Hvad der skal til for at vi kan opnå evig lykke
„Visdom tjener til beskyttelse [ligesom] penge tjener til beskyttelse; men kundskabs fortrin er at visdommen bevarer sine ejermænd i live.“ — Præd. 7:12, NW.
1. Hvad viser at rigdom ikke kan skænke varig lykke?
EJER du hvad der skal til for at være lykkelig? Gør du det, vil du så vedblive dermed? Selv i bedste fald er livet dog kun kort. Som græsset der visner og blomsten der falder og skyggen der viger, er menneskets levedage få og snart vender vi tilbage til støvet. Når livet er forbi er lykken forbi. Rigdomme kan ikke bevare det. „Thi selv om et menneske har overflod, afhænger hans liv ikke af det, han ejer,“ sagde Jesus. Og salmisten siger: „Visselig, ingen kan købe sig fri og give Gud en løsesum — prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det — så han kunne blive i live og aldrig få graven at se. Frygt ej, når en mand bliver rig, når hans huses herlighed øges; thi intet tager han med i døden, hans herlighed følger ham ikke. Priser han end i live sig selv: ’De lover dig for din lykke!’ han vandrer til sine fædres slægt, der aldrig får lyset at skue. Den, som lever i herlighed, men uden forstand, han er som dyrene, der forgår.“ — Luk. 12:15; Sl. 49:8-10, 17-21.
Ingen evig lykke gennem en udødelig sjæl
2. Hvilken læresætning får mennesker til at undlade at se den kendsgerning i øjnene at de skal dø, og hvad viser Bibelen?
2 Uvillige til at gå glemselen i møde har menneskene skjult dødens barske kendsgerning bag udødelighedsmyten. Deres religioner lærer at menneskesjælen er udødelig. Menneskene bliver altså ikke malet helt til støv af tidens tand. Årene der går vil ikke trampe dem ned i glemselen. Sjælen lever videre mens legemet smuldrer hen. De vil være ved bevidsthed efter døden, siger de. Men Bibelen siger det ikke: „Hans ånd [åndedræt, margenen] går bort, han bliver til jord igen, hans tanker ophører samme dag.“ (NW) De tror de vil vide hvad der sker, men Bibelen giver dem ikke medhold: „De levende ved dog, at de skal dø, men de døde ved ingenting, . . . thi der er hverken virke eller tanke eller kundskab eller visdom i Dødsriget [Sheol], hvor du stævner hen.“ Deres udødelige sjæl hæver dem op over dyrene, lærer de. Bibelen lærer noget andet: „Thi menneskers og dyrs skæbne er ens; som den ene dør, dør den anden, og en og samme ånd [åndedræt, NW, margenen] har de alle; mennesket har intet forud for dyrene, thi alt er tomhed. Alle går sammestedshen, alle blev til af muld, og alle vender tilbage til mulden.“ Den syndige sjæl er ikke udødelig: „Den sjæl, der synder, den skal dø.“ Selv den eneste syndfri sjæl der har levet på jorden som menneske, døde, for der står om Jesus: „Han udtømte sin sjæl til døden.“ — Sl. 146:4; Præd. 9:5, 10; 3:19, 20; Ez. 18:4; Es. 53:12.
3. Hvilke velsignelser fører visdom med sig?
3 Hvis vi ikke har en udødelig sjæl, hvori ligger da vort håb om liv? I visdom: „Visdom tjener til beskyttelse [ligesom] penge tjener til beskyttelse; men kundskabs fortrin er at visdommen bevarer sine ejermænd i live.“ Og ikke bare liv, men et lykkeligt liv: „Lykkelig den, der har opnået visdom, den, der vinder sig indsigt; thi den er bedre at købe end sølv, bedre at vinde end guld; den er mere værd end perler, ingen klenodier opvejer den; en række af dage er i dens højre, i dens venstre rigdom og ære; dens veje er liflige veje, og alle dens stier er lykke [fred, NW]; den er et livets træ for dem, der griber den, lykkelig den, som holder den fast!“ — Præd. 7:12, NW; Ordsp. 3:13-18.
Guds visdom og kraft
4. Hvad er kernen i 1 Korinter 1:18-25?
4 Hvilken visdom er det der udfrier fra døden og fører til liv? Hvis veje er liflige, hvis stier er fred og hvis ejermænd er lykkelige? I 1 Korinter 1:18-25 åbenbares den visdom der markerer vejen til evig lykke: „Talen om marterpælen er dårskab for dem som går til grunde, men for os som bliver frelst er det Guds kraft. For der er skrevet: ’Jeg vil lægge vismændenes visdom øde, og jeg vil feje de intellektuelles klogskab til side.’ Hvor er vismanden? Hvor er den skriftkloge? Hvor er ordkæmperen for denne tingenes ordning? Gjorde ikke Gud verdens visdom til dårskab? Thi eftersom, i Guds visdom, verden i sin visdom ikke kom til at kende Gud, fandt Gud det for godt gennem dårskaben i det der prædikes at frelse dem som tror. For jøderne kræver tegn og grækerne søger visdom; men vi forkynder Kristus pælfæstet, en årsag til anstød for jøderne men for nationerne dårskab; dog, for dem som er de kaldede, både jøder og grækere, Kristus Guds kraft og Guds visdom. For en dårskab hos Gud er visere end mennesker, og en svaghed hos Gud er stærkere end mennesker.“ — NW.
5. Er al menneskelig visdom dårskab for Gud, og er al Guds visdom dårskab for vantro mennesker?
5 Hvad betyder nu det? At al menneskelig visdom er dårskab for Gud? Ofte bruges menneskelig visdom til helbredelse af syge og døende. Den bruges til fremstilling af maskiner der kan transportere mennesker på landjorden, på havene og i luften. Den gør det muligt at indrette behagelige hjem med alle bekvemmeligheder. Ved den kan man overføre stemmer og musik, ja selv levende billeder over umådelige afstande. Den menneskelige snilde anvendt på rette måde er ikke dårskab i Guds øjne. Hvor kunne den være det når det er Gud der har udstyret menneskene med denne visdommens egenskab? Hvor kunne den være det, når Jesus sagde at „denne verdens børn er klogere end lysets børn over for deres egen slægt“? Vi kan heller ikke uden videre sige at mennesker betragter Guds visdom som dårskab. De beundrer den guddommelige visdom hvorom stjernehimmelen, den grønne jord, det interessante dyreliv og deres eget underfuldt skabte legeme så tydeligt vidner. Hvad er det da for en menneskelig visdom som Gud kalder dårskab, og hvad er det for en guddommelig visdom mange mennesker regner for dårskab? — Luk. 16:8; Sl. 139:14.
6. Hvilken visdom og kraft forekommer mennesker som dårskab og svaghed?
6 Det er talen om marterpælen der lyder kraftesløs og dåragtig i de vantros ører. Den pælfæstede Kristus, hvilken svaghed for jøderne! Den pælfæstede Kristus, hvilken dårskab for ikke-jøder! Men den pælfæstede Kristus, hvilken Guds kraft, hvilken Guds visdom for dem som frelses! Kristi død på marterpælen er den Guds visdom og kraft med hvilken Gud giver døden dødsstødet og gør ende på graven. Kristus forekom jøderne svag. De foragtede hans beskedne herkomst. Var der nogen sinde kommet noget godt fra Nazaret? Han var ikke udgået fra deres skoler, han modsagde deres hævdvundne religioner og omgikkes syndere. Da han hang døende på marterpælen hånede og spottede de ham for hans svaghed: „Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse.“ Den pælfæstede Kristus forekom grækerne en tåbelighed. De så ned på Judæa, så hvorfor vente frelse fra den kant! De foragtede og forkastede læren om frelse ved en ussel jødes skændige død. De brystede sig af deres filosofiske udredninger og var altid ivrige efter at lytte til emner som evolution og sjælens udødelighed når de blev behandlet med stor talekunst og i blomstrende vendinger, men hadede at høre på det de anså for tåbelig snak om en vis Jesus, fremført af uvidende og ulærde jøder. — Matt. 27:42.
7. Hvilken menneskelig visdom er dårskab i Guds øjne?
7 Jøderne kunne mene at Jesu genløsning var kraftesløs og grækerne at den var tåbelig, men ikke desto mindre er denne Guds dårskab visere end nogen menneskelig frelsesplan og denne Guds svaghed stærkere end nogen menneskelig bestræbelse for at undgå døden. Når de vise fremholder læresætninger der tilsidesætter eller erstatter Kristus som genløser eller som konge, når de med deres planer tager sigte på at gøre det som kun Kristi genløsning eller rige formår, er deres visdom dåragtig og omsonst i Jehovas øjne. De burde ophøre med denne dårskab så de virkelig kunne blive vise og anerkende den pælfæstede Kristus, Guds visdom og kraft. Paulus formaner: „Lad ingen bedrage sig selv: Hvis nogen iblandt jer mener at han er viis i denne tingenes ordning, så lad ham blive en dåre, for at han kan blive viis. Thi denne verdens visdom er dårskab for Gud; for der er skrevet: ’Han fanger de vise i deres egen list.’ Og atter: ’Jehova ved at de vise mænds tanker er tomhed.’“ — 1 Kor. 3:18-20, NW.
8. Hvilken klasse mennesker kalder Gud og hvilken forkaster han, generelt set, og hvorfor?
8 Fordi de verdsligt vise betragtede den pælfæstede Kristus som svag eller dåragtig fortsatte Paulus med at sige: „For I ser, brødre, ved hans kaldelse af jer, at ikke mange vise i kødet blev kaldet, ikke mange mægtige, ikke mange fornemme; men Gud udvalgte det dåragtige i verden, for at gøre de vise til skamme, og Gud udvalgte det svage i verden, for at han kunne gøre det stærke til skamme; og Gud udvalgte det ringe i verden og det foragtede, det som intet er, for at gøre det som er noget til intet, så intet kød kan rose sig for Guds åsyn.“ Paulus ringeagter ikke kundskab. Han havde en god uddannelse. Han opfordrer indtrængende kristne til at studere. Ikke al menneskelig visdom er dårskab. Men når den fejer Guds visdom og kraft til side er den dåragtig og svag og dens ejermand kun viis i sin egen indbildning. — 1 Kor. 1:26-29, NW.
9. Hvilken opfattelse hos millioner af mennesker i dag stiller dem på linje med jøderne og grækerne på Paulus’ tid?
9 I lighed med de gamle grækere er der i dag millioner af mennesker der forkaster genløsningen som dårskab og som ser hen til menneskers filosofiske og videnskabelige retninger efter visdom. I lighed med de religiøse jøder er der millioner som nu forkaster genløsningen som kraftesløs og holder sig til overleveringer og trosbekendelser for at hente styrke i dem. En religiøs publikation siger: „Strengt taget var Kristi død ikke nødvendig for menneskenes frelse.“ The Christian Beacon citerede den kendte præst Harry Emerson Fosdick: „Selvfølgelig tror jeg ikke på jomfrufødselen eller på den gammeldags erstatsningslære om forsoningen, og jeg kender ingen intelligent kristen præst der gør det.“ Præsten Lloyd C. Douglas sagde i sin bog The Living Faith: „Jeg har fortalt Dem at det gamle syn på forsoningen . . . savnede autoritet fordi historien om Adam er uden begrundelse i virkeligheden.“ I det store og hele er det stadig „det foragtede, det som intet er“, mennesker som man ikke regner for noget, der tror, mens „det som er noget“ i verdens øjne forkaster Jehovas visdom og kraft.
Hvordan man opnår evig lykke
10. Hvad må vi gøre for at fortjenesten fra Kristi pælfæstelse kan komme os til gode?
10 Hvordan kommer fortjenesten fra Kristi pælfæstelse os til gode? Hebræerne 5:9 siger: „Da . . . blev han ophav til evig frelse for alle, som er lydige mod ham.“ Hvilke befalinger udstedte han som vi må adlyde: „I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria, ja, indtil jordens ende.“ „Gå derfor og gør disciple af folk af alle nationer, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, idet I lærer dem at holde alt det som jeg har befalet jer.“ „Og denne gode nyhed om Riget skal prædikes over hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne, og da skal den absolutte ende komme.“ — Ap. G. 1:18; Matt. 28:19, 20, NW; 24:14, NW.
11. Hvad må vi gøre for at adlyde disse befalinger, og hvorfor er det klogt?
11 For at adlyde disse befalinger må vi studere privat, komme sammen med andre og studere i fællesskab og dernæst blive oplært i vidnearbejdet. Efter at vi har modtaget alt dette uden vederlag, må vi uden vederlag give det videre til andre. Verden i almindelighed vil synes at denne prædiken er kraftesløs og dåragtig, men før i tiden „fandt Gud det for godt gennem dårskaben i det der prædikes at frelse dem som tror“, og han finder det stadig for godt. Jøderne betragtede måske nok Jesus som en anstødssten og de andre folkeslag hans død som dårskab; folk i dag kan stille sig afvisende over for Jesus som genløser, og modernisterne blandt kristenhedens præsteskab kan kalde det for dårskab; men ganske uden hensyn til hvad disse verdsligvise siger, findes der intet andet navn under himmelen hvorved vi kan opnå evig lykke, for „der er ikke under himmelen givet mennesker noget andet navn, hvorved vi kan frelses“. — Ap. G. 4:12.
12. Hvorfor er anger på dødslejet for sent, og hvoraf kan vi se at rigdom ikke vil redde sin ejermand i Harmagedonkrigen?
12 Du er måske lykkelig nu. Hvis du har rigeligt med føde og klæder og husly føler du dig måske tryg. Men når dødens time slår, hvor lykkelig vil du da være? Hvad vil du give for dit liv? Frembære anger på dødslejet? Det er lige så forgæves som myten om den udødelige sjæl. Da er det for sent at samle sig skatte i himmelen gennem lydig tjeneste for Jehova og overholdelse af Kristi befalinger, og jordiske guld- og sølvskatte kan ikke genløse dig. Måske vil din dødskamp finde sted i Jehovas Harmagedonkrig. Den rigdom som man ved materialisme har samlet sig vil ikke redde sin ejermand. „Deres sølv kaster de ud på gaden, deres guld regnes for snavs; deres sølv og guld kan ikke redde dem på HERRENS [Jehovas] vredes dag.“ Hvad er det viseste man kan gøre med henblik på nutiden og fremtiden? — Ez. 7:19.
13. Hvad har vi brug for hvis vi skal være lykkelige nu, og hvad har vi brug for hvis vi skal være lykkelige for evigt?
13 Vi prøver ikke på at sejle med et skib på landjorden eller køre med en bil på havet eller slå græsplænen med en skrivemaskine. Vi skal heller ikke søge at gøre det som vi ikke er skabt til. Lidt føde og klæder og penge er på sin plads, men Gud skabte os ikke til at være frådsere, drankere eller grådige materialister. Lidt adspredelse er godt, men vi skal ikke lide af forlystelsessyge. Vi må studere for at opnå visdom om Jehova, vi må arbejde i hans tjeneste, vi må handle retfærdigt over for alle og vi må nære kærlighed til os selv, til vor næste og til Gud. Vi har brug for visse materielle goder, men ikke for materialisme. Vi har brug for penge, men ikke for pengekløe. Vi har brug for Jehovas ånd; gør derfor plads til den. Vi har trang til at tilbede Gud, lad den få lov til at udfolde sig. Gør vi det, vil vi være lykkelige nu. Men når vi dør og vender tilbage til støvet, hvad så? Hvad kan gøre støv lykkeligt? Intet, medmindre Jehova lader os vende tilbage fra støvet til livet. Og det vil han gøre hvis vi har draget fordel af den eneste antagelige, effektive og virksomme løsesum. Hvad skal der således til for at vi kan opnå evig lykke? Den pælfæstede Kristus, Guds visdom og Guds kraft. Tag imod dem nu!