Spørgsmål fra læserne
● Ifølge Mattæus 19:23, 24 (NW) sagde Jesus til sine disciple: „Sandelig siger jeg jer, det vil være vanskeligt for en rig mand at komme ind i himlenes rige. Atter siger jeg jer: Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig mand at komme ind i Guds rige.“ Er det nu en dårlig oversættelse, som det synes at fremgå af en kort artikel i det amerikanske blad The American Mercury med titlen „The Way of the Translator“ (Oversætterens metoder). Det hed heri:
„Det er lettere for en kamel at gå gennem et nåleøje end for en rig mand at komme ind i Guds rige. Dette bibelord er blevet gentaget millioner af gange, men det er en fejlagtig oversættelse fra grundsproget græsk. Forestillingen om en kamel gående gennem et nåleøje var slående. Men den græske originaltekst talte imidlertid kun om den vanskelighed der var forbundet med at få et reb gennem et nåleøje. Det græske ord for ’reb’ er kamilos, mens et andet græsk ord, kamelos, betyder kamel. Den der oversatte evangeliet til latin forvekslede de to ord — og fra den latinske oversættelse er denne fejl gået i arv til alle andre sprog i verden.“
Denne artikel er uden tvivl baseret på George M. Lamsas bibeloversættelse fra aramaisk, „The New Testament According to the Eastern Text Translated from Original Aramaic Sources“, udkommet i 1940. I Mattæus 19:24 lyder denne oversættelse: „Atter siger jeg jer: Det er lettere for et reb at gå gennem et nåleøje end for en rig mand at komme ind i Guds rige.“ I en fodnote til ordet „reb“ hedder det: „Det aramaiske ord gamla betyder reb og kamel.“ Af de to ord reb og kamel har Lamsa valgt betydningen „reb“. Imidlertid er der andre oversættelser til engelsk fra syrisk, et sprog der er nært beslægtet med aramaisk. Hvordan gengiver disse Mattæus 19:24? Charles Cutler Torreys oversættelse „The Four Gospels“ fra 1933 lyder: „Atter siger jeg: Det er lettere for en kamel at gå gennem et nåleøje end for en rig mand at komme ind i Guds rige.“
Dr. James Murdocks oversættelse „The New Testament — A literal Translation from the Syriac Peshitto Version“ fra 1893 lyder: „Og atter siger jeg jer: Det er lettere for en kamel at gå gennem åbningen i en nål end for en rig mand at komme ind i Guds rige.“
Vi har således to moderne oversættelser der foretrækker betydningen „kamel“ fremfor betydningen „reb“. Artiklen i The American Mercury vil have os til at forstå at der er sket en forveksling mellem de græske ord kamilos og kamelos. Vi vender os derfor til et græsk-engelsk leksikon af Liddell og Scott, ny udgave ved H. S. Jones og Roderick McKenzie, 1948. Vi slår op under det græske ord kamilos. Det definerer kamilos som reb, men tilføjer at ordet kamilos „måske er blevet dannet som en tekstforbedring til udtrykket: ’Det er lettere for en kamel at gå gennem et nåleøje end for en rig mand at komme ind i Guds rige.’ — Mattæus 19:24“.
De ældste græske manuskripter vi har af Mattæus-evangeliet er Det sinaitiske Manuskript, Det vatikanske Manuskript Nr. 1209 og Det Aleksandrinske Manuskript. Disse tre manuskripter har alle det græske ord kamelos, der betyder „kamel“, og ikke kamilos, der betyder „reb“. Den almindelige forståelse er at Mattæus først har skrevet sin beretning om Jesu liv på hebraisk eller aramaisk, og derefter selv har oversat sin beretning til græsk. Han vidste nøjagtigt hvad Jesus havde sagt og ment, og derfor vidste han også hvilket græsk ord han skulle benytte i verset. Han brugte ordet kamelos, som det fremgår af de ældste græske manuskripter vi har i dag.
Der er derfor god grund til at tro at gengivelsen i New World Translation er den korrekte. Det er ikke let for en kamel med dens lange ben, pukkel på ryggen og dens lange hals at gå gennem et bogstaveligt nåleøje. Folk vil le ved tanken herom. Umuligt! siger de. Ved at bruge denne overraskende og overdrevne illustration advarede Jesus os om materialismen og dens farer. Han sagde at lige så umuligt som det var for en bogstavelig kamel at gå gennem et bogstaveligt nåleøje, lige så umuligt var det for en rig mand at komme ind i Guds rige med al sin rigdom.
● Hvorfor begyndte Adam og Eva ikke straks da de havde modtaget Guds udtrykkelige befaling om at blive mangfoldige og opfylde jorden, at efterkomme dette forplantningspåbud, mens de var fuldkomne i Edens have?
At stille dette spørgsmål om Adam og Eva er det samme som at prøve at blande sig i kristne ægtepars private forhold i dag og spørge dem hvorfor de ingen børn har fået endnu. Jehova Gud fastsatte ikke nogen bestemt tid for hvornår Adam og Eva skulle begynde at sætte fuldkomne børn i verden og opfylde jorden. Da de var fuldkomne ville deres seksuelle samliv have til formål at forplante menneskeslægten. Tydeligvis havde de, mens de endnu befandt sig i Edens have, intet kønsligt samliv med det formål at avle børn. Og tydeligvis avledes ingen børn før de var uddrevet af Edens have; ellers ville deres første søn, Kain, der blev født efter uddrivelsen, være født fuldkommen af sin moder Eva, ligesom Jesus var født fuldkommen af sin ufuldkomne moder Maria. Hvordan det? Fordi Kain ville have haft den fuldkomne Adam til fader.
Jehova Gud uddrev ikke Adam og Eva af Edens have blot fordi de ikke begyndte at sætte børn i verden med det samme, i overensstemmelse med forplantningspåbudet. Den synd for hvilken de blev uddrevet af Eden, var at de havde spist af den forbudte frugt på „træet til kundskab om godt og ondt“. (1 Mos. 2:17) Det første samleje imellem dem som Bibelen omtaler, fandt sted efter at de var uddrevet af Eden som syndere. Hvorfor de ikke havde samleje og avlede børn i Edens have er deres privatsag.
Det viste sig at være meget heldigt. Det gjorde det muligt for alle Adams og Evas efterkommere uden for Edens have at blive genløst ved Herren Jesu Kristi ene menneskeoffer. Det resulterede ikke i at der var et eller flere børn født fuldkomne i Edens have uden behov for en genløsning ved Kristi offer, mens det store flertal af menneskeslægten, der var født i ufuldkommenhed uden for Edens paradis, havde brug for en genløsning ved Jesus Kristus. Da alle Adams efterkommere er avlet i synd uden for Edens have, har alle mennesker arvet ufuldkommenheden fra det ene menneske. Alle blev underlagt døden gennem det ene menneske Adam, og på denne måde kunne alle der ville lade sig frelse, vinde det evige liv tilbage gennem det ene menneskes, Jesu Kristi, offer. — Rom. 5:12; 1 Kor. 15:20-22.