Er Guds hensigt med menneskene slået fejl?

Hvad er Guds hensigt med menneskene? Er den slået fejl, eller venter den endnu på at blive virkeliggjort? Hvad må vi i så fald gøre for at nyde godt af dens virkeliggørelse?

ER DET GUDS hensigt med menneskene, at hele verden skal omvendes til de såkaldt kristne religioner? Sådan lærer de fleste af kristenhedens sekter. De lærer også, at jorden kun er menneskets midlertidige hjem, idet menneskets endelige skæbne er liv i himmelen, og at jorden en dag vil blive opbrændt af ild.

Afgjort uenige med en sådan opfattelse er deisterne, som nok tror på Guds eksistens, men som benægter Bibelens inspiration. De hævder, at Gud efter at have skabt universet, jorden og mennesket medindbefattet, ikke er direkte interesseret i, hvad der foregår på jorden, men lader menneskene gå deres egne veje.

Hvis det er Guds hensigt, at alle mennesker skal omvendes til en af kristenhedens sekter eller dem alle, da har han lidt et eftertrykkeligt nederlag. Hvordan det? Jo, ikke alene vokser jordens befolkning i dag med langt større fart end kristenhedens sekter, men selv i kristenheden kan kun forholdsvis få siges at være sande kristne.

Gud er den store førsteårsag. Han siger om sig selv: „Jeg er Jehova, det er mit navn.“ Og dette navn betyder bogstaveligt, „han forårsager, at noget er til“. At Gud skulle være den store Forårsager og samtidig ikke have nogen hensigt, ville være utænkeligt, ikke sandt? Det ville være et tegn på manglende intelligens, og Gud er fremfor alle andre den store Intelligens, den personificerede visdom og kilden til al kundskab. — Es. 42:8, AS.

Men hvorfor spekulere på, hvad Guds hensigt med menneskene er, når Gud har givet os sit autentiske ord, Bibelen, netop for at kunne åbenbare os sin hensigt med menneskene? Det ville være både uretfærdigt og ukærligt ikke at kundgøre sin hensigt for fornuftbegavede skabninger, og det ville slet ikke ligne Gud ikke at gøre det. „Nej! Den Herre HERREN gør intet uden at have åbenbaret sin hemmelighed for sine tjenere, profeterne.“ — Amos 3:7.

Guds hensigt med menneskene

Hvad er da Guds hensigt med menneskene? Han kundgjorde sin hensigt i et påbud, han gav det første menneskepar i Edens have. Det skal i forbigående bemærkes, at alle påbud eller befalinger, der udgår fra den store guddom, er guddommelige påbud. For at skelne dette påbud fra alle andre guddommelige påbud synes det derfor bedst at omtale dette som „forplantningspåbudet“. Og hvori bestod da dette forplantningspåbud? Af tre specielle befalinger:

For det første: „Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden;“ naturligvis med retfærdige skabninger som Adam og Eva, der havde ret til livet, og som levede i harmoni med deres Skaber under fredelige og lykkelige forhold. For det andet: „Gør Eder til herre over den“, det vil sige jorden; det kunne de ved at gøre hele jorden til et paradis i lighed med den glædens have, der var blevet plantet til dem i Eden. Og for det tredje: „Hersk over havets fisk og himmelens fugle, kvæget og alle vildtlevende dyr, der rører sig på jorden!“ Mennesket skulle være en viis og kærlig hersker, ikke over sine medmennesker, men over den lavere, fornuftløse dyreskabning. — 1 Mos. 1:28.

Læg mærke til, at Gud intet sagde til Adam og Eva om, at de skulle i himmelen. Han fortalte dem heller ikke, at jordkloden en dag skulle ødelægges. Derimod fortalte han dem, at de skulle leve, lige så længe som de adlød en vis befaling. Vi må derfor slutte, at det var menneskets tildelte lod at leve på jorden, ikke i himmelen. Og derfor læser vi: „De retfærdige arver landet og skal bo der til evig tid.“ Hvordan skulle de kunne det, hvis jorden en dag skulle ødelægges ved ild? — Sl. 37:29.

Hvilken vidunderlig fremtid Gud havde tiltænkt menneskeslægten! Hvilket vidnesbyrd om Guds kærlighed, retfærdighed, visdom og magt var ikke dette påbud! Men ser vi nu i dag — cirka 6000 år efter det tidspunkt, da Gud gav dette forplantningspåbud — Guds hensigt med menneskene virkeliggjort? Det er langt fra!

I stedet for, at menneskene har gjort jorden til et paradis, har de udnyttet den i en sådan grad, at store strækninger nu ligger golde og øde på grund af sandstorme og jorderosion. Ødelæggende krige har hærget store områder, og nu advarer videnskabsmænd om, at fremstillingen af atomenergi til sidst kan gøre hele jorden ubeboelig.

Menneskene har heller ikke udøvet et viist, retfærdigt og kærligt herredømme over den lavere dyreskabning. De har i stedet misbrugt dyrene, der var betroet i deres varetægt, har påført dem mange unødige lidelser og har for kommerciel vindings eller fornøjelsers skyld ganske uhæmmet dræbt dem, så de endog har udryddet visse arter fuldstændigt. Og menneskene har langt fra fyldt jorden med en lykkelig og retfærdig slægt, der ejer retten til livet; jorden er jo fyldt med en uretfærdig, ulykkelig og døende slægt.

Hvorfor har Guds hensigt med menneskene da tilsyneladende lidt dette nederlag? På grund af den første synd, som forårsagedes ved en af Guds åndeskabningers oprør. Denne åndeskabning havde fået betroet overopsynet med jorden og menneskene, og han kendes nu på grund af dette oprør som Satan Djævelen — en beretning, der er alt for velkendt til, at vi behøver at gentage den her. — 1 Mos. 3:1-19; Rom. 5:12.

Betyder det, at Guds hensigt med menneskene slet ikke vil blive virkeliggjort? Nej, aldeles ikke. Ingen af Guds hensigter slår nogen sinde fejl. Hvordan skulle de kunne det, når han både er alvidende og almægtig? Som han selv forsikrer os: „Jeg taled og lader det ske, udtænkte og fuldbyrder det.“ — Es. 46:11.

I virkeligheden er der blot tale om, at Guds hensigt med menneskene er blevet midlertidigt afbrudt, og det har Gud tilladt af meget gode grunde. Hvilke for eksempel? For at demonstrere sin overlegenhed over en rival, selv når denne får praktisk talt frie tøjler, og også for at bevise, at der er skabninger, der vil være ham tro trods alle de fristelser og forfølgelser, som Guds fjende, Satan, kom bringe over dem. Se til eksempel i Jobs bog.

Guds hensigt venter på sin opfyldelse

Hvordan vil Guds hensigt med menneskene blive opfyldt? Nødvendigvis må den fordømmelse, der hviler over menneskeslægten som følge af Adams overtrædelse, fjernes. Dette gjorde Gud muligt ved at lade sin søn komme ned til jorden og lade ham dø i menneskenes sted. Som vi læser om Jesus: „Se Guds lam, som borttager verdens synd!“ Ja, ligesom det ene fuldkomne menneskes, Adams, synd bragte død over hele menneskeslægten, således åbner det ene fuldkomne menneskes, Jesu, offer vejen til liv for alle retfærdselskende mennesker. — Joh. 1:29, fodnoten.

Men før menneskene kan erfare de gavnlige virkninger af Jesu offer eller løsesum, må Satan og alle hans medløbere, både synlige og usynlige, ryddes af vejen, da de ellers vil være en hindring for alt, hvad der sker til gavn for menneskene. Dette vil Jesus Kristus og alle hans usynlige hære gøre i Harmagedonslaget, i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. I denne krig, der omspænder hele universet, vil alle mennesker, der ikke tager standpunkt for Jehova, gå deres undergang i møde, mens Satan og hans usynlige horder vil blive kastet i den dødlignende uvirksomheds afgrund i tusinde år. — Åb. 16:14, 16; 20:1-3.

De overlevende fra Harmagedonslaget, nemlig de, der elsker Jehova og retfærdighed, vil da se Jesu bøn gå i opfyldelse: „Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ Det vil betyde „nye himle og en ny jord“, hvor retfærdighed bor. — Matt. 6:10, NW; 2 Pet. 3:13.

Dette himmelske Gudsrige, der vil virkeliggøre Guds hensigt med menneskene, består af en konge, Jesus Kristus, og af hans 144.000 medkonger. Disse medkonger udvælges blandt mennesker og danner en undtagelse fra den øvrige del af menneskeslægten, idet de er de eneste, der nogen sinde kommer i himmelen. — Åb. 14:1, 3.

Kristus og hans medregenter vil i egenskab af Abrahams sæd velsigne hele menneskeheden. Under deres styre vil syndens og dødens virkninger efterhånden blive fjernet. Deres første undersåtter, de, som overlever Harmagedon, den „store skare“, som omtales i Åbenbaringen, det syvende kapitel, vil få del i en symbolsk opfyldelse af forplantningspåbudet og føde børn i retfærdighed. De vil også herske over dyrene med visdom, retfærdighed og kærlighed, underlægge sig jorden og gøre den til et paradis. Og da vil alle, som er i mindegravene eller i Guds hukommelse, høre Jesu „røst, og de skal gå frem“. — Joh. 5:28, 29.

Ved slutningen af det tusindårige kongedømme vil Satan og hans dæmoner blive løst, så alle, der bor på jorden, kan prøves. Bukker nogen under for selvisk begær, vil de gå til grunde sammen med Satan og hans dæmoner. De, som består prøven, vil blive erklæret retfærdige af Gud og få retten til evigt liv. Da vil Guds hensigt være fuldbyrdet; hele menneskeslægten kan glæde sig ved et endeløst liv i et jordisk paradis, mens de evigt tilbeder Jehova i ånd og sandhed og lever sammen i lykke, kærlighed og fred.

Kunne De tænke Dem at få del i virkeliggørelsen af Jehovas vidunderlige hensigt med menneskene? Den tid vil med sikkerhed oprinde, og det snart. Da vis ham den absolutte hengivenhed, som alle skabninger skylder ham, og som han med rette kræver af dem. Formålet med Vagttaarnets publikationer og Jehovas vidners virksomhed er at hjælpe Dem til at vise Jehova absolut hengivenhed. Modtag den hjælp, de tilbyder, og det vil være til varig gavn for Dem.