Jeres prøvede tro

1. Hvordan er vi forudvæbnet mod Satans anslag?

JEHOVAS vidners tro vil aldrig svigte på grund af strenge tiders tryk. Vi ved, at tjeneren ikke er større end sin herre, og ligesom Jesus blev forfulgt, vil hans efterfølgere blive det, og ligesom hans tro blev sat på prøve, vil deres blive det. (Joh. 15:20) Vi venter kvaler fra den gamle verdensordning, men sådanne prøver styrker kun vor tro, de svækker den ikke. Satan, der profetisk omtales som Gog fra Magog, er rede til at slå til og føre krig mod Guds tjenere på jorden. Billedligt tales der om, at hans styrker har lejret sig om Jehovas folks åbne og ubevæbnede by, hvortil de retsindige strømmer. „I elskede, I skal ikke undre jer over den ildprøve, I gennemgår, som om det var noget mærkeligt der hændte jer. Nej, jo mere I får del i Kristus-lidelser, des mere skal I glæde jer.“ (1 Pet. 4:12-14) I stedet for at lade os skræmme af disse sataniske anslag må vi, som Peter formaner os: „Stå ham imod, faste i troen; I ved jo, at jeres brødre her i verden må igennem de samme lidelser.“ — 1 Pet. 5:8-10.

2. a) Hvilket skridt vil Satan tage imod den nye verdens samfund? b) Hvilken fortrøstning og formaning har vi modtaget?

² Vi ved, at Satan vil blive ved med at sætte ind over for dem, hvis tro er svag. Men Åbenbaringen 2:10 siger: „Frygt ikke for det, du vil komme til at lide! Se, Djævelen vil kaste nogle af jer i fængsel, for at I skal stilles på prøve, og I skal have trængsel i ti dage. Vær tro indtil døden, så vil jeg give dig livets sejrskrans.“ Det vrimler i Bibelen med beretninger om, hvorledes dæmonerne har modstået Jehovas tjenere helt frem til vor tid. I de senere år er mange af dem blevet kastet i fængsel, torteret og skilt fra deres familie på grund af deres trofasthed mod Jehova, men intet kan nedbryde en sand Jehova Guds tjeners tro. Vi mindes Jesu ord: „Frygt ikke for dem, som dræber legemet, men ikke kan dræbe sjælen.“ (Matt. 10:16-23, 28) Uanset hvad der måtte komme over Jehovas tjenere, ved vi, at han vil ikke tillade sine tjenere at blive prøvet over evne. Zakarias 2:5 viser, at Gud vil være som en ildmur omkring dem, som tjener ham og ser hen til ham som deres beskytter. Under vor trosprøve har vi Guds ords fortrøstning, og vi ved, at hans ånd står bag os. Vi unddrager os ikke forfølgelsen, men vi ved, at ligesom metal lutres i ilden, bliver vor tro prøvet gennem forfølgelse.

3, 4. a) Hvordan har Jehovas vidner i fortid og nutid holdt ud under forfølgelse? b) Hvorfor bliver de forfulgt?

³ Til opmuntring har vi de vidunderlige bibelske beretninger om, hvordan Guds tjenere i fortiden udviste urokkelig tro. Deres ubrydelige tro under hån og spot, under piskeslag, i lænker og fængsel er et mønster for Jehovas folk i dag. „De blev stenet, martret, gennemsavet, dræbt med sværd, gik om i fåre- og gedeskind, led nød og trængsel og blev mishandlet, dem var verden ikke værd.“ (Hebr. 11:35-38) Snart efter apostlenes død ramte fornyet forfølgelse den kristne menighed. De, som ikke ville fornægte deres Gud, døde for de vilde dyr, blev brændt og underkastet sadistisk tortur på den romerske arena. Sådanne troseksempler hører ikke kun historien til, men finder i dag deres sidestykke, når Guds tjenere viser den samme ubrydelige hengivenhed for ham, fra hvem al livskraft udgår.

⁴ I vor tid udsættes Jehovas vidner for forfølgelse i mange lande verden over, ikke på grund af misgerninger eller på grund af overtrædelser af nationernes berettigede krav, men fordi de forkynder sandheden og holder fast ved deres retskaffenhed mod Guds lovs og ords retfærdige principper. (1 Pet. 4:15, 16) Selve dette had mod Guds tjenere er en del af tidernes tegn, som Jesus forudsagde skulle vise sig. (Mark. 13:9) Nogle steder skyldes forfølgelsen regeringers ubeføjede indgriben, andre steder religiøs intolerance. Atter viser den gamle verden, at den ingen kærlighed har tilovers for sande kristne. I Portugisisk Østafrika hænder det ofte, at de indfødte vidner bliver udpeget af deres religiøse fjender og tvunget til at arbejde for regeringen i månedsvis. I Belgisk Kongo er der forbud mod indførsel af Jehovas vidners studiemateriale, og de kan heller ikke komme sammen for at tilbede Gud. På Taiwan (Formosa) er tilbedelsen af Jehova ikke godkendt trods gentagne andragender til regeringen desangående. Bibler er blevet konfiskeret, møder opløst og missionærer udvist, altsammen led i embedsmændenes bestræbelser for at komme dem til livs, der står faste i troen.

5. Hvordan fortsætter trosprøven?

⁵ Lignende forhold råder i mange andre lande verden over. Navnlig i kommunist-kontrollerede lande fortsætter undertrykkelsen af sandheden. Brødrene i Tjekkoslovakiet har fået deres trofasthed stillet på prøve. I et brev siges der: „Brødrene har den rette forståelse af befalingen om at give Gud, hvad der tilkommer Gud. Ikke for et øjeblik ville de give rum for den tanke, at et forbud, udstedt af en menneskelig magt, kunne omstøde Skaberens befaling om at forkynde evangeliet.“ Fra Østtyskland høres der bestandig om genvordigheder og lynangreb på de forskellige menigheder samt om mange arrestationer. Til dato er 1346 blevet idømt 9071 års fængsel, fordi de holder fast ved deres retskaffenhed over for Jehova, det vil sige en gennemsnitlig straffetid på seks år og ni måneder. Et vidne, der blev løsladt fra fængsel, sagde: „Guds ånd har virket iblandt os og givet os kraft og forøget tro.“ En anden broder sagde til sine plageånder efter uafbrudt tortur under sit langvarige fængselsophold: „Jeg har lovet Jehova Gud trofasthed. I kan bære mig ud af denne bygning som lig, men ikke som forræder.“ Trosprøven verden over fortsætter, og vi kan vente, at den vil blive strengere og strengere helt frem til den endelige afslutning. Vi må være forudvæbnet med troens skjold, parat til at afværge Satans brændende pile ved at sætte al vor lid til Jehova.

6. Hvad er nødvendigt i forbindelse med tro, for at vi kan behage Gud?

⁶ Sand tro er ikke blind tro. I de forgangne århundreder er tusinder og atter tusinder døde i religionens navn, uden at det dog har været til Guds ære. De er døde med hans ord på deres læber, samtidig med at de har overtrådt hans befalinger og været uden nøjagtig kundskab om hans hensigter. For at have en tro, der kan behage Gud, må vi vide, hvad der er hans vilje, og hvad hans ord påbyder, og dernæst må vi tjene ham i overensstemmelse med dette ord. Hvis den enkelte af os tjener, som Jesus gjorde det, nemlig som en Rigets forkynder trofast lige til døden, vil vi få den lovede belønning. Det var på denne måde, Jesus viste sin tro og hengivenhed, og han lærte lydighed af det, han led. Det var grunden til, at Paulus skrev til hebræerne, at de skulle rette blikket „mod Jesus, troens banebryder og fuldender, som for at få den glæde, der ventede ham, udholdt korset [marterpælen, NW] uden at ænse skammen, og som nu ham taget sæde på højre side af Guds trone. Ja, på ham, som har tålt en sådan modsigelse af syndere, skal I tænke, for at I ikke skal blive trætte og modløse i jeres sjæle“. — Hebr 12:2, 3.

7. a) Hvorledes bekræftes vor tro gennem indsamlingsarbejdet? b) Hvilket folk ejer i dag en levende tro?

⁷ I dag bliver vor tro mere og mere grundfæstet, efterhånden som vi ser opfyldelsen af Bibelens storslåede profetier om høstarbejdet, det indsamlingsarbejde, der nu går for sig. Den nye verdens samfund vokser hele verden over, som det for århundreder siden blev forudsagt i Skriften. Dette er en åbenbar tilkendegivelse af den store virkelighed — den usynlige oprettelse af Guds himmelske rige. Mennesker af alle slags tager standpunkt for sandheden og indvier sig til Jehova. Dette i sig selv giver os tro på Guds faste forsæt: at de sagtmodige skal arve jorden og fryde sig over megen fred. Også Jehovas vidners stævner bekræfter nu troen hos de mange retsindige, der overværer dem. Hvorfor? Fordi de der lytter til den sandhed, som bliver forkyndt. De ser med egne øjne virkningen af sandheden på andres liv. Dernæst drives de af Guds ånd til at være med i dette omfattende indsamlingsarbejde. De ser Guds organisation i virksomhed og den enhed og harmoni, som sandheden giver disse glade mennesker. Alt dette indgiver tro. De ved, at hvis andre kan nære en sådan tro, kan de også. Hvis andre kan stå fast under den brændende trosprøve, kan de også. Ved deres tro fordømmer de verden, der mangler denne tro. (Hebr. 11:7) Gud er så vist ikke død for dem, men det er derimod deres tidligere malplacerede tro på falsk tilbedelse. Nu ejer de varig og sand tro. Intet under, at tidsskriftet Maclean’s Magazine for 15. december 1953 sagde: „Hvis en eller anden siger, at han er et af Jehovas vidner . . . er der overvejende sandsynlighed for, at han er et trofast vidne.“ Fremdeles: „De, der har langt den største tilvækst i dag, er Jehovas vidner . . . der er i Canada næsten fem for hver een, der ifølge optællingen var i 1941.“ — Es. 60:22.

8. Hvordan kan vi stå sejrrige under trosprøven?

⁸ Jehovas vidner lader deres trofasthed stå prøve. De ved, at Satan er opsat på at komme hver eneste til livs, som udviser sand tro. Han sætter ind over for den enkelte for at få ham til at falde. Men vi må bevise vor trofasthed ved at forblive „grundfæstede og faste“, uden at lade os „rokke fra det håb, der skænkes i det evangelium“, vi har hørt. (Kol. 1:23) Paulus havde det samme i tanke, da han skrev til Timoteus (1 Tim. 6:12): „Strid troens gode strid, grib det evige liv, som du er kaldet til og har bekendt dig til med den gode bekendelse i mange vidners nærværelse.“ Bibelen formaner os bestandig til at udvise en sådan trofasthed: „Lad os urokkeligt holde fast ved håbets bekendelse; thi trofast er han, som gav forjættelsen . . . thi I behøver udholdenhed for at gøre Guds vilje og få, hvad der er forjættet. . . . min retfærdige skal leve af tro; men hvis han unddrager sig, har min sjæl ikke behag i ham. Men vi hører ikke til dem, som unddrager sig og går fortabt, men til dem, som tror og vinder deres sjæle.“ — Hebr. 10:22, 23, 32-39.

9. Hvorfor skal vi være modige, og hvad må vi tro på?

⁹ Vi kan hente opmuntring og styrke fra alt dette, og vi har ikke alene beretningerne om trofasthed i fortiden, men ser nu vore, brødres mod og standhaftighed, mens de undergår ildprøver mange steder verden over. Trods alt, hvad Djævelen og hans organisation kan gøre imod os, „forstår Herren [Jehova, NW] at udfri de gudfrygtige af deres prøvelse“. (2 Pet. 2:9) Og: „Gud er trofast, han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men sammen med fristelsen skabe vej ud af den, så I kan stå den igennem.“ (1 Kor. 10:13) Ja, en trosprøve er at vente under sammenstødet mellem den gamle og den nye verdensordning. I stedet for at unddrage sig denne ildprøve fryder Jehovas vidner sig over deres forret, at de får lov til at udvise tro på Guds navn. Denne er dagen, da du kan lade din trofasthed stå prøve. Det er troen parret med gerninger, der vinder godkendelse. Det er den tro, der udvises i gunstige og i ugunstige tider, under forfølgelse og under fredelige forhold, i små ting og i store ting. Det er troen på Jehova, på hans ord og på hans organisation.

10. Hvorfor bør vi tragte efter at lade vor tro stå prøve?