Stålsæt sindet til aktivitet for den nye nation
DEN nye nation er ikke det nye Israel i Palæstina eller nogen anden nation, skabt af ufuldkomne mennesker, som er en del af denne gamle verden eller tingenes ordning. Den nye nation er det folk, som Esajas forudsagde skulle fødes „på et øjeblik“. (Es. 66:7, 8) Det er et lykkeligt eller saligt folk, for det har Jehova til Gud. (Sl. 33:12) Det består af resten af Kristi legemes lemmer, og den herliggjorte Jesus Kristus, som nu er sat på tronen, er deres regerende konge; til denne åndelige nation slutter der sig imidlertid nu en voksende skare af Hyrdekongens andre får. — Joh. 10:16; Ez. 34:23, 24.
Og hvori består da denne nye nations og dens retsindige medarbejderes virksomhed? Den består i, at de aflægger vidnesbyrd om den store evighedens konge, Jehova Gud, og forkynder „denne gode nyhed om Riget“ „over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene“. — Matt. 24:14.
Hvorfor skulle det være nødvendigt for os at stålsætte vort sind til en sådan aktivitet? Som kristne må vi stålsætte os, fordi hele verden går den modsatte vej og har stillet sig op imod os, på samme måde som den vendte sig mod Mesteren, da han gik her på jorden. På hans vegne var det forudsagt: „Jeg gør derfor mit ansigt som sten“, og da tiden for hans død nærmede sig, „holdt han sig stadig Jerusalem for øje som sin vandrings mål“. Fordi Jesus så afgjort havde stålsat sit sind, kunne han, den nat han blev forrådt, som en opmuntring til disciplene sige: „I verden har I trængsel; men vær frimodige, jeg har overvundet verden.“ (Es. 50:7; Luk. 9:51; Joh. 16:33) Og den verden indbefatter ikke alene den nye nations synlige fjender, men først og fremmest dens usynlige fjender, Satan og hans dæmoner. — Ef. 6:10-12.
Det er på grund af denne modstand mod den nye nation, at Peter formaner os: „Stålsæt jeres sind til aktivitet, bevar jeres fulde ligevægt og sæt jeres håb til den ufortjente godhed, som skal blive jer til del ved Jesu Kristi åbenbarelse.“ — 1 Pet. 1:13-15, NW.
Det er ved hjælp af sandhedens bælte, at vi må stålsætte vort sind til den stadige aktivitet, som må lægges for dagen af dem, der tilhører den nye nation. Det betyder, at vi bestandig må være årvågne og bede. Det betyder flittigt studium af Guds ord, og at vi ikke lader os nøje med en ren og skær overfladisk læsning af det og den åndelige føde, Jehova sætter frem for os på nuværende tidspunkt. Det betyder, at vi må være vågne over for vore tjenestemuligheder og for de snarer, der findes på vor vej. Det betyder, at vi må se fremad, have en positiv indstilling, være stærke i troen, faste i håbet og have vort sind fyldt med alt, hvad der er retskaffent, sømmeligt, sandt og rosværdigt. — Fil. 4:8.