Lader du Gud skrive på dit hjerte?
Jehova siger: „Jeg giver min lov i deres indre og skriver den på deres hjerter, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.“ — Jer. 31:33.
1. På hvilken slags hjerter vil Jehova skrive?
INTET af det, Jehova sætter sig for, er umuligt for ham. For årtusinder siden skrev han sin lov på to stentavler, da han sluttede Lovpagten med Israels folk på Sinaj bjerg. Nu vil han kun skrive sine befalinger på de hjerter, som er modtagelige og følsomme for ham, som åbner sig for ham i ydmyghed og ringhed, som er føjelige og villige til at lade sig omforme under hans ords indflydelse. Det er altså ikke et spørgsmål om, hvorvidt Gud kan skrive på dit hjerte eller ej. Spørgsmålet er: Vil du lade ham gøre det? Samtykker du beredvilligt? Han er ikke interesseret i, at hans sandhed skal nå hykleriske og lavsindede menneskers ører, endsige deres hjerter. Egner dit hjerte sig til at være en brugbar skriveflade for Jehovas principper og forskrifter? — Matt. 7:6.
2. Hvor åbenbarer Jehova, at det er hans hensigt at ville skrive på hjerterne, og hvis hjerter skal være modtagelige?
2 Allerede mens Lovpagten med dens grundlæggende bud mejslet i sten stod ved magt, bekendtgjorde Jehova, at det var hans hensigt at overføre sin lov til menneskehjerter ved hjælp af en ny pagt: „Se, dage skal komme, lyder det fra HERREN [Jehova], da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og Judas hus. . . . dette er den pagt, jeg efter hine dage slutter med Israels hus, lyder det fra [Jehova]: Jeg giver min lov i deres indre og skriver den på deres hjerter, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.“ Kort efter Kristi Jesu død og opstandelse, nemlig på Pinsedagen, blev den gamle lovpagt afløst af den nye pagt, der medførte en indre, en hjertets kærlighed til retfærdighed og forøget kundskab om Jehova. (Jer. 31:31, 33; Gal. 3:24, 25; Kol. 2:14; Hebr. 8:6-13) Kun de, som er salvet med Jehovas ånd til at være medlemmer af den himmelske skare, tages med ind i den nye pagt, men alle, som opnår evigt liv på jorden, får andel i dens velsignelser, og også deres hjerter skal være modtagelige for Jehovas bud, ligesom trofaste mænd før den nye pagt blev indstiftet, kunne skrive: „Din lov er i mit hjerte,“ og: „Jeg gemmer dit ord i mit hjerte.“ — Sl. 40:8, RS; 119:11.
Hvorfor på hjertet
3. Hvad ser Jehova på, når han tager mål af et menneske?
3 Når Jehova tager mål af et menneske, hviler det ikke på et løseligt skøn af det ydre; han går i dybden, helt ind til hjerterødderne: „Mennesker ser på det, som er for øjnene, men HERREN ser på hjertet.“ Han lader sig ikke bedrage af skinnet: „Kend din faders Gud og tjen ham med et helt hjerte og en villig sjæl, thi HERREN ransager alle hjerter og kender alt, hvad der rører sig i deres tanker.“ Jehovas dom rokkes ikke af et smukt ansigt eller af en yndefuld skikkelse eller af prægtige klæder, men den bestemmes af det indre menneske, der skjuler sig bag det udvortes: „Jeres prydelse skal ikke være noget udvortes: hårfletning og påhængte guldsmykker eller forskellig klædedragt, men hjertet, det skjulte menneske, med den uforgængelige prydelse, som en sagtmodig og stille ånd er; dette er meget værd i Guds øjne.“ — 1 Sam. 16:7; 1 Krøn. 28:9; 1 Pet. 3:3, 4.
4. Hvad står hjertet som et symbol på?
4 Hvad symboliserer hjertet? Det hebraiske ord, der oversættes med „hjerte“, bruges ofte som billede på sædet for ens motiver, hengivenhed, samvittighed og moralske bevæggrunde. I Bibelen tales der om, at skibe befinder sig i havets hjerte, og at Jonas blev kastet i havets hjerte, det vil sige midt i havet, og i denne forstand bruges ordet om det, der er midt i os, eller om det, vi virkelig er i vort indre. Det er vort sande jeg: „Som han tænker i sit hjerte, således er han.“ — Ordsp. 23:7, 34; 30:19; Jon. 2:4, KJ.
5. Hvordan kan nogle fortsat bedrage, men hvad vil til sidst komme for en dag, og hvorfor?
5 Det ydre kan bedrage, fordi nogle taler for blot at opnå noget eller handler for at tage sig ud i andres øjne, som tilfældet er med visse hykleriske religiøse mennesker. Jesus anvendte Jehovas ord gennem Esajas på farisæerne: „Dette folk ærer mig med læberne; men deres hjerte er fjernt fra mig.“ Endvidere sagde han om dem: „Alle deres gerninger gør de, for at folk skal lægge mærke til dem.“ (Matt. 15:8; 23:5) Men et menneskes sande hjertelag kan ikke for bestandig skjules under beregnende tale eller opførsel, thi af hjertets overflod vil man før eller senere tale og handle: „Enten er et træ godt, og så er også dets frugt god, eller et træ er dårligt, og så er også dets frugt dårlig; thi træet kendes på frugten. I øgleunger! hvordan kan I tale godt, når I er onde? Thi hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. Et godt menneske tager gode ting frem af sit gode forråd; og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd.“ Hvis hjertet er ondt, vil det drive eller bevæge sin ejermand til at handle ondt: „Thi fra hjertet udgår der onde tanker, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyverier, falske vidnesbyrd, bespottelser.“ — Matt. 12:33-35; 15:19.
6. Hvordan blotlægger Jehova hjertelaget?
6 Undertiden afsløres et menneskes inderste tanker og følelser ikke, før de kommer for dagens lys under en svær prøvelse. Jehova satte Israel på prøve for at lægge dets hjerte blot: „Du skal komme i hu, hvorledes HERREN din Gud i disse fyrretyve år har ført dig i ørkenen for at ydmyge dig og sætte dig på prøve og for at se, hvad der boede i dit hjerte, om du ville holde hans bud eller ej.“ Århundreder senere sagde han til sit folk: „Jeg . . . prøved dig i lidelsens ovn.“ Godkendte kristne bliver prøvet på samme måde: „I . . . bedrøves i mange slags prøvelser, for at jeres prøvede tro — som er langt mere værd end det forgængelige guld, der dog prøves ved ild — må vise sig at blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares.“ (5 Mos. 8:2; Es. 48:10; 1 Pet. 1:6, 7) Det er hjertet, som udsættes for disse prøver, og hensigten med dem er at afsløre, om vore motiver til at tjene Jehova er rene, at lodde dybden af vor hengivenhed og kærlighed, at åbenbare om den enkeltes retskaffenhed har en brist: „Digel til sølv og ovn til guld, men den, der prøver hjerter, er HERREN.“ — Ordsp. 17:3.
7. Hvilken sandhed åbenbares vedrørende det bogstavelige hjerte i Ordsprogene 4:23?
7 Den vigtige rolle, hjertet spiller, fremhæves i Ordsprogene 4:23: „Vogt dit hjerte mer end alt andet, thi derfra udspringer livet.“ Livet er i blodet, og fra det pulserende hjerte flyder blodet som fra et kildevæld til alle legemets dele, idet det medfører næring og ilt til cellerne og fjerner affaldsstofferne fra dem. Det bogstavelige hjerte må altså holdes så sundt som muligt, for at livets kildevæld kan flyde uhindret. Vi bør ikke alene vogte vor fysiske tilstand, men også vor mentale tilstand og vort følelsesliv, for det indvirker på hjertefunktionen. Skønt lægevidenskaben ikke havde noget klart begreb om blodcirkulationen, før dr. Harvey påviste den og langt senere redegjorde derfor i sin bog, der blev udgivet i 1628, vidste nedskriveren af dette bibelske ordsprog henved et tusind år før Kristus besked dermed og formanede mennesker til at vogte på hjertet, så det kunne holde livsblodet i cirkulation.
8. Hvorfor skal vi vogte det sindbilledlige hjerte, således som vi får formaning til i Ordsprogene 4:23?
8 Denne bibelskribent brugte kun det bogstavelige hjerte som et eksempel, der skulle understrege nødvendigheden af at vogte det sindbilledlige hjerte, så det hele tiden pumper de rette ting ud til os. Såfremt vi fylder vort sind med Jehovas lov og gemmer hans forskrifter i vor hukommelse, og såfremt vi samler vore ønsker og vor hengivenhed om ham og hans lovede velsignelser, så vore ord og handlinger får sit udspring i rene bevæggrunde, vil vort sindbilledlige hjerte være åndeligt sundt og medvirke til, at vi kan leve evigt. Det vil pumpe åndelig næring ud til os og drive os til at tale og handle i harmoni med Jehovas vilje, hvilket vil være som en livets kilde for os, så vi for evigt kan bo i Jehovas nye verden. Ikke som hyklere, men i hjertets oprigtighed skal vi tænke og tale, arbejde og leve på den af Jehova godkendte måde. Vi skal vogte vort hjerte, så det er modtageligt for Jehovas lov og dikterer os en handlemåde, der vil vinde os livet.
Loven på hjertets tavler ypperligere end loven på stentavler
9. Hvordan har nutidige nationer vist deres anerkendelse af, at Jehovas lov, der blev skrevet på sten, er god?
9 Jehovas lov, der blev skrevet på stentavler, var god, så god, at den danner grundlag for nationers love i vor tid. Bogen Biblical Law af Clark siger på side 22: „Skønt Moseloven blev forkyndt for et særligt folk, er meget af den blevet en universallov for menneskeheden.“ I afsnit 411 i samme bog citeres der en retskendelse i sagen Moore kontra Strickland (1899): „Vore loves moral er den mosaiske moralfortolkning af de ti bud, kun med ændringer i den tilmålte strafs art eller strenghed.“ Men ligesom fortidens Israel ikke adlød loven på stentavlerne, således adlyder heller ikke vor tids nationer alle lovene i deres lovbøger. Medmindre menneskene kender loven, husker den, bifalder den og er besjælet af et brændende ønske om at adlyde den, vil de overtræde den, hvis de kan komme til det uden at blive grebet. Med andre ord: hvis de ikke har loven i deres hjerte, vil de bryde den, når de ønsker det og mener, at de kan undgå straf.
10. Hvilke guddommelige forskrifter mener man er uigennemtvingelige, således som det vises i Cooleys Constitutional Limitations?
10 Der findes nogle forskrifter i Jehovas lov, hvis overholdelse man ikke mener kan gennemtvinges, såsom: „Du skal elske din næste som dig selv.“ (3 Mos. 19:18) Denne og andre forordninger i Guds gamle lov blev gentaget i kristendommens lære, blev i virkeligheden udvidet, således at kristendommen indeholder mange adfærdsprincipper, der af mennesker betegnes som uigennemtvingelige ved hjælp af skrevne love, og hvis overtrædelse ikke kan straffes ved lov. Cooleys Constitutional Limitations siger således på siderne 975, 976: „Det siges ofte, at kristendommen udgør en del af landets lov. I en vis forstand og i visse henseender er dette sandt. . . . Nogle af disse forskrifter må vi — skønt vi må vedgå deres permanente, almengyldige og bindende karakter — dog anerkende som uigennemtvingelige ved hjælp af menneskelige love. Vi må indrømme, at den moralske standard, der kræver, at mennesket skal elske sin næste som sig selv, er for høj til, at jordiske domstole kan anlægge den som den rette målestok, hvorefter borgerens adfærd skal bedømmes; han kan næppe drages til ansvar for loven, dersom han med hensyn til hjertets godhed og spontan næstekærlighed ikke helt står mål med den barmhjertige samaritan. Kristendommens forskrifter har endvidere bud til hjertet og henvender sig til samvittigheden, mens landets love kun kan beskæftige sig med et menneskes adfærd udadtil.“
11. Hvad viser, at det er langt bedre at have loven skrevet på hjertet fremfor i en lovbog?
11 Her har vi en indrømmelse af, at mange vigtige principper og høje moralnormer må skrives på menneskehjerter og ikke i lovbøger, hvis de skal efterleves. Ellers er de uigennemtvingelige. Du kan sige til en mand, at han skal elske sin næste, men hvordan kan du få ham til det? Du kan tvinge ham til at opføre sig på en bestemt måde over for sin næste, men ikke til at elske ham. Denne følelse må komme fra hjertet, og af et kærligt hjerte vil han handle hensynsfuldt og uselvisk over for sin næste. Hvis loven om næstekærlighed står skrevet i hans hjerte, vil skrevne love, der forlanger eller forbyder visse handlinger, være overflødige. Lydighed mod det såkaldt uigennemtvingelige må komme fra hjertet, og det er den sande prøve på ens moral. New York Times Magazine for den 3. juli 1955 bragte en artikel, der hed „Prøven: lydighed mod det uigennemtvingelige“, og i den stod der: „Når vi amerikanere står over for et eller andet onde, er vi tilbøjelige til at sige: Det skulle forbydes ved lov. Men meget af det onde i verden ligger uden for lovens rækkevidde. Loven kan ikke sætte en stopper for sladder. Den kan ikke hindre en mand i at nære havesyge eller være frådser, eller i at forråde en ven. . . . Et varmhjertet forhold mennesker imellem kommer ikke gennem . . . love, der giver udførlige forskrifter for sømmelig adfærd og gode manerer. Det kommer kun, ved at man fremelsker lydighed mod det uigennemtvingelige.“
12. Hvorfor kræves der mere, end at fornuften samstemmer med loven, og hvad er nødvendigt for at gøre fremskridt i den rigtige retning?
12 Med forstanden kan vi vide, hvad der er rigtigt at gøre, og have de bedste forsætter om at gøre det, men hvis vort hjerte ønsker noget andet, er der stor sandsynlighed for, at vi vil gøre dette andet. Vi kan tvinge os selv til at gøre det rette, og med tiden vil vort hjerte samstemme deri, men hvis det ikke kommer til det punkt, så bliver det hjertet, der i den efterfølgende tovtrækning mellem forstand og hjerte, går af med sejren, og forstanden bliver udelukkende brugt til at finde på undskyldninger for den vej, hjertet har valgt at følge. Vi holder af at tro, at vi er logiske, selv når vore følelser gør sig til herre over os. Fornuften opstiller kendsgerningerne for os, men følelserne træffer som regel valget. Hvis vore hjerter lader sig gribe på rette måde af kendsgerningerne, vil fornuft og følelser gå i spand sammen og trække i den rigtige retning. Skal vi til stadighed være lydige mod principper, der er uigennemtvingelige af skrevne lovbud, må vi både vide, hvad der er ret, og ønske at gøre, hvad der er ret. Selv da kommer vi til kort fra tid til anden, fordi vort faldne kød får os til at gøre ting, som vi ikke ønsker at gøre, men sådanne periodiske fejltrin vil være undtagelsen snarere end reglen, og de vil blive sjældnere, efterhånden som det gode bliver en stærkere og stærkere vane hos os. Den eneste måde, hvorpå vi kan gøre fremskridt i den rigtige retning, er ved at få Guds lov indprentet dybere og dybere i vore hjerter.
13, 14. a) Hvordan værner Jehovas lov, der er skrevet i vore hjerter, os mod hykleri, synd og frafald? b) Hvorfor er et godt hjerte mere nødvendigt end en god forstand?
13 Kristus opsummerede Jehovas lov således: „Du skal elske Jehova din Gud med hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele dit sind og med hele din styrke,“ og „du skal elske din næste som dig selv.“ (Mark. 12:30, 31, NW) Hvis vor kærlighed til Jehova og vor kærlighed til næsten får rod i vore hjerter, sædet for vore motiver og vor kærlighed, vil vort hjerte diktere os at tale og handle således, som det behager Jehova. Men har vor kærlighed ikke rod i hjertet, vil vore ord og handlinger, selv om de er rette, være uantagelige, hykleriske og svigefulde. (Sl. 12:3; Rom. 13:8-10; 1 Kor. 13:1-3; 2 Kor. 9:7) Hvis Jehovas lov om kærlighed er skrevet i vore hjerter, er den en del af os selv, en del af vor personlighed, en uadskillelig del af selve sædet for motiverne og følgelig kilden til vore motiver, og den vil være den kraft, der altid vil drive os til at handle ret og rigtigt.
14 „Sin Guds lov har han i hjertet, ikke vakler hans skridt.“ Skridt, der ledes af et hjerte, hvorpå Guds lov står skrevet, er varsomme og står sikkert og godt fast på et solidt grundlag, de vakler ikke, glider ikke tilbage og forlader ikke retskaffenhedens vej. Denne verden er gennemsyret af synd, fordi den kun har Guds ord i en bog og ikke i hjertet. „Jeg gemmer dit ord i mit hjerte for ikke at synde imod dig.“ (Sl. 37:31; 119:11) Et hjerte, der er fuldt af Jehovas lov, er et værn mod at synde og falde fra. Denne verden lægger vægt på fremragende åndsevner, men Jehova ser på hjertet. Til hvilken gavn er verdens visdom, når den af et ondt hjerte drives til at misbruge sin visdom og kommer til at stå som en tåbe i Jehovas øjne? Er det så ikke bedre at være udstyret med almindelige åndsevner, som et godt hjerte leder i den rigtige retning, fremfor overlegne åndsevner, som et ondt hjerte leder ad skadelige veje? Erkender verdenslederne ikke i dag, at det er verdens moral og ikke dens forstand, der trænger til forbedring? Denne onde verdensordning nægter imidlertid at forandre sit hjertelag, en forandring, der er nødvendig for at overleve Jehovas Harmagedonkrig, men mange enkeltpersoner forlader denne ordning, så de kan få et nyt hjerte, hvilket er en betingelse for at blive beskyttet. Det vil sige, at de får de fejlagtige forskrifter raderet bort fra det sindbilledlige hjerte og Jehovas lov skrevet der i stedet. Hvordan kan det gøres? Vi vil bede dig læse den følgende artikel for at få svar på dette spørgsmål.