Missionærer omvender missionærer
ERITREA er et land, der ligger lige nord for Abessinien, som det har indgået forbund med. Fra et amerikansk ægtepar, der virker som Vagttaarnets missionærer i dette land, har man nylig modtaget følgende brev:
● „Vi har mange bibelstudier her, og nogle af dem går usædvanlig godt. Blandt dem, vi studerer med, er der fra den svenske mission tre lærere, der nu i fem måneder har studeret to gange om ugen med os og har udtrykt ønske om at blive døbt. De har allerede taget del i forkyndelsen fra hus til hus og vidner bestandig for deres venner. Som missionens lærere prædiker de efter tur i deres kirke, og det foregår på tigrinja, det jævne folks sprog. Missionens ledere har ikke gjort sig den ulejlighed at lære landets sprog.
● Da det blev en af vore nye brødres tur til at prædike, forberedte han en prædiken om den nye verden og afslørede den falske lære om, at jorden skulle brændes op, og at alle gode mennesker ville blive taget til himmelen. De indfødte lyttede, som de aldrig før havde lyttet. Hver gang en falsk læresætning blev afsløret, blev der klappet i hænderne, men det blev missionslederne ikke klogere af, eftersom de ikke forstod sproget. De følte sig stolte over den fortrinlige lærer, de havde fostret! Men denne stolthed var kun kortvarig, idet de næste dag hørte om prædikenens indhold, der var baseret på, hvad der havde stået i Vagttaarnet, „Gud Maa Være Sanddru“ og lignende litteratur.
● Et besøg af en leder fra Sverige bragte sagen til kulmination. Han beordrede et særligt møde for alle lærerne og bad alle, som havde studeret med Jehovas vidner, række hånden i vejret. Det havde de næsten allesammen, og det gjorde ham rasende. Han bad dem om at love, at de ikke mere ville gå til Jehovas vidner, og det lovede de næsten alle. Næste aften blev der atter arrangeret et særligt møde, hvor der blev lagt pres på dem, der havde nægtet at opgive deres studier med vidnerne, og alle undtagen fem gav efter.
● Disse fem bad man blive tilbage, efter at de øvrige var gået, og der fulgte nu en tre timers diskussion om Bibelens lære. De nye brødre forsvarede med dygtighed tilbedelsen af Jehova ved hvert af de rejste spørgsmål. Gang på gang blev lederen ophidset og råbte op, og de måtte derfor gentagne gange sige til ham: „Jehovas vidner råber aldrig op, hvis vi er uenige med dem. De åbner bare deres bibler og viser os, hvori vi tager fejl.“
● Han blev endnu mere vred, da han hørte, at de havde gået fra hus til hus og forkyndt disse ting. På hans advarsel om, at enten måtte de opgive vidnernes lære eller miste deres stilling, svarede de tre af dem: „Hverken De, tab af stilling eller noget andet kan skille os fra Jehova.“ Herover blev lederen ganske bestyrtet, for han havde været fuldstændig sikker på, de ville bøje sig.
● Udfaldet blev, at de kunne beholde deres stillinger som lærere ved missionen, og at der ville blive gjort bestræbelser for at hjælpe dem til at indse deres vildfarelse. De lod ham vide, at de samvittighedsfuldt ville passe deres arbejde, men at de ikke længere kunne undervise i en lære, som de nu vidste var falsk. Det blev derfor besluttet, at de skulle undervise i alle fag med undtagelse af religion, som andre ville tage sig af. Dette var en virkelig sejr for dem.“