Fremelsk et godt sindelag

HVAD ville du gøre hvis du pludselig fik at vide at universets øverste hersker så på dig med mishag? Ville du forlade din plads og søge ly på et sted du bildte dig ind var mere sikkert? Ville du blive fornærmet over hans irettesættelse og hans brug af tugtens ris og gøre oprør, eller ville du ydmygt indrømme at du havde båret dig galt ad, ophøre dermed, og lade dig tugte af Jehova? Det vil være klogt af dig at følge den sidstnævnte vej, for Guds ord giver os denne formaning: „Hvis herskerens ånd rejser sig imod dig, så forlad ikke din plads; thi underkastelse kan afværge store forseelser.“ — Præd. 10:4, Leeser.

Først for nylig, nemlig under den første verdenskrig, erfarede resten af den lille hjord dette. På grund af det politiske og religiøse tryk i hine vanskelige tider gjorde de sig skyldige i at nære menneskefrygt. Fjenden førte dem i fangenskab. Men stor var deres sorg da de forstod deres stilling, og de bad Jehova om tilgivelse.

De handlede ikke som den „onde tjener“-skare der kritiserede Jehovas tugt og viste den fra sig. De havde intet højere ønske end at beholde deres plads i Jehovas gunst og i hans tjeneste. For dem blev det et spørgsmål om at holde ud under hans tugtelse i håb om at formilde ham. „’Min søn! lad ej hånt om Herrens tugt, bliv ej heller modløs, når du revses af ham; thi Herren tugter den, han elsker, straffer hårdt hver søn, han har kær.’ Det er til jeres optugtelse, at I må lide.“ (Hebr. 12:5-7) Jehova lod sig formilde! De blev genindsat i hans gunst og fik langt større privilegier. Kort efter sang de og de synger stadig: „På hin dag skal du sige: Jeg takker dig, HERRE [Jehova], thi du vrededes på mig, men din vrede svandt, og du trøstede mig.“ — Es. 12:1.

„Ånd“ defineres

Af den måde hvorpå ordet „ånd“ er anvendt i Prædikeren 10:4 og mange andre skriftsteder fremgår det at dette er en af de mange betydninger hvori det hebraiske ord ruahh, der almindeligvis oversættes med ånd, optræder. I overensstemmelse med dette hebraiske ords egentlige betydning er der også i dette tilfælde tale om noget usynligt der kan frembringe synlige resultater. Denne særlige anvendelse af ordet hentyder til et menneskes sindstilstand eller sindelag. Det er noget intet menneskeøje kan se. Men det kan frembringe synlige, fysiske virkninger.

Vort sind er den egenskab hos vor hjerne der sætter os i stand til at skaffe os oplysninger eller beviser, at ræsonnere over dem og drage vore slutninger ud fra dem. Med vort sind sætter vi vore tankeprocesser i gang i den retning vi ønsker det, da vi ejer evnen til selv at bestemme hvad vi vil tænke på. Vi er ikke robotter, men har vor frie vilje. Hvad vi lader vort sind være optaget af, vil gøre et varigt indtryk på vor hjerne. Den vil få visse tilbøjeligheder der igen vil indvirke på vor adfærd. Når et menneskes tanker kredser længe nok om en ting vil de indvirke på dets færd og omsættes i fysiske handlinger som kan iagttages af enhver. Eftersom mennesket har en fri vilje står der to veje åbne for det med henblik på dets tænkemåde, dets sindelag og dermed følgende personlighed.

Godt og dårligt sindelag

Folk i almindelighed er uvidende om Satans og hans dæmoners aktivitet fordi de ikke kender Guds ord. Da de støtter sig til verdslig visdom og menneskelige meninger der er påvirket af dæmoner bliver de et let bytte for Satans taktik. Deres tanker drejes i selvisk retning, og da de omgås andre der har samme indstilling er de ikke i stand til at styre deres ånd eller sind i enhver situation. „Den der ikke kan styre sin ånd, er som en nedbrudt by uden mure.“ De kan ikke modstå presset fra denne verden der beherskes af Satan. Følgelig er de upålidelige således som det blev forudsagt om menneskene i de sidste dage. — Ordsp. 25:28, AS; 2 Tim. 3:2, 3.

Et menneske taler om det dets tanker beskæftiger sig med. Voldshandlinger går hånd i hånd med grov og tøjlesløs tale, og begge dele er stærke beviser for det fordærvede sindelag og hårde hjerte som kendetegner det store flertal af menneskene i dag. Kiv og strid er ganske dagligdags fordi man ikke følger Jehovas formaning (Ordsp. 17:14) og ikke styrer sin ånd. Ingen ved dette bedre end Jehovas vidner, der så ofte har været genstand for voldelige overfald foretaget af personer der giver efter for deres vrede, hvad enten de har gjort det alene eller i flok.

Som en skærende kontrast til sådanne mennesker står de der er blevet udfriet fra denne fordærvede tingenes ordning og samlet ind i den nye verdens samfund. Der høres ingen uren tale! Dér tillades ingen voldshandlinger. Men hvordan får mennesker det sindelag der vises af dem der udgør den nye verdens samfund? Hvilket sindelag de har, forklarede Paulus da han sagde: „Men vi har Kristi sind.“ Kristi Jesu sind var fuldkomment, helligt og uden svig. Han havde det altid under fuldkommen kontrol og koncentrerede sig om at gøre sin Faders vilje. Han var ikke overlegen og heller ikke opblæst af sin kundskab, skønt han havde større kundskab end nogen anden på én undtagelse nær. Han havde et mildt sind og et ydmygt hjerte. — 1 Kor. 2:16.

Blandt Jehovas vidner i dag kan man iagttage de samme egenskaber om end ikke til fuldkommenhed. De har afført sig den gamle personlighed og iført sig den nye. Deres sind er fyldt med gudfrygtige tanker fra Guds ord og deres sindelag er i overensstemmelse med Jehovas krav til dem blandt hvem han bor. (Es. 57:15) De udviser selvbeherskelse og leder deres tanker og ønsker ad rette baner så det kan siges om dem at de har et godt sindelag og et retfærdigt hjertelag. Deres daglige liv er et bevis på det og kan iagttages af alle som ønsker det.

Det vil ikke sige at vi aldrig mere kan blive vrede eller miste fatningen. Det kan vi, og derfor må vi stadig være på vagt. Vi kan blive vrede over et lumsk fjendeangreb; vi kan fra tid til anden blive vrede på én inden for organisationen; vi kan endog blive vrede på os selv en gang imellem. Endogså Paulus og Barnabas lod det komme til et vredesudbrud. I sådanne tilfælde er vor vrede og dens udslag imidlertid helt forskellig fra de tøjlesløse vredesudbrud som det dæmonbesatte og halvt afsindige menneske eksploderer i fordi det ikke kan styre sit sind. Efeserne 4:25-27 behandler vort problem og giver os det rigtige råd: „Derfor aflæg løgn og tal sandhed, hver med sin næste; vi er jo hverandres lemmer. ’Bliver I vrede, da synd ikke;’ lad ikke solen gå ned over jeres vrede; giv ikke heller Djævelen råderum!“ Vi må beherske vor vrede. — Ordsp. 17:27.

Fremelskelse af det rette sindelag

I disse sidste dage da vi står ansigt til ansigt med Jehovas dommes fuldbyrdelse, er det livsvigtigt at vi fremelsker og bevarer det rette sindelag, for det er kun dem der har dette sindelag der vil få lov til at overleve Harmagedonslaget. Et sådant sindelag kan fremelskes. For at opmuntre os og forvisse os om at det er muligt formaner Jehova os i sit ord til at efterligne sin søn: „Lad det samme sindelag være i jer, som var i Kristus Jesus.“ (Fil. 2:5) Skal vi kende Kristi sindelag må vi studere Bibelen hvor hans tanker og lære kommer til udtryk. Jesus havde et tålmodigt sindelag og gjorde ikke ophævelser over det der blev pålagt ham. Det var ham en glæde at opfylde selv det mindste af sin Faders ønsker. Et sådant sindelag er det vi bør fremelske.

Altså bør vi holde op med at forme vort sind efter denne verdens selviske mønster og forvandle det så det kommer til at ligne Kristi Jesu sind, et sind der véd hvad der er Guds gode, velbehagelige og fuldkomne vilje. (Rom. 12:2, 11, 12) Ved at tilegne os nøjagtig kundskab ændrer vi vort sinds tilbøjeligheder og fremelsker de rette uselviske motiver som drivkraften i vort liv. Bøn er nødvendig, for den giver os styrke. Jehovas virkekraft får råderum og indgiver os viljen til at tjene ham og evnen til at gøre det. Hans virkekraft i forening med hans ord vil forvandle os, således at vor nye personlighed vil vinde hans godkendelse og velsignelse.

Det er fejlagtigt at tro at en sådan forvandling kan finde sted hvis vi står uden for den nye verdens samfund. Det er absolut nødvendigt at være tilsluttet dette samfund og tage del i dets virksomhed. Ved at arbejde sammen med det og omgås vore brødre ved de forskellige menighedsmøder og tjenestearrangementer vokser vi til modenhed. Vi må altid huske at vi lærer sandheden gennem Jehovas meddelelseskanal, „den tro og kloge træl“s skare. (Matt. 24:45-47) Vi modtager af hans ånd ved fortsat at have forbindelse med hans kanal. Af og til bliver vi irettesat eller tugtet gennem dette samme redskab, for vi har alle brug for tugt for at kunne bevare det rette sindelag. Kærlig omgang med brødrene hjælper os til at bevare dette sindelag. Men vi kan ikke eje et godt sindelag hvis vi konstant huser vrede eller stadig bærer nag. Og vi tillader ikke at noget sådant sker, for vi ved bedre. Vi ser til „at ingen går glip af Guds nåde, at ingen bitter rod skyder op og gør fortræd, så mange smittes af den“. (Hebr. 12:15) Stolthed over den stilling vi indtager i organisationen eller over noget andet bør ikke findes hos os. Lægger vi et sådant sindelag for dagen vil det rejse Jehovas ånd eller vrede imod os, hvilket i bedste fald vil betyde en kraftig irettesættelse gennem organisationen, og i værste fald udslettelse ved Jehovas skarpretters hånd.

Meget snart vil Jehovas vrede mod alle de stolte i den nuværende tingenes ordning og mod alle dem som gør sig til ét med den blive udøst i Harmagedonslagets ødelæggende brand. Mens hans vrede aldrig vil ramme det loyale nye verdens samfund kan den ramme enhver i dette samfund som lader sit gode sindelag fordærve. Vær derfor bestandig på vagt, at noget sådant aldrig skal ske. De agtpågivende vil få del i Jehovas sejr og glæde sig over den herlige frelse han vil udvirke for dem som til stadighed bevarer det samme sind som hans elskede søn. „Vor Herres Jesu Kristi ufortjente godhed være med den ånd I lægger for dagen, brødre.“ „Og brødre, måtte jeres ånd og sjæl og legeme . . . bevares uden dadel ved vor Herres Jesu Kristi nærværelse.“ — Gal. 6:18; 1 Tess. 5:23, NW.