Spørgsmål fra læserne

● Esajas 54:1 siger: „Den forladtes børn er flere end hustruens.“ Hvem er den her omtalte hustru? — M. F., de Forenede Stater.

„Jubl, du golde, der ej fødte, jubl og fryd dig, du uden veer! Thi den forladtes børn er flere end hustruens børn, siger [Jehova].“ Beretningen fortsætter med at opfordre den forladte kvinde til at vide rummet ud i sit telt og belave sig på at brede sig til højre og venstre, idet hendes ungdoms skam og hendes enkestand skal glemmes: „Thi din ægtemand er din Skaber, hans navn er hærskarers [Jehova].“ Jehova havde i vrede skjult sit ansigt for hende et øjeblik og forladt hende for en kort stund, men nu forbarmer han sig i kærlighed over denne forladte kvinde, der var som en enke, og velsigner hende med talrigt afkom, ja velsigner hende endog mere end hustruen i denne henseende. — Es. 54:1-8.

Paulus talte om disse to symbolske kvinder og brugte Sara og Hagar som billeder på dem. „Der står jo skrevet, at Abraham havde to sønner, een med trælkvinden og een med den frie kvinde. Trælkvindens søn er avlet efter kødet, den frie kvindes i kraft af forjættelsen. Dette har en billedlig betydning. Thi disse kvinder er de to pagter: den ene fra bjerget Sinaj, den, som føder børn til trældom, og det er Hagar. Hagar er bjerget Sinaj i Arabien og svarer til det nuværende Jerusalem, thi det er i trældom med sine børn. Men det Jerusalem, som er oventil, er frit, og det er vor moder. Thi der står skrevet: Fryd dig, du ufrugtbare, du, som ikke føder; bryd ud i råb, du, som ikke har veer, thi mange er den enliges børn, ja, flere end hendes, som har manden. Og I, brødre, er ligesom Isak forjættelsens børn. Men ligesom dengang han, der var avlet efter kødet, forfulgte ham, der var avlet efter ånden, således er det også nu. Men hvad siger Skriften? Jag trælkvinden og hendes søn bort, thi ikke skal trælkvindens søn arve sammen med den frie kvindes søn! Så er vi da, brødre! ikke trælkvindens, men den frie kvindes børn.“ — Gal. 4:22-31.

Hagar var et billede på lovpagtforordningen, der blev indført ved Sinajbjerg og gjorde det bogstavelige Israel til et folk for Jehovas navn som nation betragtet, og resultatet heraf blev Jerusalem med dets tempel, hvor der blev frembåret ofre som en opfyldelse af de til Lovpagten knyttede betingelser. Lovpagtens krav var for dette bogstavelige, jordiske Jerusalem en stadig påmindelse om, at det var i trældom under synd og død. De børn, der bragtes til verden under denne lovforordning, var i trældom, ligesom trælkvinden Hagars søn. Over en længere tidsperiode var de de eneste børn. Sara havde ingen børn, skønt hun var den frie kvinde og havde fået løfte om en søn. Med tiden fik hun en søn, Isak. Sara var et billede på den nye pagt og det Jerusalem oventil, som havde måttet vente lang tid, før det fik børn. Indtil da havde det været forladt, som en ungdomshustru, der er blevet forstødt, som en enke, som om det ikke var gift og havde nogen ægtemand, thi det havde ingen børn. Det var det Jerusalem, der svarede til Hagar, der syntes at være lovformelig ægteviet og satte børn i verden.

På hebraisk taler man om en by i hunkøn, den betegnes som en kvinde og dens indbyggere som denne kvindes børn. Det himmelske Jerusalem, det Jerusalem, som er oventil, Jehovas usynlige organisation, frembragte i lighed med Sara til sidst en løftets sæd, nemlig den sæd, der var blevet givet løfte om i 1 Mosebog 3:15. Det skete efter en ventetid på næsten fire tusinde år, dengang Jesus blev bragt til verden som Jehovas søn, nemlig da han blev døbt og åndsavlet. På pinsedagen og sidenefter frembragte den frie kvinde flere frie børn, der ikke var i trældom under Hagar-Lovpagten, idet flere blev åndsavlet og gjort til en del af Kristi legeme eller himmelske menighed. Disse blev forfulgt af det jødiske religionssystem og dets ledende mænd, hvilket var et modstykke til, at Hagars søn Ismael forfulgte Isak. Ikke desto mindre voksede børnene af det Jerusalem, som er oventil, i tal, mens børnene af det bogstavelige, jordiske Jerusalem, der viste sig utro, blev forkastet som børn af den store Fader og Ægtemand, Jehova. Sara var en kvinde, som boede i et telt, og en familieforøgelse ville for hende have betydet, at hun måtte udvide sit telt, og det blev sagt til den kvinde, den organisation, der svarer til Sara, at den tid ville komme, da hun måtte vide rummet ud i sit telt. Når tiden kom, skulle hun få flere børn end Hagar-Lovpagten, som frembragte Israels folk, der dog med undtagelse af en lille rest alle blev utro og forblev i trældom under synd og død. Hustruen i Esajas 54:1 ses således at være det utro Jerusalem, hvis indbyggere eller børn blev forkastet, hvorimod den så længe forladte eller forstødte, barnløse hustru eller enke er Jehovas universelle organisation, Jerusalem oventil, som når tiden er inde føder mange børn.