Den støvede bibel er ingen spøg

STØVEDE bibler i kristne hjem er en så absurd tanke, at det grænser til det humoristiske. At der skulle findes mennesker, som siger, at de er kristne, og som alligevel ikke læser den kristne grundbog, lyder i nogles ører som en vittighed. Det svarer til, at en ingeniør byggede broer uden nogen sinde at have kigget i sine studiebøger, eller at en kirurg aldrig havde læst i sine anatomibøger. Det lyder morsomt, men det er ingen spøg at færdes på ingeniørens broer, og latteren ville jo også nok forstumme, dersom kirurgen kom ind i operationsstuen og gav sig til på lykke og fromme at søge i Deres indre med en kniv for at finde frem til Deres blindtarm.

Hvordan kan en kristen følge i Kristi fodspor, hvis han ikke ved, hvilken vej Kristus fulgte? Hvordan kan De handle og tale som Kristus uden at forvisse Dem om, hvad han gjorde og sagde? Det er i Bibelen, vi stifter bekendtskab med hans ord og gerninger. Efter den berømte bjergprædiken sagde Jesus: „Enhver, der hører de ord, jeg her har sagt, og handler efter dem, han ligner en klog mand, som byggede sit hus på klippegrund. Og regnen styrtede ned, og vandstrømmene kom, og vindene blæste og kastedes mod det hus, men det faldt ikke; thi dets grundvold var lagt på klippen.“ Hvordan kan De opbygge en kristen livsførelse på sikker klippegrund uden at kende Kristi ord eller handle i overensstemmelse med det? — Matt. 7:24, 25.

Hvis bibler samler støv i stedet for læsere, er de som bjerge, hvis indre gemmer guld, som ingen graver op. Hvis deres ejermænd ikke læser dem, hvordan kan Jesu ord da blive kendt? Hvordan kan man adlyde hans ord, hvis man ikke kender dem? For mange er Bibelen en lukket bog alene af den grund, at de ikke lukker den op. For mange, der lukker den op, er den dog stadig lukket for deres forstand. Den var lukket for den oprigtige ætiopiske hofmand, der sad og læste Esajas’ bog, for da Filip spurgte ham, om han forstod det, han læste, svarede han: „Hvordan skulle jeg kunne det, når ingen vejleder mig?“ Filip vejledte ham, og han forstod ordet og blev døbt. — Ap. G. 8:31.

Den nødvendige vejledning kan ske i form af mundtlig forkyndelse, som tilfældet var med ætioperen. Eller i trykt form, som tilfældet er med de bibelhåndbøger, Vagttaarnets selskab udgiver. Dette blad er et sådant hjælpemiddel. Det er Jehovas vidners officielle organ. Det henleder opmærksomheden på Jesu ord og på, hvor nødvendigt det er at adlyde det. Hvis vi åbner Vagttaarnet og læser det, vil det åbne Bibelen for vor forstands øjne, når vi læser Bibelen.

Jehovas vidner må ikke lade deres numre af Vagttaarnet samle støv, således som nogle gør med deres bibler. Jehovas vidner abonnerer ikke på Vagttaarnet, bare for at man skal se, at de har bladet liggende rundt omkring i huset, således som nogle formodede kristne har bibler liggende fremme for et syns skyld. Vidnerne læser og studerer alle numrene af Vagttaarnet og ikke blot noget af dets indhold, som visse navnkristne gør med Bibelen, idet de begrænser deres læsning af den til den sidste fjerdedel og fejer de første tre fjerdedele til side som forældede.