En visnende blomst bliver uvisnelig

UNDER Roms travle gader ligger en by som engang summede af mere end tre millioner mennesker. Brudte søjler, sunkne mure og væltede sten er alt hvad der er tilbage af den. Dens ældede ruiner står mellem moderne bygninger og asfalterede gader som et tavst minde om mennesker der engang gik igennem dens gader, men som nu kun er at finde i dens støv.

Disse mennesker var ikke meget anderledes end mennesker i vore dage. De havde deres hjem, deres familie, deres arbejde, og deres glæder. De nærede samme længsler og følelser som vi. De tumlede med deres planer og håb som vi gør det. Men ligesom blomsterne der nu skyder op mellem ruinerne i byen, og til sidst visner, sådan levede de en kort stund, og var borte. „Som græs er menneskets dage, han blomstrer som markens blomster; når et vejr farer over ham, er han ej mere.“ — Sl. 103:15, 16.

Men hvorfor skal menneskets liv være som en visnende blomst? Hvorfor kan det ikke være ligesom en blomst der aldrig visner? Hvorfor kan livet ikke vare ved i lang tid, akkurat som det statelige sequoiatræ? Livet kan være sådan, det vil blive sådan. Han som skabte mennesket ville at det skulle leve længe, dengang han anbragte det første menneskepar i en fredfyldt have, ligesom smukke blomster. Det skyldtes menneskets egen overlagte ulydighed at alt ændrede sig fuldstændigt. Men at mennesket bragte døden over sig selv betød ikke at Guds hensigter var slået fejl. Det gør de aldrig. „Så skal det gå med mit ord, det, som går ud af min mund; det skal ej vende tomt tilbage.“ — Es. 55:11.

I ufortjent godhed har Gud tilvejebragt midlet til at mennesket atter kan opnå hvad det første menneskepar mistede. Han foranstaltede det igennem Kristus. Denne har ved at give afkald på sin ret til et fuldkomment menneskeliv åbnet den lydige menneskehed vejen til evigt liv.

Det er kun ret at de mennesker som nyder godt af dette offer skal følge Kristi eksempel, at være lydige mod Gud, og ikke Adams eksempel, at være ulydige mod Gud. De vil blive ligesom træer der når en høj alder. „Mit folk skal opnå træets alder, mine udvalgte bruge, hvad de virker med hånd.“ (Es. 65:22) Dette løfte vil få sin opfyldelse under Guds regering.

Skarer på skarer af mennesker der lever i dag vil være blandt dem der bor på jorden når Guds regering har magten over den. De vil se Guds oprindelige hensigt fuldbyrdet. Da vil menneskeheden, der nu er som en visnende blomst, blive uvisnelig.