Det virkelige liv vinker forude

DET er forbavsende, hvad en smuk dag kan betyde for os. Det er bare en skam, at vi ikke i højere grad kan nyde de smukke dage, der er. Det kunne vi måske, hvis forholdene i verden og livet i det hele taget var lige så fredeligt som nogle af disse dage. Er De klar over, at mennesker snart vil kunne glæde sig over sådan et liv netop her på jorden? Læg mærke til, hvad Bibelen siger i Salme 72:1-8:

„Gud, giv kongen din ret, kongesønnen din retfærd, så han dømmer dit folk med retfærdighed og de arme med ret! Da bærer bjerge og høje fred for folket i retfærd. De arme blandt folkene skaffer han ret, han bringer de fattige frelse, og han slår voldsmanden ned. Han skal leve, så længe solen lyser og månen skinner, fra slægt til slægt. Han kommer som regn på slagne enge, som regnskyl, der væder jorden; i hans dage blomstrer retfærd, og dyb fred råder, til månen forgår.“

Det vil blive herligt at leve i den tid; da vil livet uden tvivl blive skønnere end de bedste dage. Og det, der vil gøre den tid så smuk, er, at Gud selv vil være hos sit folk, det vil sige på repræsentativ vis, og han vil virke til gavn for dem. Det læser vi om i Åbenbaringen 21:3-5: „Se, nu er Guds bolig hos menneskene, og han skal bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud selv skal være hos dem, og han skal tørre hver tåre af deres øjne, og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere; thi det, som var før, er nu forsvundet. Og han, som sad på tronen, sagde: Se, jeg gør alting nyt. Og han siger: Skriv; thi disse ord er troværdige og sande.“

I dag er det vanskeligt at forestille sig en verden uden tårer, død, sorg og pine. Men under Guds rige vil disse onder blive fjernet, og Guds vældige gerninger vil få menneskene til at ønske at prise og ophøje ham til jordens ender. Det er det, David giver udtryk for i Salme 145:1, 3, 4, 10-13, 15, 16:

„Jeg vil ophøje dig, min Gud, min konge, evigt og altid love dit navn. Stor og højlovet er Jehova, hans storhed kan ikke ransages. Slægt efter slægt lovpriser dine værker, forkynder dine vældige gerninger. Dine værker takker dig alle, Jehova, og dine fromme lover dig. De forkynder dit riges ære og taler om din vælde for at kundgøre menneskens børn din vælde, dit riges strålende herlighed. Dit rige står i al evighed, dit herredømme varer fra slægt til slægt. Alles øjne bier på dig, du giver dem føden i rette tid; du åbner din hånd og mætter alt, hvad der lever, med hvad det ønsker.“

Vi trænger til en sådan Gud, der kan opfylde alle vore ønsker. Vi trænger til sådan en regering, der kan velsigne menneskeheden med varig fred. Derfor tilskyndede Jesus sine efterfølgere til at bede om, at Riget må komme, og at Jehovas vilje må ske på jorden, som den sker i himmelen.

Men det, vi først og fremmest er interesseret i, er: Hvornår vil alle disse goder komme? Vil vi kunne opleve dem? Vil de komme i vor tid? Profeten Daniel besvarer disse spørgsmål for os i Daniel 2:44: „Men i hine kongers [kongerne og herskerne i vor tid] dage vil himmelens Gud oprette et rige, som aldrig i evighed skal forgå, og herredømmet skal ikke gå over til noget andet folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed.“ I dette vers viser Gud os altså, at han har til hensigt at fjerne alle denne verdens riger og erstatte dem med sit eget rige, der styres af hans søn, Jesus Kristus. Efter at Gud har fjernet disse jordiske riger, vil menneskeheden kunne glæde sig over fred, for herskeren i Guds rige er Fredsfyrsten. Som Esajas siger: „Thi et barn er født os, en søn er os givet, på hans skulder skal herredømmet hvile; og hans navn skal være: Underfuld-Rådgiver, Vældig-Gud, Evigheds-Fader, Fredsfyrste. Stort bliver herredømmet, endeløs freden.“ — Es. 9:6, 7.

Vi kan i dag se, at vi lever ved porten til den nye verdens regering den højeste Guds, Jehovas, regering, som vil blive ledet gennem hans regerende konge, Kristus Jesus. Det er bydende nødvendigt, at alle mennesker hører om dette rige, bliver gjort bekendt med dets vældige gerninger, samt får at vide, hvad det i fremtiden vil afstedkomme for menneskene, for at de kan leve i håb i denne prøvende tid til ære for Gud og til opfyldelse af hans ord.