Hjælpemidler til at hindre, at man mister sin retskaffenhed

1. I hvor høj grad er Guds ord os en hjælp til at undgå at sætte vor retskaffenhed over styr?

HVAD er årsagen til uoprettelige fejltrin? I Sauls tilfælde var årsagen ganske tydeligt den, at han undlod at holde sig det påbud, Gud havde givet med hensyn til Israels konger, strengt efterretteligt, et påbud, der står omtalt i 5 Mosebog 17:18, 19: „Når han så har sat sig på tronen, skal han skaffe sig en afskrift af denne lov hos levitpræsterne; og han skal have den hos sig og læse i den alle sine levedage.“ Dette gør os klart, hvor vigtigt det er daglig og under bøn at overveje noget af Guds sandhedsord, selv om det bare er dagens skriftsted og kommentaren til det i Yearbook. Det vil være os et værn mod at miste vor påskønnelse af Jehova og vor frygt for ham. Det vil bevare os ydmyge og bestandig minde os om vor egen begrænsning og vor fuldstændige afhængighed af vor himmelske Fader i alle henseender.

2. Hvilken gavnlig virkning burde sand ydmyghed have på os?

² Ydmyghed vil også afholde os fra at vandre på egen hånd i den tåbelige tro, at Jehova har åbenbaret sin velviljes og velsignelses vej for os rent personligt. Den gave at forstå hans storslåede hensigter er kommet til os gennem den „tjener“-organisation, det har behaget ham at give denne ære. (Matt. 24:45-47) Vi kan kun glæde os over det stadigt voksende sandhedslys, såfremt vi ydmygt gør fælles sag med det folk, over hvilket hans navn er nævnet, flittigt kommer sammen med dette folk og gennem samværet med dem lader os opflamme til den modige og frygtløse forkyndelse, der kendetegner Jehovas vidner i hele den gamle verden.

3. Hvilken rolle spiller bøn i vore bestræbelser for at bevare vor retskaffenhed?

³ Bøn er et andet hjælpemiddel, vor Gud så kærligt har givet os, og dette middel sætter os i stand til fortsat at vandre i vort hjertes retskaffenhed. Kun den ydmyge vil bede oprigtigt. Andre vil føle sig såret i deres stolthed, hvis de må bekende deres egen hjælpeløshed og deres behov for en stærk beskytter. De oprigtige af hjertet vil bede om, at Guds ånd må fylde deres liv og bevare deres hjerter sunde og usvækkede af de lovløse indflydelser, der bestandig søger at få indpas hos dem, samt om, at Guds velsignelse må hvile over hele hans tjenerorganisation. Vi kan bede om disse goder uden et øjeblik at tvivle om, at vor bøn vil blive opfyldt, for sådanne ting er i overensstemmelse med Guds vilje. Er vi udholdende i bønnen, det vil sige, er vor sindstilstand sådan, at vi bestandig føler os tilskyndet til at bede, vil det være os en hjælp til at vogte vore hjerter. — Fil. 4:6, 7; Kol. 4:2-4.

4. På hvilken måde vil kærlighed hjælpe os til at stå op for retfærdighed?

⁴ Hvis vi oprigtigt elsker Gud og vor næste, vil vi ikke begå samme fejl som Urija og flygte for fjendens angreb. Tværtimod vil kærligheden til Gud fortrænge frygten for magtesløse mennesker og dødsdømte dæmoner. Kærlighed til vor næste vil knytte os til vor tjenestepost og få os til at advare andre om faren og vise dem vejen til redning fra undergang. Opdyrk kærligheden. Vær kærlig, hensynsfuld, medlidende og barmhjertig i hele din færd. (1 Pet. 3:8, 9) Dit forhold til din broder må være af en sådan karakter, at det virkelig gavner ham. „Underordner jer under hverandre,“ siger Paulus i Efeserne 5:21.

5. Hvordan har Paulus’ ord i 2 Timoteus 4:5 bud til os i dag?

⁵ Udtaget, om vi så må sige, fra jordens befolknings masser har vi fået særlig forhåndskundskab om Guds hensigter nu, da denne gamle tingenes ordning ophører og en ny indvarsles. Hvordan ser vi på den tjenestegerning, der dermed er blevet anvist os? Som noget, vi skal tage os af, når vi har lidt tid tilovers fra livets andre anliggender, fra dets fornøjelser, dets stræben, dets karrierer? Nej, ikke hvis vi vil undgå at sætte vor retskaffenhed over styr! Paulus’ formaning til Timoteus har bud til os i dag: „Vær ædruelig under alle forhold [bevar ligevægten i alle ting, NW], bær dine lidelser, gør en evangelists gerning, gør fyldest i din tjeneste.“ (2 Tim. 4:5) Meningen med disse ord er tydeligvis den, at vi skal tage vort hverv som Rigets forkyndere alvorligt. Gør vi det?

Retskaffenhed lægges for dagen

6. Hvilket særligt forhold til Gud vil de, som bevarer deres retskaffenhed, forblive i?

⁶ Vi skal nu se på nogle af de ting, der kendetegner retskaffenheden og dens frugter i disse den gamle verdens sidste dage. Trofaste tilbedere af Jehova er ikke tilfredse med at lade deres samvittighed berolige af en falsk følelse af sikkerhed og fred, fremelsket af menneskers søvndyssende planer. Nej, de har bedt Gud om en god samvittighed, og han har hørt deres bøn ved at give dem kundskab om og tro på hans egen søn, Kristus Jesus. Når de een gang ved Kristi offerfortjeneste har opnået bevidstheden om, at Gud har tilgivet os vore overtrædelser mod ham, bestræber de sig for at bevare denne gode samvittighed, det vil sige fortsætte i fred med universets absolutte enehersker. De ved, at det kun kan lade sig gøre, såfremt de holder fast ved deres retskaffenhed. Oprigtighed i Jehovas rene tilbedelse er deres grundpille. — 1 Pet. 3:21.

7. Hvilke egenskaber er det ret for os at have?

⁷ Et andet iøjnefaldende bevis på retskaffenhed i dag er de egenskaber, Jehovas tjenere lægger for dagen — styrke, mod, udholdenhed — altsammen ting, der kendetegner en god soldat, og det ligger dem bestandig på sinde, at de ikke kæmper en kamp mod fjender af kød og blod, men mod listige, overmenneskelige og usynlige fjender, der til enhver tid spejder efter det ubevogtede øjeblik, da de kan få en kile ind. Hvor passer ikke Guds rustning på vidunderlig vis dem, som til fulde forstår disse tiders alvor, fare og udæskende ånd! Gode soldater er bestandig på vagt, de løber ikke nogen tåbelig risiko, men koncentrerer sig om kampen og gør deres yderste for at kunne være med til at nyde sejrens frugter. Jehovas stridsmænd gør ikke en ringere indsats.

8. Hvilke metoder bør vi følge for at bevare os selv uplettet af Satans verden?

⁸ Retskaffenhed gør sig også gældende ved den skarpe afstandtagen fra den gamle verden, der karakteriserer alle dem, som er blevet medlemmer af den nye verdens samfund. I sit brev til Timoteus (2 Tim. 2:20, 21) mindede apostelen Paulus denne om, at vi kan forblive rene kar til ære for Jehova og til brug i hans store og lykkelige hus eller organisation, såfremt vi holder os fjernt fra de urene kar, der kun er tjenlige til brug i denne fordærvede verden og til at forgå sammen med den. Mærk dig, hvor klart han lader advarselen lyde: „I et stort hus er der . . . kar . . . nogle til ære, andre til vanære. Hvis nogen holder sig ren og fjernt fra disse, skal han være et kar til ære, helliget, nyttigt for husets herre, brugbart til alt godt arbejde.“

9. Hvordan kan vi forblive i den lykkelige tilstand, i hvilken vi får tjeneste for den nye verdens interesser betroet?

⁹ Skal vi forblive i denne lykkelige tilstand, må vi til stadighed elske, hvad der er ret, og hade, hvad der er uret. Vi kan ikke på nogen måde bifalde, undskylde eller skjule det, som er imod Guds vilje og vej. Fra dem, som holder fast ved verdens skik og brug og væremåder, skal vi vende os bort, siger apostelen. Lykkelige er vi, såfremt vi ikke går efter gudløses råd, står på synderes vej eller sidder i spotteres lag, men i stedet finder glæde i Jehovas lov og gransker i den og grunder over den ved enhver lejlighed, der byder sig, således som salmisten anbefaler. Ved at vælge vor omgangskreds blandt dem, der ligesom vi selv er indviede til den rene tilbedelse af Jehova, og blandt de retsindige, der fryder sig over at høre og tale om Guds hensigter, vil vi befæste vor egen retskaffenhed. „Lad jer ikke lede vild! Slet omgang fordærver gode sæder.“ (1 Kor. 15:33) Hold fast ved den gode regel at studere, bede og forkynde.

10. Nævn nogle af hverdagens forhold, der kræver, at vi viser retskaffenhed.

¹⁰ Retskaffenhedens frugter vil også kunne ses i vort samkvem med troens husholdere. Er vi tjenere, vil vi ihærdigt arbejde på at vogte, styrke og oplære de mange, der har fårets egenskaber, og som den gode hyrde har givet os opsyn med. Skuffelser og tilsyneladende uovervindelige hindringer vil aldrig få os til at høre op med tålmodigt at gøre det gode. „Giv agt på hele hjorden!“ og „Vær hyrder for Guds menighed!“ er de befalinger, vi med glæde skal adlyde. (Ap. G. 20:28; 1 Pet. 5:2) Hvis vi er forkyndere i en menighed, vil vor retskaffenhed give sig udslag i den beredvillighed, hvormed vi hjælper de svagere og i al almindelighed arbejder på at fremme enheden, freden og væksten i menigheden. — 1 Tess. 5:14, 15.

11. Under hvilke andre af livets forhold kan retskaffenhed komme til udtryk?

¹¹ Fremdeles vil retskaffenheden give sig udtryk under mange andre af livets forhold. Den vil ses hos den gudfrygtige ægtemand, der ved at følge de sande kristne principper vinder sin hustrus og sin families respekt og kærlighed, hos den hustru, der i eet og alt bestræber sig for at vise sig som sin ægtemands medhjælper og bøje sig for hans myndighed som familiens overhoved, hos de forældre, der undgår at opirre deres børn, men søger at opdrage dem med kærlig fasthed på grundlag af Jehovas autoritative formaning, hos barnet, der trods sin forundring over forældrenes krav ydmygt anerkender deres mangeårige erfaring og modnere dømmekraft og derfor adlyder deres forlangender. Men hvad enten vi indtager en stilling som ægtemand, hustru, barn eller som herre eller tjener, er vi alle fælles om forkynderhvervet. Med denne stilling, som vi har fået efter at have taget en velovervejet beslutning om at indvi vort liv til Jehovas tjeneste, er der blevet vist os en stor ære. Her får vor retskaffenhed de bedste muligheder for at udfolde sig! I denne tjeneste byder der sig lejlighed til trofast at udholde had, vold, hån og spot og ugudelig modsigelse fra en hel verden, der står Gud imod. Men i lighed med vor fører og øverstbefalende, Kristus Jesus, må vi aldrig tabe den glæde af syne, som venter os, nemlig belønningen for en prøvet og urokkelig retskaffenhed. — Hebr. 12:2, 3; Es. 55:4.

Belønningen for at bevare vor retskaffenhed

12, 13. Hvordan er belønningen for retskaffenhed skildret i Bibelen, og hvad betyder dette?

¹² Hvori består så denne belønning? Det er den, der billedligt er skildret ved at drage op til Jehovas bjerg og stå der i hans hellige tempel. Som apostelen sagde, er vi ikke i dag „kommet til et udvortes håndgribeligt [Sinajs] bjerg, til en flammende ild“, som ingen levende skabning kunne nærme sig, medmindre han havde Jehovas tilladelse og stod i hans gunst. Nej, „I er kommet til Zions bjerg og til den levende Guds stad, til det himmelske Jerusalem og til en højtidsskare af engle i tusindtal“. (Hebr. 12:18, 22, 23) Her identificeres Jehovas skønne universelle organisation. Som det mest fremherskende i billedet, det, der indtager selve nøglestillingen, ses Jehovas hellige tempel, „opbygget til en Guds bolig i ånden“. I sandhed en evig helligdom. — Ef. 2:21, 22.

¹³ At drage op til Jehovas bjerg og stå i hans hellige tempel er således nært knyttet sammen med at agtes værdig til at drage ind i den nye verden og leve der for evigt. En verden, der vil blive vidne til fuldbyrdelsen af det, den store retskaffenhedens Gud, universets fuldender, i fortiden besluttede, som det siges i Efeserne 1:9, 10: „Han kundgjorde os sin viljes hemmelighed ifølge den beslutning, som han havde fattet hos sig selv, om den frelsesplan: i tidernes fylde at sammenfatte alt, både det himmelske og det jordiske, i Kristus.“ Når denne verden har nået sin endelige fylde, vil den kun rumme sunde, rene, ufordærvede skabninger, der helt er indviet til retfærdighed og til Jehova, kilden til alt, hvad der er rent og godt.

14. Hvilken lykke ejer vi, hvis vi holder fast ved vor retskaffenhed?