Å, blot en antydning af tro!

KIRKCALDY i Skotland holdt en forkynder fra Jehovas vidner, som virkede som pioner, et bibelstudium med en ung dame, der var interesseret i navnet „Jehova“. Vidnet besluttede sig til at skaffe et eksemplar af Bibelen på hebraisk, så hun kunne vise den unge dame, hvordan tetragrammatonet så ud i sin oprindelige form. Forkynderen regnede med, at den nærmeste til at eje en hebraisk bibel måtte være en præst. Altså besøgte hun en inde i byen. Præsten lyttede interesseret og fik at vide, hvorfor hun gerne ville låne bogen, hvorpå han villigt lod hende få den. Så var det, han sagde, at hvis hans eller nogen anden menighed i byen kunne prale af at have én, bare en eneste, der studerede Bibelen med blot en antydning af den tro, som ethvert af Jehovas vidner lagde for dagen, kunne de gøre sig en smule håb om at være på den rette vej. Han tilstod, at kirkeorganisationerne befinder sig i et håbløst mørke, og at han havde talt åbenhjertigt til andre præster om den levende tro, Jehovas vidner ejer i en tid, da Guds sande vidner måtte forventes at vise en sådan enestående tro. Bibelen giver svaret: „Hvor der ikke er noget profetsyn, forgår folket; men lykkelig den, som holder loven.“ — Ordsprogene 29:18, AS.