Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w55 15/12 s. 400
  • Flere beviser for Bibelens nøjagtighed

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Flere beviser for Bibelens nøjagtighed
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1955
  • Lignende materiale
  • Udgangen fra Ægypten
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1959
  • Kedorlaomer har virkelig været der
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1955
  • Jordan
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
  • Hornugle
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1955
w55 15/12 s. 400

Flere beviser for Bibelens nøjagtighed

EN amerikansk arkæolog, dr. Nelson Glueck, har fundet en enorm mængde bevismateriale, som bekræfter Bibelens historiske nøjagtighed. Af de mange skriftsteder, som han har kastet arkæologisk lys over, er et af de interessanteste det vers, som fortæller følgende om Jordandalen i gamle dage: „Da så Lot sig omkring og . . . så, at hele Jordanegnen (det var før HERREN [Jehova] ødelagde Sodoma og Gomorra) var vandrig som [Jehovas] have.“ — 1 Mos. 13:10.

Kritikere har udtalt, at det var fri fantasi, og at alt bevismateriale fører til den slutning, at Jordanegnen på Lots tid, omkring år 2000 f. Kr., var en ubeboet ørken, uden kultur, uden overrisling og uden landbrug. George Adam Smith meddelte i sin berømte Historical Geography of the Holy Land, at „dalen aldrig har været beboet. Den har fortjent benævnelsen ørken“.

Så kom dr. Glueck, som nægtede at tro på, hvad de såkaldte autoriteter udtalte, fordi hans tidligere opdagelser alle havde bekræftet Bibelen. Arkæologen tog ud i ørkenen for at studere de øde strækninger. Der fandt han ituslåede lergenstande og andre ting, som gav nye oplysninger om ørkenen. Da han vendte tilbage, var han i besiddelse af videnskabeligt bevismateriale, som overraskede kritikerne og fuldstændig ændrede kortene over det gamle Palæstina. Hans ekspedition har fundet over 300 lokaliteter, der engang har været bebygget.

Hans opdagelser bekræftede atter en gang Bibelens nøjagtighed. Arkæologen erklærede: „Jordandalen var ikke alene en af de først beboede dele af landet, men den var også en af de rigeste egne overhovedet i det gamle Palæstina og Transjordanien . . . en virkelig Guds have.“ — Coronet, marts 1955; Ordet og Israel, nr. 10 1955.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del