En tidsalders fallit

● Den anglikanske prælat H. R. L. Sheppard, dekan ved Canterbury Cathedral og domherre ved St. Paul’s Cathedral, skrev sit værk The Impatience of a Parson, næsten tyve år før vor atomtidsalder. Og dog lyder nogle af hans udtalelser som var de skrevet i dag.

● „Vi er ikke bange for at erkende at tiderne er af lave,“ skrev han, „og de våben vi smedede for at sikre os, er sønderslået i hænderne på os. Der hersker stor forvirring blandt dem der engang var vore betroede rådgivere; deres røst mangler tillidens klang. Situationen er blevet endnu vanskeligere efter at den hårde virkelighed har tvunget os til at opgive den midtviktorianske tids tro på en automatisk fremadskriden mod fuldkommenhed; i virkeligheden slap den os i august 1914, og vi er endnu ikke kommet os efter choket. Som dr. Fosdick har mindet os om, har vi i de senere år været nødsaget til at tænke på den fallit der har ramt en tidsalder der med nogen ret kunne siges at være den mest humane, den mest oplyste og den sikreste historien har kunnet opvise.

● For ikke så længe siden er vi blevet mindet om at fireogtyve troner er blevet omstyrtet i de senere år, deriblandt tronerne i nogle af verdens største riger. I disse år har vi været vidne til den værste krig der nogen sinde er blevet udkæmpet; den kostede over ti millioner menneskeliv. Vi har oplevet den største hungersnød verden hidtil har kendt, og den værste pest der nogen sinde har ramt menneskeheden, idet den kostede flere menneskeliv end selve krigen. . . .

● Vi vil aldrig glemme hvad der er overgået den civilisation vi satte så stor lid til. Fremskridt inden for videnskab og uddannelse, og en øget almenviden har ikke gjort livet sikrere og behageligere for vore medmennesker og opfyldt det vi håbede; med sin ustyrlige selviskhed er mennesket også blevet så meget farligere som dets magt til at gøre fortræd er blevet større. Professor Huxley havde ret da han for mange år siden sagde at vore store tekniske mirakelbedrifter havde givet os en større magt over det overmenneskelige end den der engang blev tillagt magikerne. Vi kan ikke betros denne nyerhvervede videnskabelige kunnen; vi kan hverken anvende den til Guds ære eller til gavn for menneskeheden.“