Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w57 15/12 s. 415-418
  • Hvad ville Jesus sige?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvad ville Jesus sige?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1957
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Man har vendt sig til fablerne
  • Intet bud om at fejre fødselsdage
  • Kristus er konge, ikke et lille barn
  • Julen — hvad betyder den for Dem?
    Vågn op! – 1974
  • Er julen en kristen fest?
    Vågn op! – 1988
  • Kan Kristus gøres til julens midtpunkt?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1958
  • Er julen noget for kristne?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige (offentlig udgave) – 2017
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1957
w57 15/12 s. 415-418

Hvad ville Jesus sige?

Julen sige at være en fest til fejring af Jesus fødsel. Der kan derfor næppe være nogen som bedre end Jesus kan bedømme julen. Hvad ville han mon sige til kristenhedens største fest hvis han var her på jorden i dag?

FORESTIL dig, om du kan, Jesus komme gående ned ad en af de strålende oplyste, med gran og lamper udsmykkede gader i en af kristenhedens storbyer. Det er ved juletid. Byens juletræ stråler i al sin herlighed. Det vrimler med nissemænd overalt. Og det gør det også af folk der går i butikker. De strømmer i store stimer ind i forretningerne for at gøre de sidste hastige indkøb. Fra højttalerne gjalder julemelodier, nu og da afbrudt af rungende salgsreklamer. De snurrende kasseapparater føjer deres tilfredse sang til larmen. „Glædelig jul,“ lyder det fra travle tunger. Julestemningen er ved at være på sit højeste. Midt i al røret spørger Jesus en af de forbipasserende om hvad denne usædvanlige travlhed betyder.

„Åh,“ lyder svaret, „det er da jul, det største fødselsdagsselskab i hele året.“ „Jamen hvis fødselsdag er det da?“ spørger Jesus.

Hvis fødselsdag det er? Var det ikke et mærkeligt spørgsmål? Nej egentlig ikke. Den der for første gang besøger kristenheden vil med rette undre sig. For når alt kommer til alt, er det så egentlig til at hitte ud af hvem der er festens midtpunkt når alle og enhver både skal give og modtage gaver? Fortæller de millionbeløb der ofres på reklame hvis fødselsdag der fejres? Siger de overdådige vinduesudstillinger, de pyntede juletræer eller de kulørte lamper i gaderne os hvis fødselsdag det er? Og nissemanden, den store centrale figur i millioner af hjem, en figur der mere end nogen anden står som julefestens symbol, kan heller ikke give den fremmede et fingerpeg om hvis fødselsdag det er.

Det er derfor ikke mærkeligt at Jesus stiller den forbipasserende spørgsmålet: „Hvis fødselsdag er det da?“ „Joh,“ lyder svaret, „det er den 25. december, Kristi fødselsdag.“ Hvad ville Jesus nu sige? Ikke alene at festen langtfra er til ære for Guds søn, men også at datoen er helt forkert. Jesus kunne ud fra Bibelen vise at han aldeles ikke blev født i december. Hvorledes det? Fordi Bibelen viser at han blev født den 1. oktober eller deromkring år 2 f. Kr., at han kom som Messias i år 29 og led døden tre og et halvt år senere, omkring den 1. april år 33. Profetien om de „halvfjerdsindstyve uger“ i Daniel 9:24-27 og beretningen i Lukas 3:1 og 23 samt andre skriftsteder støtter dette.

Men Jesus kunne pege på endnu flere vidnesbyrd: at der er stor forskel på vejret i Palæstina i oktober og i december, og at Skriften siger at hyrderne var ude om natten da Jesus blev født: „I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. ’Og dette skal være jer et tegn: I skal finde et barn svøbt og liggende i en krybbe.’“ (Luk. 2:8, 12) Der ville ikke være hyrder med deres hjorde på marken i december, men det ville der være i oktober. Decemberdatoen er forkert.

Man har vendt sig til fablerne

Hvad ville Jesus nu sige til at kristenhedens religionssamfund giver deres tilslutning til et bedrag og får folk til at tro at han blev født den 25. december? Jesus ville pege på en profeti fremsat af en af sine apostle: „Der kommer en tid, da de ikke vil finde sig i den sunde lære, men for at leve efter deres egne lyster skaffe sig lærere i hobetal, efter hvad der kildrer deres øren, og de vil vende øret bort fra sandheden og vende sig til fablerne.“ — 2 Tim. 4:3, 4.

„Vende sig til fablerne.“ Hvorfor dog? „For at leve efter deres egne lyster.“ Hvor er det træffende! Selv om mange mennesker véd at Jesus ikke blev født den 25. december foretrækker de at holde festen på det tidspunkt „efter deres egne lyster“. Ja selv om det er forkert vil de have det på denne måde. Derfor kunne Washington Post skrive i sin lederartikel nytårsdag 1953:

„I Amerika er der i den grad blevet gjort forretning af julen at det virker som et chok på mange udlændinge, og den er så at sige blevet omdannet til et nationalt orgie af sentimental materialisme. Men det er også en kendsgerning at det ikke blot er fabrikanterne og annoncørerne, men størsteparten af det amerikanske folk der vil have det sådan.“

Som israelitterne der tolererede religiøse løgne og vederstyggeligheder for den selviske fordel de kunne opnå ved fablerne, sådan er den del af kristenheden der ikke alene tolererer men også foretrækker at opretholde løgnen om Kristi fødselsdag. Jesus kunne udmærket pege på Jehovas ord: „Gyselige, grufulde ting går i svang i landet; profeterne profeterer løgn, præsterne skraber til sig, og mit folk vil have det så.“ — Jer. 5:30, 31.

Der er mere Jesus ville sige til den 25. december: nemlig at denne dato bunder dybt i hedenskab. Det viser historien klart. Hedningerne fejrede den persiske gud Mitras fødselsdag den 25. december. Og den samme dato eller omkring ved denne tid fandt en anden stor hedensk fest sted. Det var saturnalierne, der holdtes til ære for Saturnus, agerbrugets guddom. Under denne fest drog folk syngende gennem gaderne; tændte vokslys blev anbragt i vinduerne. Man udvekslede gaver, og alle festede og besøgte venner og bekendte. Disse hedenske skikke, indrømmer historikerne, er det egentlige grundlag for festlighederne omkring den 25. december.

Intet bud om at fejre fødselsdage

Hvad ville Jesus sige til disse såkaldte kristne der prøver at retfærdiggøre deres julefest til trods for den forkerte dato og dens hedenske oprindelse? Han ville sige at han aldrig har givet nogen befaling vedrørende den, at hans fødselsdag aldrig blev fejret af nogen af apostlene eller de første disciple, og at det først var efter det forudsagte frafald at julefesten blev indført blandt bekendende kristne. Dette frafald blev forudsagt af Kristi apostel, der sagde at det ville resultere i „falsk tale“. „Jeg ved, at efter min bortgang skal der iblandt jer komme glubske ulve, som ikke vil spare hjorden. Og af jeres egen midte skal der fremstå mænd, som fører falsk tale for at drage disciplene efter sig.“ (Ap. G. 20:29, 30) Det var ikke før i det fjerde århundrede at julen rigtig vandt indpas blandt bekendende kristne. På det tidspunkt havde frafaldet fundet sted, en hedensk fest blev kristen af navn og den romersk-katolske kirke gav den sin velsignelse — alt sammen for at få endnu flere til at slutte sig til kristendommen.

Det var ikke om sin fødselsdag Jesus sagde: „Gør dette til ihukommelse af mig!“ Det blev sagt om festen der skulle holdes til minde om hans død, en begivenhed der fik langt større betydning for menneskeslægten end hans fødsel. Jesus fulgte således, da han gav sine efterfølgere befaling om at holde en mindefest om hans død i stedet for om hans fødsel, det bibelske princip: „En sags udgang er bedre end dens indgang.“ De fødselsdage der omtales i Bibelen fejres således kun af hedninger til ære for hedninger. Faraos fødselsdag, der nævnes i Første Mosebog 40:20, og Herodes’ fødselsdag, der omtales i Mattæus 14:6-10, overskyggedes begge af en morderisk henrettelse. Kristne har ikke fået befaling til at fejre nogen fødselsdag: „Nu derimod, da I har lært Gud at kende, ja, hvad mere er, er kendt af Gud, hvor kan I så vende tilbage igen til de svage og fattige „magter“ og ønske atter på ny at trælle for dem? I overholder dage og måneder og festtider og år. Jeg frygter for, at jeg måske har slidt forgæves med jer.“ — Luk. 22:19; Præd. 7:8; Gal. 4:9-11.

Og hvad ville Jesus sige til de „tre“ vise mænd der indtager en fremtrædende plads på julekort og i juleudsmykninger? Han ville spørge hvorfor der vises dem så stor ære, for de vise mænd var astrologer eller dæmontilbedere. Guds lov fordømmer astrologer meget skarpt. (5 Mos. 4:19; 2 Kong. 17:16; Es. 47:13, 14) Eftersom drabet på de mange små drengebørn kom som en følge af astrologernes færd, er det ikke logisk at tro at det var Gud der førte dem til Jesus. Hvis det ikke var Gud, hvem var det så? Det må have været Satan, Djævelen, for intet naturligt lys på himmelen kunne tjene som vejviser for astrologerne. Satan brugte „stjernen“ til at lede astrologerne til Jesus i sin plan om at få ham dræbt af Herodes.

Kristus er konge, ikke et lille barn

Hvad ville Jesus sige til at han atter og atter fremstilles som et lille barn? Han ville sige at han ikke længere er et barn, så hvorfor få folk til at tænke på ham som et barn? Det er farligt kun at betragte Jesus som et lille barn. Det leder ens opmærksomhed bort fra den betydningsfulde kendsgerning at han har fået overdraget kongemagten af sin Fader og nu regerer og om kort tid vil knuse alle nationer med en jernstav når han „kæmper med retfærdighed“. Skal man forestille sig en konge der knuser en verden, ja „kongernes Konge og herrernes Herre“ som et lille barn? Når folks opmærksomhed således samles om Jesusbarnet bliver de ofre for et bedrag, et bedrag der er udtænkt af den store bedrager, Satan Djævelen. — Åb. 19:11-16.

Og hvad ville Jesus sige til de festende selv? Er deres opførsel til ære for Kristus? Med ét eneste slag kunne Jesus feje dem til side, nemlig ved at citere profetien om „de sidste dage“ hvor der siges at mennesker vil være „lystens venner snarere end Guds venner“. Julen avler en mangfoldighed af sådanne mennesker. Og ikke det alene, men om julen kaster mange mennesker sig, ligesom hedningerne i fortiden, ud i store spise- og drikkegilder mens man samtidig slækker på moralen. Kristi befalinger til kristne giver dem ikke lov til på noget tidspunkt at vende tilbage til den gamle verdens veje, og da slet ikke ved en lejlighed der giver sig ud for at være til ære for Kristus. „Det er nok, at I tidligere har gjort hedningernes vilje og levet jeres liv i tøjlesløshed, onde lyster, fylderi, svir, drik og skammelig afgudsdyrkelse.“ — 2 Tim. 3:1-4; 1 Pet. 4:3.

Hvad ville Jesus egentlig sige til juleskikkene, til brugen af kristtorn, mistelten, juleknuder og juletræer? Han ville sige rent ud, sådan som man kan læse i ethvert leksikon: at disse skikke ikke er kristne, men er af hedensk oprindelse.

Hvad ville Jesus sige til alle de gaver der gives? Jesus fordømmer så vist ikke det at give gaver; han anbefalede det som en kilde til lykke. Men den udveksling af gaver der finder sted om julen vil ikke vinde Jesu godkendelse, for dens mønster er den gaveudveksling der fandt sted ved den hedenske saturnaliefest. De fleste julegaver gives også ud fra princippet: „giver du mig, så giver jeg dig“; men Kristus sagde at man skulle give til dem der ikke kunne gøre gengæld. Bibelen sætter ikke, som mange tror, eksemplet med hensyn til gaveudveksling. Hvem var det der bragte gaver til Jesus? Ingen andre end de dæmontilbedende astrologer! Kristne skal visselig ikke følge deres eksempel. Kristne behøver heller ikke at vente på en hedensk fest for at give udtryk for en gavmildhed som de skulle vise hver af årets 365 dage.

Og hvad ville Jesus sige til hele den vrimmel af festende mennesker hvis opstemthed ikke kan skjule deres uvidenhed, deres manglende kendskab til det rige som Kristus prædikede som verdens håb? Han ville sige at folk har for travlt til at lære livets vej at kende, og at julen kun gør dem endnu mere fortravlede. Jesus kunne sige nøjagtigt som han siger i Lukas 17:26, 27: „Som det gik til i Noas dage, sådan skal det også gå i Menneskesønnens dage: De spiste, drak, tog til ægte, blev bortgiftet lige til den dag, da Noa gik ind i arken og syndfloden kom og ødelagde dem alle.“ Der er intet forkert ved at spise og drikke, men ulykken er at folk går så højt op i det, og især om julen hvor man spiser og drikker og køber ind, at der ikke bliver plads i deres liv til at indhente kundskab om Guds hensigter gennem hans søn. Derfor hersker der vedblivende en udbredt uvidenhed om den forestående Harmagedonkrig og den kommende nye verden.

Hvad ville Jesus altså sige om Julen? At den er et religiøst bedrag, forretningsverdenens fangegarn, en hedensk fest, en vanære for Kristus og en nedværdigelse for kristendommen. Han ville aldrig give den sit bifald; han ville aldrig anerkende den som sand kristen praksis. Det vil sige at de som fejrer den pådrager sig Kristi mishag. Hvis det er tilfældet, hvorfor så fejre jul? Hvorfor ikke komme fri af denne forretningsverdenens snare? Der er da ingen grund til at fejre jul fordi andre som påstår at de er kristne, gør det! Der er så sandelig ingen grund til at være blandt den skare af navnkristne som — alle deres påstande om at øve gerninger i Kristi navn til trods — ikke vil blive anerkendt af Kongen:

„Mange skal sige til mig på hin dag: ’Herre, Herre! har vi ikke profeteret ved dit navn, og har vi ikke uddrevet onde ånder ved dit navn, og har vi ikke gjort mange undergerninger ved dit navn?’ Og da vil jeg sige dem rent ud: ’Jeg har aldrig kendt jer; vig bort fra mig, I, som øver uret.’“ For at Kristus aldrig skal tage afstand fra dig, bør du tage afstand fra julen nu. — Matt. 7:22, 23.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del