Spørgsmål fra læserne
● Hvad er meningen med Mattæus 24:28: „Hvor ådselet er, der vil ørnene samles“? (NW og gl. dansk overs.) — E. F., Canada.
I The Westminster Dictionary of the Bible står der under ordet ørn: „Som kødædende fugl, der lever af kryb og nu og da af ådsler, var den uren (3 Mos. 11:13). Hebræerne anvendte ligesom araberne betegnelsen ørn på andre fugle, som spiste ådsler, og regnede sandsynligvis, i lighed med de græske og romerske naturforskere Aristoteles og Plimus, visse større gribbearter til ørnene. (Matt. 24:28; jfr. Ordsp. 30:17, AS) Når profeten her hentyder til ørnenes skaldethed (Mika 1:16, AS), tænker han — hvis han da ikke hentyder til fældningen, der hos ørnene foregår ubemærket — på visse gribbe med skaldede hoveder og næsten fjerløse halse.“ Det er utvivlsomt på grund af denne ældgamle anvendelse af udtrykket, at moderne oversættere som f. eks. Rotherham, Moffatt, Goodspeed, Revised Standard Version (margen) og også den nye danske oversættelse foretrækker ordet grib i stedet for ørn både i Mattæus 24:28 og Lukas 17:37.
For at forstå meningen med Jesu ord må vi kende de omstændigheder, under hvilke de er udtalt. I det 24. kapitel hos Mattæus talte Jesus om det sammensatte tegn, som skulle kendetegne hans anden nærværelse, og i Lukas 17 viste han, at denne begivenhed ville komme pludseligt og uventet for dem, som ikke trofast tjente Jehova, akkurat ligesom Vandfloden i Noas dage og ild- og svovlregnen på Lots tid kom over de uagtsomme modstandere og spottere og ligeglade personer, som levede da og blev prisgivet ødelæggelsen. Jesus sagde derpå: „I den nat skal der ligge to mænd på samme leje; den ene skal tages med, og den anden lades tilbage.“ Hans disciple spurgte: „Hvor, Herre?“ Som svar på dette spørgsmål om, hvor de ville blive taget med hen, svarede Jesus: „Hvor legemet er, der vil også ørnene samles.“ — Luk. 17:34-37, NW.
Nogle siger, dette betyder, at de romerske legioner, der havde ørnen som emblem i deres felttegn, ville komme til Jerusalem og indtage byen som et dødt ådsel, hvad der skete senere i år 70 e. Kr. Men det kan næppe passe. Det var ikke tidspunktet for Jesu anden nærværelse; de romerske legioner blev heller ikke taget med Jesus for at blive frelst og for at regere med ham. Andre har påstået, at det betyder, at de frelste lever af Jesu legeme eller ådsel, idet han er deres genløser. Men Jesu opofrende, genløsende gernings fortjeneste har ned gennem den kristne tidsalders århundreder været brugt til gavn for dem, der opfyldte de krav, som stilledes, for at man kunne høre til hans legemes lemmer. Det skriftsted, vi betragter, tager derimod sigte på tiden for hans anden nærværelse, hvilket fremgår af sammenhængen. Andre forklaringer er blevet fremsat, men af forskellige grunde stemmer de heller ikke.
I det billede, Jesus benyttede sig af, forestillede ørnene den trofaste rest af den salvede skare, som var renset og godkendt og taget med ham, idet de blev bortrykket „i skyerne for at møde Herren i luften“, da han kom til templet for at holde dom. De forkastede blev ladt tilbage i eller prisgivet Satans organisation, som i henhold til Jehovas dom vil gå til grunde. Profetier, der endnu venter på at blive opfyldt, illustrerer denne verdens ødelæggelse i Harmagedon, og på baggrund af disse profetier skuer Jehovas vidner med skarpe blikke ud i fremtiden og skimter Satans organisation reduceret til et ådsel. Forventningsfuldt ser de frem til den tid, ligesom de ådselædende fugle, der kan mærke, når et dyr er nær ved at dø, og ved, at et festmåltid venter dem, og med det fjerntskuende syn, Gud har udstyret dem med, kan de på lang afstand få øje på et ådsel og hurtigt flyve til fest. Jehovas vidner ser nu i Bibelen de domme, der viser, at Satans organisation er nær sin undergang, og de samles med Kristus Jesus for at feste på disse domssandheder, og også for at lade andre åndeligt hungrende få gavn af dem. — 1 Tess. 4:17; Sl. 149:9; Matt. 5:3, 6.
Den fulde opfyldelse finder sted, når Jehova gennem Jesus Kristus reducerer Satans tingenes ordning til et dødt ådsel i Harmagedon, og når Satan og hans dæmoner er bundet i en dødlignende, uvirksom tilstand. Satans dyriske organisations døde legeme vil være et festmåltid for Jehovas trofaste tjenere, fordi det er et bevis på, at Jehova har sejret over det. Det betyder den fuldstændige oprettelse af Jehovas nye verden, og at al opposition er fjernet. Det betyder ophøjelsen af Jehovas navn og ord. Derfor vil fornedrelsen af Satans organisation, så den bliver som et ådsel, udmunde i en sejrsfest med glæde, fryd og forøget forståelse. Fuldbyrdelsen af Jehovas vilje er føde for alle dem, der står på Jehovas side. — Joh. 4:32, 34.
Det er den samme sejrsfest, der symbolsk henvises til i Åbenbaringen 19:11, 16-18, 21: „Og jeg så himmelen åben, og se, en hvid hest, og han, som red på den, hedder „Trofast og Sanddru“, og han dømmer og kæmper med retfærdighed. Og på sin kappe, på sin lænd, har han et navn skrevet: „Kongernes konge og herrernes herre.“ Og jeg så en engel stå på solen, og han råbte med høj røst og sagde til alle fugle, som fløj midt oppe under himmelen: „Kom hid og saml jer til Guds store gæstebud for at æde kød af konger og kød af hærførere og kød af helte og kød af heste og deres ryttere, ja, kød af alle, både frie og trælle, små og store.““ Og alle, der blev indbudt til festmåltidet, blev til frelse: „Og alle fuglene blev mættet af deres kød.“
Det er derfor ifølge det fremførte tydeligt, at ørnene repræsenterer dem, der er antaget af Kristus og taget med af ham, samlet sammen med ham til festmåltidet på ådselet og ikke ladt tilbage for at blive en del af ådselet. Tidspunktet er under hans anden nærværelse, når han åbenbares for at eksekvere Jehovas domme over fjenden, idet han gør denne til et ådsel. Festmåltidet er en åndelig sejrs- og retfærdiggørelsesfest, en højtidsfest, som Jehova arrangerer for sine trofaste tjenere. — Se bogen Dette Betyder Evigt Liv, side 225-228.