Bring dine lovprisningsofre på rette måde
„Jeres tale skal altid være vindende, krydret med salt, så I ved, hvorledes I bør svare enhver især.“ — Kol. 4:6.
1. Hvad symboliseres der med salt?
MOSELOVEN krævede, at ofrene skulle krydres med salt: „Du skal komme salt i enhver afgrødeoffergave, du frembærer, du må ikke undlade at komme din Guds pagts salt i dit afgrødeoffer, men du skal frembære salt med enhver af dine offergaver.“ Hvorfor? Salt virker præserverende og hindrer forrådnelse. Det var forbudt at ofre noget, der var gæret, og salt blev tilsat for at hindre dette. Da salt forebygger omdannelse og forfald, sikrede det bevarelsen, og det blev brugt i forbindelse med en pagt for at vise dennes uforanderlighed og eviggyldighed. Blandt oldtidens folk var det tegn på venskab, at man spiste salt sammen, idet det var udtryk for ubrydelig troskab og loyalitet. Den, der bragte fællesskabsofre på Jehovas alter, holdt så at sige måltid sammen med Jehova; derfor vidnede brugen af salt ved ofringerne om, at man nød salt sammen med ham, hvilket var et symbol på evig loyalitet. — 3 Mos. 2:13.
2. Hvad vil det sige, at de kristne skal krydre deres ordofre med salt?
2 Fordi Jesu sande efterfølgere ved deres eksempel og ved deres forkyndelse ville øve en indflydelse, der bevarede mod råddenskab og moralsk forfald, kaldte Jesus dem „jordens salt“. Sult omtales også i forbindelse med deres forkyndelse: „Jeres tale skal altid være vindende, krydret med salt, så I ved, hvorledes I bør svare enhver især.“ (Matt. 5:13; Kol. 4:6) Kristne ofrer ikke afgrøde- eller dyreofre til Jehova, således som det israelitiske folk gjorde, men de frembærer lovprisningsofre ved de ord, der kommer over deres læber, og disse ord sammenlignes med tyre og frugter. Som der altid måtte kommes salt på Israels bogstavelige ofre, således må den kristnes ord — hans læbers symbolske tyre — krydres med salt. Dette betyder, at udtalelserne må være sandhedsrene, at de må have en bevarende virkning både på taleren og tilhøreren, og at de må være loyale og trofaste mod Jehova, ikke vise ringeagt for hans navn eller få hans bord til at tage sig usselt ud. Ordene må virke indbydende og appetitvækkende på dem, der elsker retfærdighed. Salt er et appetitvækkende krydderi såvel i menneskers som i dyrs føde: „Spiser man ferskt uden salt?“ „Okserne og æslerne, der arbejder på marken, skal æde saltet blandfoder.“ (Job 6:6; Es. 30:24) Således må de kristnes ordofre krydres med åndeligt salt, de må ikke have en fersk og flov smag og være fordærvede, men de skal være appetitvækkende, venlige, trofaste og have bevarende kraft.
Prædikener ved dørene
3. Hvorfor er det nødvendigt på forhånd at gennemtænke og forberede dør-til-dør-prædikener?
3 Ved du, hvordan du bør svare eller frembære åndelige ofre med vindende tale, krydret med salt? Nøjagtig som på Jesu, apostlenes og de første disciples tid er det fortrinsvis ved dørene og i folks hjem, at disse ordofre bliver bragt, og dér de har den største virkning. Gennemtænker du på forhånd din prædiken, og forbereder du dig, så du ved, hvorledes du „bør svare enhver“, du møder ved døren? Under det første besøg er det navnlig af vigtighed at finde enkle, ligefremme og vindende ord, ikke sådanne, der vækker strid: „Talerens mål var at finde vindende ord, ligesom han klart optegnede det, som var sandt.“ Opstår der imidlertid uoverensstemmelser, lyder formaningen til os: „Vær altid rede med et forsvar over for enhver, der afkræver jer en grund for det håb, der bor i jer, men I må gøre det med et mildt sind og dyb respekt.“ „En Herrens træl behøver ikke at strides, men må være taktfuld mod alle, dygtig til at undervise, må lægge bånd på sig selv, når han lider ondt, og med mildhed undervise dem, der ikke er gunstigt stemt, da Gud måske kan lade dem angre, hvilket vil føre til nøjagtig kundskab om sandheden.“ — Præd. 12:10, Mo; 1 Pet. 3:15; 2 Tim. 2:24, 25, NW.
4, 5. Hvilke råd får vi om, hvordan vi skal holde vor prædiken, og hvordan vor optræden skal være, og hvorfor er dette vigtigt?
4 Vi skal ikke være forknytte eller undskyldende i vor optræden, men huske, at vi repræsenterer universets Skaber, og at han står bag os. Du er overbevist om, at du taler sandhed? Så lad din overbevisning præge din tale. Du er oprigtig? Så lad det skinne igennem. Du er begejstret for sandheden? Så lad folk høre det på dit tonefald og se det i dit ansigtsudtryk. Du kommer til dem som en ven, ikke sandt? Så vis dem hjertevarme og venlighed, tal naturligt og ligefremt. Drag dem med ind i samtalen ved at stille spørgsmål og opfordre dem til at udtale sig. Gå til hver dør med den tanke, at der bag den bor et får, en ven, og lad din interesse for ham stråle ham i møde. Vær positivt indstillet over for ethvert menneske; før du tænker anderledes om ham, må du lade ham bevise, at han er anderledes. Lad ikke bukken ved den sidste dør få dig til at se negativt på den næste. Ved hver dør bør du yde dit bedste, og du bør ikke gøre en ringere indsats ved nogen af dem, blot fordi de ligger i et vanskeligt distrikt.
5 Har du nogen sinde læst en paragraf, hvor du med dit blik har fulgt hvert eneste ord, for ved slutningen at opdage, at du ikke kan huske noget af det, du har læst? Dine tanker var andre steder henne. Har du nogen sinde siddet ved et foredrag og hørt ordene og pludselig blevet dig bevidst, at du ikke kan huske noget som helst af det, foredragsholderen har sagt i de sidste ti minutter, fordi dine tanker fulgte andre baner? Sådan kan det også gå den, man besøger i arbejdet fra dør til dør. Tilsyneladende står vedkommende og hører på dig, men i tankerne arbejder han eller hun febrilsk med at finde på undskyldninger eller noterer sig din påklædning eller hele din personlige fremtoning. Vedkommende er måske ved at danne sig et indtryk af dig, uden at dine ord når ind til hans bevidsthed. Men ligesom dine tanker ikke vil drage på langfart, når den paragraf, du læser, er både interessant og velskrevet, eller når foredragsholderen, du lytter til, fremholder gode tanker med oprigtighed og begejstring, således vil heller ikke den, du besøger, lytte fraværende, men vedkommende vil følge din prædiken, hvis den er tankevækkende, klar og oplysende og holdes med oprigtighedens varme og overbevisningens dybe klang. Ikke alene det, vi siger, gør indtryk på folk eller får dem til at træffe en beslutning, men også måden, hvorpå vi siger det, og det ansigtsudtryk, vi siger det med.
6, 7. Hvilke forslag gives der med henblik på prædikenernes indhold?
6 Når vi går ud fra, at vi er pænt og ordentligt, ikke for iøjnefaldende, klædt, at vi glemmer os selv og lader vor venlige interesse, oprigtighed, overbevisning og begejstring strømme vor tilhører i møde, er det næste punkt, vi skal beskæftige os med, selve prædikenens indhold. Vi skal selv synes om den, og den skal vække vor egen begejstring, hvis vi skal kunne vække begejstring hos andre. Opflammer den ikke os selv, vil den heller ikke tænde en gnist af interesse hos andre. Af hensyn til fremholdelsen skal du derfor udarbejde en prædiken, du selv er virkelig glad for. Du kan godt hente ideer hos andre, men brug dem ikke, medmindre de fylder dig med begejstring. Ellers vil du holde din prædiken uden varme, og den vil blive påhørt uden varme. Vælg dig et bestemt tema og lad alle dine punkter være rettet mod dette ene mål. Sørg for, at din prædiken har praktisk værdi for din tilhører og appellerer til ham personlig. Alle er interesseret i sig selv, kun få nærer større interesse for andre. Du kan tale om verdensforholdene — krig, sult, sygdom, nød og ulykker — men hvis disse ting ikke er kommet ind på livet af din tilhører eller umiddelbart truer ham, vil han ikke bekymre sig stort derom. Mennesker er blevet ufølsomme over for lidelser og ulykker i det store format. Først når de selv eller deres nærmeste familie lider under sådanne veer, vil de være interesseret. Hvis du derfor taler om veerne i verden, må du behandle emnet på et plan, hvor de får personlig betydning for tilhøreren. Bringer du for eksempel ungdomskriminaliteten på bane, kan du gøre det aktuelt for vedkommende ved at påpege, hvordan han selv kan værne sine børn mod at blive indfanget af den. Riget er løsningen på alle vanskeligheder, men vis din tilhører, at det også vil løse hans små personlige problemer, ikke bare de store verdensproblemer. Tit forekommer de sidstnævnte alt for gigantiske og overvældende, til at menigmand kan fatte dem.
7 I bjergprædikenen omtalte Jesus hverdagens problemer og bekymringer, de ting, som folk beskæftiger deres tanker med, som for eksempel hvordan de skal skaffe sig mad og drikke og klæder. Jehova ved, at alle har brug for disse ting, og han vil have omsorg for mennesker, nøjagtig som han har det for fuglene, ja selv for planteverdenen, lød Jesu ord. „Bliv derfor ved med først at søge Riget og hans retfærdighed, og alt det andet vil blive givet jer i tilgift.“ (NW) Gør man det, vil personlige bekymringer forsvinde, og man vil i stedet opnå „Guds fred, som overgår al forstand“. I lighed med Jesus skal vi lægge mærke til folks personlige småsorger og bekymringer og give rum for dem i vore prædikener. Disse prædikener skal kunne tilpasses efter vore tilhøreres mentale evner og indstilling, således som Paulus gjorde med sine: „For alle slags mennesker er jeg blevet alt, for at jeg for enhver pris må kunne frelse nogle.“ (NW) — Matt. 6:33; Fil. 4:7; 1 Kor. 9:22.
8. Hvordan skal vi bære os ad med at huske vore prædikener, når vi har forberedt dem?
8 Hvis vi lærer vore prædikener udenad, bliver de let alt for stive og uanvendelige under de stadig skiftende situationer. Skal de være brugbare i enhver situation, der opstår ved dørene, skal vi kun lære en kort disposition udenad. Der er mange velkendte skriftsteder, vi kan drøfte i nogle få minutter uden notater. Vi kan tale om dem på stående fod naturligt og sikkert. Udvælg dig tre eller fire af disse velkendte skriftsteder. Det eneste, du behøver at indprente dig, er stedet, hvor de står i Bibelen. Slå op på dem ved døren og knyt en kort kommentar til hvert, efterhånden som du læser dem. Når du er fri for at stå og huske på udenadlærte sætninger, der bare vil lyde mekanisk, kan dine tanker uhindret beskæftige sig med emnet, mens du udtrykker dig ekstemporalt, akkurat som du gør under en almindelig dagligdags samtale. Først da vil din oprigtighed og begejstring komme til udtryk; først da vil din personlighed, din varme og din venlighed blive helt naturlig. Du kan have forskellige skriftsteder til brug i forskellige situationer. Du kan notere dig flere hold skriftsteder bag i den bibel, du arbejder med fra dør til dør, og lade hver gruppe skriftsteder udgøre en disposition til en prædiken.
Begyndelsen til din prædiken
9. Hvilket forslag gives der til imødegåelse af de almindelige undskyldninger?
9 Der er mange mennesker, som går fra dør til dør i forskelligt ærinde, og også når du ringer på døren, bliver husmoderen ofte lidt irriteret over afbrydelsen og lukker op fast besluttet på at blive af med dig hurtigst muligt. Hun har flere undskyldninger på rede hånd, men venter gerne, til hun har set dig an, hørt lidt på dig og dannet sig et hastigt skøn over, hvad du vil. Så afbryder hun. Du har hørt disse undskyldninger så tit og kan måske også gendrive dem med al ønskelig logik, men har hun først sagt noget, vil hun sandsynligvis holde fast ved det, fordi hendes stolthed forbyder hende at tage det i sig igen. Hvis du kunne komme hendes undskyldning i forkøbet og tilbagevise den, inden den er kommet over hendes læber, vil hun ikke føle sig såret i sin stolthed, men vil måske lytte, til du er færdig. Efter at du ganske kort har introduceret dig selv, kunne du hurtigt, inden hun får sig bestemt for en af de gængse undskyldninger, indskyde: „Det sker, at folk, straks når vi kommer til dem, siger: . . .“ og så anføre en af disse undskyldninger. Det er måske ikke lige den, hun havde tænkt sig at komme med denne gang, men højst sandsynligt har hun brugt den ved andre lejligheder og bliver måske slået over, at du tager ordene ud af munden på hende. Lidt nysgerrig vil hun lytte til dine kommentarer til den undskyldning, hun somme tider benytter. Sørg for, at dine ord fanger hendes interesse og fastholder den, for så vil hun sikkert høre på hele din prædiken.
10. Hvordan kunne du imødegå udtalelsen: „Jeg har ikke brug for sådan noget i dag“?
10 Når du ganske kort har gjort rede for hensigten med dit besøg, kan du sige: „Det hænder, at folk siger: „Åh, jeg har ikke brug for sådan noget i dag.“ Men hør, hvad Jesus sagde om dem, som mente, at de ikke trængte til noget som helst: „Du siger: „Jeg er rig, jeg har vundet rigdom og trænger ikke til noget,“ og [véd] ikke, at netop du er elendig og ynkværdig og fattig og blind og nøgen.“ Naturligvis mente han ikke, at de var det rent bogstaveligt, for det ville de have vidst selv. Han mente, at de i åndelig forstand befandt sig i en ynkværdig stilling.“ Efter at have brugt Åbenbaringen 3:17 for at imødegå denne undskyldning kan du bruge to eller tre skriftsteder til resten af din prædiken. Brug for eksempel Amos 8:11 for at vise, at den åndelige hunger er meget udbredt, og de mange kirker til trods er folk ikke åndeligt velnærede, skønt de måske tror, de er det. Læs Mattæus 5:3 og forklar, at de, som er sig deres åndelige behov bevidst, vil blive mættet. Her kan du fremholde litteraturtilbudet og sige, at disse publikationer indeholder åndelig føde, samt demonstrere det ved at læse en bestemt paragraf, du har udvalgt i forvejen, en paragraf, der indeholder en oplysning, der er en særlig lækkerbisken.
11, 12. Hvordan kunne du i din prædiken bruge og gendrive undskyldningen: „Jeg har travlt“?
11 Et andet eksempel: „Ofte fortæller folk os, at de har travlt. Det er kun godt at have travlt, for Gud hader lediggængere. Men vi bør ikke have så travlt med noget, der er mindre vigtigt, at vi nægter os selv tid til at beskæftige os med ting, der er af større betydning. Engang opholdt Jesus sig i et hjem, der tilhørte to søstre. Maria lyttede, mens han forklarede sandheden om Gud, og Marta klagede over, at Maria ikke hjalp hende med det huslige arbejde. Beretningen siger: „Marta havde travlt med meget husligt arbejde, og hun kom hen og sagde: „Herre! bryder du dig ikke om, at min søster har ladet mig være ene om arbejdet? sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.“ Men Herren svarede og sagde til hende: „Marta! Marta! du gør dig bekymring og uro med mange ting; men ét er nødvendigt. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.““ Jehova og Jesus taler til os gennem Bibelen. Hvis vi ikke vil lytte til dem, kan vi så vente, at de vil lytte til os, når vi kommer i vanskeligheder og anråber dem om hjælp?“ — Luk. 10:40-42.
12 Eller man kunne sige: „Nogle kommer til døren og siger, at de har for travlt; men jeg er overbevist om, at hvis jeg tilbød dem tusind kroner, så ville de ikke have for travlt til at tage imod dem, og dog siger Bibelen: „Lykkelig den, der har opnået visdom, den, der vinder sig indsigt; thi den er bedre at købe end sølv, bedre at vinde end guld; den er mere værd end perler, ingen klenodier opvejer den; en række af dage er i dens højre, i dens venstre rigdom og ære; dens veje er liflige veje, og alle dens stier er lykke; den er et livets træ for dem, der griber den, lykkelig den, som holder den fast!“ Hvis folk ikke har for travlt til at tage imod penge, skulle de heller ikke have for travlt til at skaffe sig den kundskab, der fører til evigt liv.“ — Ordsp. 3:13-18.
13. Hvordan kunne du tilbagevise undskyldningen: „Jeg er ikke interesseret“?
13 Du kan også fremholde: „Mange siger, at de ikke er interesseret, inden jeg har forklaret, hvad jeg kommer for,“ og så kan du fortsætte: „Men ved De, hvad Bibelen siger om folk, der svarer, før de hører en sag? „Om nogen svarer, førend han hører, regnes det ham til dårskab og skændsel.““ Du skal ikke bruge dette skriftsted, når nogen siger, de ikke er interesseret; det ville være uhøfligt og det samme som at beskylde vedkommende for dårskab. Men hvis du selv bringer dette punkt på bane, kan du bruge Ordsprogene 18:13, fordi du anvender det på andre og ikke på den, du taler med. Det samme gælder det følgende eksempel.
14. Hvad siges der ofte i lande, hvor folk har overflod, og hvordan kan vi klare en sådan bemærkning?
14 I nogle materialistiske lande, hvor folk har overflod, affejer de dig med en bemærkning om, at de er tilfredse med forholdene. „De kender godt den slags mennesker, der nægter at lytte og siger: „Åh, jeg klarer mig udmærket og er godt tilfreds.“ Dog er sagen jo den, at Gud ikke er interesseret i de tilfredse, men i de utilfredse. Af følgende ord ses, hvorledes han i fortiden gav nogle mennesker et mærke, for at de kunne bevare livet: „Gå midt igennem byen, igennem Jerusalem, og sæt et mærke på de mænds pander, der sukker og jamrer over alle de vederstyggeligheder, som øves i dets midte.“ I dag er Jehova interesseret i dem, som elsker retfærdighed, og sådanne mennesker er sandelig ikke tilfredse med de fordærvede og onde forhold, som råder på jorden nu. Hvilke retsindige mennesker kunne, være tilfredse med disse elendige forhold? De ønsker en ordentlig regering og at få gjort ende på umoraliteten og alt hykleriet. Desuden ville de gerne eje et godt helbred og et langt liv for sig selv og deres familie, ja for alle retfærdselskende mennesker. De nuværende onde forhold får dem til at sukke og jamre og længes efter noget bedre.“ Efter at du har brugt Ezekiel 9:4, kan du bruge. Mattæus 5:4 og vise, at de, som sørger, skal trøstes, og at Gud allerede nu vil drage omsorg for, at de får den nødvendige åndelige føde. I den nye retfærdsverden vil Jehova opfylde hvert eneste af deres ønsker. Brug i denne forbindelse Salme 145:16 og Åbenbaringen 21:4.
15. Hvilke yderligere råd gives der?
15 Du kan også bringe nogle af de udtalelser, som visse religiøse mennesker kommer med, på bane, for eksempel: „Af og til siger folk til os: „Jeg tror, at når jeg er oprigtig, vil Gud frelse mig; det er alt, hvad han forlanger af mig, bare at gøre, hvad jeg anser for ret og rigtigt.“ Men det er ikke, hvad Bibelen siger, for den hævder: „Mangen vej synes manden ret, og så er dens ende dog dødens veje.““ Derefter kan du bruge skriftsteder som Galaterne 1:8 og Johannes 17:3 for at vise, at vi må følge sandheden og ikke menneskelige opfattelser af, hvad der er ret. I gendrivelsen af undskyldningen om oprigtighed blev Ordsprogene 14:12 brugt. Du kunne med lige så stor fordel bruge skriftsteder som Johannes 16:2, Apostlenes Gerninger 26:9 eller Romerne 10:2, 3. Der er mulighed for at skabe stor variation i vore prædikener. Tænk på de undskyldninger, folk kommer med, på de almindelige religiøse indvendinger, på alt, hvad der kan fange deres interesse, og find så gode modargumenter frem, helst et skriftsted, for så kan du så meget hurtigere komme i gang med din prædiken. De ovennævnte eksempler skal blot vise dig de mange muligheder; det er ikke nogle, du slavisk skal følge. Udarbejd bestemte indledninger og punkter ved hjælp af skriftsteder. Det skal være punkter, der passer din natur, som du synes godt om, og som fylder dig med begejstring, for så kan du holde din prædiken med iver og overbevisning. Hvad der her er blevet sagt om bibelprædikener ved dørene, gælder også genbesøgsprædikenerne. Den eneste forskel er, at du kan bruge et eller to skriftsteder til og uddybe emnet lidt mere. De samme råd, som er givet vedrørende fremholdelsen af prædikenerne ved dørene og dispositionerne til dem, gælder også på de længere genbesøgsprædikener, der holdes indenfor i folks hjem.
16. Hvad skal vi nu gøre?
16 Lad os gøre vort bedste for at stå som Jehova Guds godkendte ordets tjenere, lad os flittigt studere hans ord for der at hente antagelige lovprisningsofre, lydefri offertyre og frugt af vore læber, der er viet ham. Grund over hans sandhed, beskæftig dig med den i dine tanker med det for øje at kunne præsentere den offentligt på bedst mulige måde, så den vil tiltale de får, der endnu er adsplittet, og således at den ikke vil blive trængt tilbage af bukkenes modstand. Fremhold den i vindende tale, med mildhed og takt, tilsat symbolsk salt, der skal ledsage vore åndelige lovprisningsofre. Da vil det være ord, som er loyale, sande og trofaste mod Jehova, varige ord, der vil have kraft til at bevare dem, som hører dem, tager imod dem og adlyder dem. Med sådanne ordofre vil vi aldrig gøre os skyldige i at få Jehovas bord til at tage sig usselt ud. Vi vil få den forret at dele ud af Jehovas fede og marvfulde retter til alle retsindige mennesker i samtlige nationer og folkeslag.