lykkelige mennesker, der er sammen, desto større lykke er der forbundet med det.
Men hvis vi var tilfredse med den lykke, det giver at modtage, ville vi være umodne, som småbørn, hvis lykke udelukkende består i at modtage fra deres forældre. På Paulus’ tid var der nogle kristne, der havde det på den måde; skønt de burde have været lærere i betragtning af den tid, der var gået, trængte de til, at der igen var nogen, der underviste dem. — Hebr. 5:12.
For at opnå den største lykke må vi efterligne Jehova, vi må følge Kristi Jesu og hans apostles eksempel og give. (Jak. 1:17; Ap. G. 20:35; Luk. 10:17-21) Hvis vi ikke giver andre af det, vi har modtaget, lader vi hånt om den hensigt, hvori det blev os givet. Vi kan lære af andre, hvordan vi kan give sandheden videre på gaderne og i folks hjem, og vi kan tilrettelægge vor tid, så vi får nogle timer tilovers til det.
Når vi har modtaget sandheden, bør vi være som en sprudlende kilde, der strømmer over med sandheden, så den kan læske andre, og ikke som en svamp, der må presses. Når vi kommer til nogle og mærker, at de ikke ønsker sandheden, lader vi naturligvis ikke det berøve os vor lykke; vi ryster blot støvet af vore fødder og søger efter andre, som vil tage imod sandheden.
I samme udstrækning som vi giver — og giver i uselviskhed — vil vi selv opnå den største lykke; hvis vi sår rigeligt, vil vi også høste rigeligt. Der er intet folk, der er så. lykkeligt som Jehovas folk, og grunden til, at de er så lykkelige, er den, at de ved, at den største lykke finder man ved at give.
[Fodnote]
a For detailler se Vagttaarnet, 1. februar 1953.