Gode tilbøjeligheder — frivillig trældom som kristen
„Vær lydige . . . gør Guds vilje af hjertet.“ — Ef. 6:5, 6.
1. Hvordan satte Jesus et eksempel på fuldstændig og frivillig trældom?
NÅR man betragter de sørgelige resultater af at mennesket har levet livet som det selv fandt for godt, skulle man hellere vælge at følge et andet mønster som man vil høste varig gavn af. I stedet for at handle efter egen indskydelse, hvorfor så ikke veje det uselviske forslag Jesus giver i sin omtale af de to store bud? Han siger: „’Du skal elske Jehova din Gud med hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele dit sind.’ Dette er det største og første bud. Det andet, som ligner det, er: ’Du skal elske din næste som dig selv.’“ I stedet for at give én frihed til selv at vælge, sætter disse ord i allerhøjeste grad en grænse for hvordan man må handle hvis man vil behage Jehova. Dette bud fratager os enhver mulighed for selv at vælge. I virkeligheden skubber disse ord alle andre ønsker end ønsket om fuldstændig lydighed mod og frivillig trældom under Jehova, til side. — Matt. 22:37, 38, NW.
2, 3. (a) Hvad er indvielse ensbetydende med? (b) Hvilken trældom er en kristen blevet befriet for? (c) Hvilken trældom er ønskværdig?
2 Dette ønske var ledetråden i Jesu og hans efterfølgeres liv. Når en kristen træffer den beslutning at indvi sit liv til Jehova Gud, aflægger han løfte om at ville følge i mestertjenerens fodspor; det betyder i virkeligheden at den enkelte bliver træl for Herren. Men når vi undersøger sagen nærmere finder vi at et menneske vil være tjener eller træl for enten den ene eller den anden herre. Det fortæller Paulus os i Romerbrevet 6:16: „Ved I ikke, at når I stiller jer til rådighed for en som lydige trælle, så er I trælle under ham, som I lyder, enten under synden til død eller under lydigheden til retfærdighed?“ Og Paulus fortsætter: „Men Gud ske tak, fordi I, som har været trælle under synden, nu af hjertet er blevet lydige imod den læreform, til hvilken I blev overgivet. . . . således skal I nu stille jeres lemmer som trælle til rådighed for retfærdigheden, så det fører til helliggørelse.“ (Ro 6 Versene 17-19) Disse ord giver ikke den sande kristne noget andet valg end at forme sit liv som træl for sin Herres ønsker. Selvfølgelig vil en sådan retskaffen vej vise Jehova som den herre man vælger at vise lydighed og yde trofast tjeneste. Den stilling en træl indtager vises så godt i Paulus’ brev til Efeserne 6:5, 6: „I trælle! vær lydige mod jeres jordiske herrer . . . som Kristi tjenere, der gør Guds vilje af hjertet. Og udfør jeres tjeneste med villigt sind, som om I tjente Herren og ikke mennesker.“ Belønningen for sådan en handlemåde beskrives for os i Kolossenserbrevet 3:24 med disse ord: „I ved jo, at I til gengæld af Herren skal få arven; Kristus skal være den Herre, I tjener.“
3 Når man tænker på at man har fået chancen for at slippe for at trælle for „denne verdens gud“ og for selvet, vil megen lykke blive dem til del der giver agt på indbydelsen til at blive ’Kristi trælle’, og yde Jehova „hellig tjeneste“. — Åb. 22:3, NW.
Pålidelige trælle
4, 5. Hvordan kan en herre prøve sine trælles loyalitet, og hvilken belønning gives der den flittige? den dovne?
4 Trælle prøves ofte af deres herre for at han kan afgøre deres kvalifikationer og loyalitet. Dette illustreres godt for os med en mand der skulle rejse udenlands. Han tilkaldte sine trælle og overlod hver af dem et forskelligt antal talenter; en fik fem, en anden to, og en tredje fik kun en. Lang tid derefter vendte herren tilbage og bad om regnskab for hvad trællene havde gjort med de talenter han havde givet dem. Den der havde fået fem talenter havde tjent fem til og fik som belønning et endnu større ansvar betroet fordi han havde tjent trofast. Det samme var tilfældet med ham der havde fået to talenter; også han havde et tilfredsstillende svar og udbytte. Til sidstnævnte som havde fået to talenter sagde herren, efter at han havde set at trællen havde tjent endnu to talenter: „Vel, du gode og tro tjener, du har været tro over lidt, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din herres glæde.“
5 Men hvad med den træl der kun havde fået én talent. I stedet for at bruge talenten i sin herres tjeneste gemte han den. Da herren vendte tilbage leverede trællen den ene talent tilbage til sin herre, men havde ikke mere at vise ham. I dette tilfælde lød svaret: „Du dårlige og dovne tjener, du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke såede, og samler, hvor jeg ikke spredte. Så burde du jo have anbragt mine penge hos vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom hjem. Tag nu den talent fra ham og giv den til ham, der har ti talenter; thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal have overflod; men den, der ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har. Og kast den unyttige tjener ud i mørket udenfor.“ Med dette billede i tanke skulle det ikke være vanskeligt for en tro træl at træffe den rigtige beslutning. Han vil fuldstændigt og uigenkaldeligt underkaste sig tjenesten for sin herre. Velsignelse og lykke vil blive Kristi Jesu trælle til del, for Faderens velsignelser vil indbefatte at de arver riget der er bestemt for sådanne trofaste trælle. At trælle under denne retfærdige herre kan endog blive de „andre får“s lykkelige og attråværdige stilling. — Matt. 25:14-30; Luk. 12:32; Matt. 25:34.
6. Hvordan kan en træl føle lykke?
6 Det er derfor Jehovas vidner nu i denne tid er lykkelige mennesker. De anerkender at de står i et pagtsforhold til Jehova, og at de har aflagt et løfte om at være trælle der adlyder alle hans bud. I stedet for at prøve at finde ud af hvordan der kan slækkes på de begrænsninger der er lagt på dem som trælle så der bliver plads også for personlige ønsker, siger de: ’Hvordan skal jeg handle for at være fuldstændig sikker på at jeg holder mig inden for de begrænsninger Herren har sat?’
7. Hvilken øjeblikkelig belønning får sådanne som giver agt på Herrens ord? Hvad vil der ske med dem som ikke gør det?
7 De som hører ordene om frihed for at tjene Satan, vil ivrigt give agt på dem og yde Jehova trofast, loyal tjeneste, og de vil gøre det til stadighed. Som Jehova lover det vil sådanne få en øjeblikkelig belønning, for han siger vedrørende sine „andre får“: „’De skal ikke sulte mere og ikke tørste mere, ikke heller skal sol eller nogen hede stikke dem.’ Thi Lammet, som står midt for tronen, skal være deres hyrde og lede dem til kilderne med livets vand.“ Det er Guds løfte at han vil tørre hver tåre af deres øjne. Betænk derfor modsætningen mellem denne form for trældom og den ynkelige stilling den store oprører Satan og hans onde usynlige dæmoner, hans onde jordiske elementer og de der føres bag lyset af alt dette, befinder sig i. Gennem kundskab om Guds ord forvisser vi os om hvad der er Guds gode, velbehagelige og fuldstændige vilje, og derefter følger vi instruktionerne som vor herres lydige trælle. Hvis vi ikke gør det vil det i virkeligheden være åbent oprør fra vor side, og vi vil forsvinde sammen med denne oprørske og fordømte verden, for den såvel som dens lyst er i færd med at forsvinde; men den der gør Guds vilje vil blive for evigt. At følge den retfærdige vej hvor der ikke findes oprørske tilbøjeligheder, vil betyde evigt liv for den trofaste og villige træl. — Åb. 7:15-17; 1 Joh. 2:17.