Døm ikke efter det ydre

AT ET menneske har et smukt ansigt, er det ensbetydende med at det også har et godt hjerte? Betyder det at vedkommende er ærlig og pålidelig? Der findes mennesker som synes at mene at det gør det, men ligegyldigt hvad de mener, så er ansigtet ikke noget vindue hvorigennem man kan se ind i hjertet. Det genspejler ikke et menneskes sande personlighed.

Skønhed kan dække over selv det mest slette hjerte. Satan, denne verdens gud, er et godt eksempel på dette. Han er en strålende smuk skabning og dog selve indbegrebet af ondskab. — Ez. 28:17.

Vi kan ikke se gennem et menneskes ydre og ind i dets hjerte, men det kan Gud. Ulig mennesker der dømmer efter hvad de ser på overfladen, dømmer Gud efter hvad han ser i hjertet. — 1 Sam. 16:7.

Det er muligt for et menneske at skjule sit sande jeg for menneskers øjne på grund af et smukt ansigt og et nydeligt udseende, men for Gud kan han ikke skjule det. For Gud vil hans personlighed være berøvet ethvert dække og lagt fuldstændig blot. — Hebr. 4:13.

Som mennesker bedømmer hinanden efter det ydre, således bedømmer de også religiøse organisationer. Fordi en organisation har smukke kirkebygninger, farvestrålende ceremonier og gudfrygtigt udseende gejstlige, anses den for at være Guds udvalgte tjener. Jehovas vidner derimod, forkastes fordi de ikke opviser den samme ydre glans. Vidnerne betragtes af verden på samme måde som de første kristne betragtedes af deres samtid. „Som verdens fejeskarn er vi blevet, i alles øjne et udskud indtil nu.“ — 1 Kor. 4:13.

Gud har ikke udvalgt sine tjenere efter hvordan verden ser på dem, men på grundlag af deres hjertetilstand. Han har valgt „det for verden ringe og det foragtede, det, der ikke var noget“. (1 Kor. 1:28) Eftersom et menneskes personlighed bedømmes efter dets gerninger og ikke efter dets ydre, må Guds tjenere altså dømmes efter deres frugter.