Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w54 15/10 s. 307
  • Forståelse af Guds ord betyder liv

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Forståelse af Guds ord betyder liv
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1954
  • Lignende materiale
  • Filip — en nidkær evangelieforkynder
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1999
  • Hjælp til at forstå Bibelen
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2001
  • Filip døber en ætiopisk embedsmand
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1996
  • Et opmuntrende og værdifuldt budskab
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1955
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1954
w54 15/10 s. 307

Forståelse af Guds ord betyder liv

DE GLÆDER Dem over livet, ikke sandt? Og kunne De ikke tænke Dem at leve evigt, særlig hvis forholdene i det mindste var nogenlunde gode? Naturligvis kunne De det. Men ved De, at Bibelen fremholder håbet om, at vi kan komme til at leve evigt, hvis vi opfylder visse betingelser? Læg mærke til Jesu ord i Johannes 17:3: „Dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, som du har sendt, Jesus Kristus.“ Og De kan være sikker på, at der her menes liv i lykke, for Bibelen fortæller, at den tid kommer, da al lidelse og sorg skal fjernes.

De vil lægge mærke til, at Jesus sagde, at ens evige liv afhænger af, om man tilegner sig en bestemt kundskab. Ja, ligesom vi spiser den rette materielle føde for at bevare vore legemer i live, således må vi også indtage den rette form for åndelig føde, hvis vi ønsker at opnå evigt liv i lykke. Jesus gav udtryk for en lignende tanke, da Djævelen søgte at friste ham til at lave stene om til brød. Mattæus siger herom i kapitel 4, vers 2-4: „Da han havde fastet fyrretyve dage og fyrretyve nætter, led han til sidst sult. Så kom Fristeren til ham og sagde. Hvis du er Guds søn, så sig, at stenene der skal blive til brød. Men han svarede og sagde: Der står skrevet: Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund.“ Og hvor finder vi denne kundskab? I Bibelen.

Hvis vi ønsker at følge en kurs, der er ret, således at vi kan opnå livet, er det ikke nok, at vi har Bibelen i vort hjem, sådan som de fleste mennesker har, i hvert fald her i de vestlige „protestantiske“ lande, men vi må også læse den, og, hvad der er endnu vigtigere, vi må også forstå det, vi læser. Det forholder sig på samme måde med materiel føde. Man stiller ikke sin sult blot ved at købe sig et brød; vi må spise brødet, men det er stadig ikke tilstrækkeligt, vor mave må fordøje det, og vort blod må assimilere det, hvis det skal komme os til gavn.

At vi behøver hjælp for at forstå Bibelen, ses klart af den erfaring, en nærmere betegnet jødisk proselyt gjorde. I Apostlenes Gerninger 8:28-31 læser vi om ham: Han „var nu på hjemvejen og sad i sin vogn og læste profeten Esajas. Da sagde ånden til Filip: Gå hen og hold dig nær til den vogn! Og Filip løb derhen og hørte ham læse profeten Esajas. Så spurgte han: Forstår du også det, du læser? Men han svarede: Hvordan skulle jeg kunne det, når ingen vejleder mig? Og han bad Filip stige op og sætte sig hos ham.“

Har De ikke ofte læst noget i Bibelen uden at forstå, hvad det virkelig betyder? Grunden til, at mange ikke læser mere i Bibelen, er uden tvivl den, at de så ofte støder på noget, som de ikke forstår, ligesom tilfældet var med denne jødiske proselyt. Og hvad var det, han læste, og hvordan blev det forklaret for ham?

De næste vers, Apostlenes Gerninger 8:32-35, fortæller os: „Det stykke af Skriften, som han læste, var dette: Som et får blev han ført hen at slagtes, og som et lam, der er stumt over for den, der klipper det, således oplader han ikke sin mund. I hans fornedrelse blev hans dom taget bort; hvem kan fortælle om hans slægt, thi hans liv blev borttaget fra jorden? Og hofmanden spurgte Filip og sagde: Jeg beder dig sige mig: Hvem er det, profeten taler om her? om sig selv eller om en anden? Da tog Filip til orde, og idet han gik ud fra dette skriftsted, forkyndte han evangeliet om Jesus for ham.“

At den jødiske proselyt læste denne profeti, var ikke tilstrækkelig til at gøre ham til kristen, men da Filip forklarede dens betydning for ham, forstod han den og troede, antog kristendommen og indviede sig til Guds vilje, hvorefter han blev døbt i Kristi Jesu navn uden videre tøven.

Er det ikke fornuftigt at slutte, at ligesom Gud sørgede for hjælp til dem, som dér i fortiden ønskede at forstå hans ord, således vil han gøre det samme nu i vor tid? Afgjort. Og det er også tilfældet. Han har tilvejebragt et redskab, en organisation, der virker som hans tjener og kaster lys over Bibelen til hjælp for folk. I virkeligheden forudsagde Jesus i sin store profeti om sin anden nærværelse og denne gamle verdens eller tingenes ordnings ende, at der skulle være en sådan tjenesteorganisation. I Mattæus 24:45-47 finder vi følgende udtalelse: „Hvem er så den tro og kloge tjener, som hans Herre har sat over sit tyende til at give dem deres mad i rette tid? Salig er den tjener, som hans Herre, når han kommer, finder i færd med at gøre sådan. Sandelig siger jeg jer, han vil sætte ham over alt, hvad han ejer.“

Denne tjener- eller trælle-organisation har udgivet og fortsætter med at udgive ikke alene bibler, men også mange hjælpemidler ved bibelstudium for at hjælpe alle retsindige og ærlige mennesker til at læse deres bibel med forståelse. Det vigtigste af disse bibelske hjælpemidler er Vagttaarnet, som De nu holder et eksemplar af i hånden. Studér det og lær, hvilke foranstaltninger Gud har truffet, for at vi kan opnå evigt liv i hans retfærdige nye verden.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del