Hvad skal vi tro?
VERDEN trænger hårdt til pålidelig ledelse. Politikerne, der råber på offentlig støtte, lover meget men efterlader sig bristede håb. Dét verden tager sin tilflugt til er halve sandheder og hele usandheder, og det har ødelagt forholdet mellem forretningsforbindelser, naboer og familiemedlemmer. Resultatet er at mange er blevet kyniske og siger at de ikke tror på noget som helst.
Der er ikke meget lysere udsigter at finde for dem der vender sig til verdens religioner. De religiøse ledere er ikke selv enige, og de er heller ikke enige med Bibelen, som de siger er fuld af ’fabler’ og udtalelser der ’ikke er historisk nøjagtige’.
Det spørgsmål ethvert menneske står overfor er dette: Hvad skal jeg tro?
Hvordan kan vi vide at Bibelen er sand?
Opfyldte profetier er det stærkeste bevis. Mennesker kan ikke forudsige fremtiden nøjagtigt. Hvis en bog er fuld af pålidelige profetier har den ikke sin oprindelse hos mennesker, men hos Gud. Dette gælder Bibelen. — Jak. 4:13, 14.
Profeterne Jeremias og Esajas blev ledet til at forudsige Jerusalems fald lang tid i forvejen. Jeremias sagde at dets øde tilstand ville vare nøjagtig halvfjerds år; Esajas forudsagde at Kyros, der på det tidspunkt endnu ikke var født, ville blive befrier. (Jer. 25:11; Es. 44:28) Det siges, at tre hundrede og toogtredive af de profetier der findes i De hebraiske Skrifter opfyldtes bogstaveligt på Kristus. Daniel henviste profetisk til året 1914 (e. Kr.) som et vendepunkt for verden. Mere end fem og et halvt århundrede senere forudsagde Kristus de synlige begivenheder der skulle markere denne forandring. Ikke ét af disse eller andre af Guds løfter er faldet til jorden. Og de er blot et lille eksempel.
Disse kendsgerninger er for oprigtige mennesker et stærkt argument for at tro på Bibelen. Hvis De oprigtigt søger sandheden, vil De føle trang til at prøve deres sandfærdighed.
Er det ikke sandt at videnskaben modsiger Bibelen?
Nej, men Bibelen modsiger pseudo-videnskab, eller ubeviste videnskabelige teorier. Bibelen er ikke en lærebog i videnskab, men den er pålidelig når den omtaler videnskabelige spørgsmål. Over to tusind år før Columbus prøvede at sejle rundt om jorden, henviste Esajas til den kendsgerning at jorden er rund. (Es. 40:22) Moseloven der var i kraft femten århundreder før Kristus, opviser et moderne kendskab til hygiejne og rummer nutidssvarende vejledning med hensyn til renlighed, fødevarer og karantæne.
Bibelen er aldeles uenig med teorier om udvikling af liv, og hvorfor skulle den ikke være det! Udviklingslæren er kun en teori, og ikke engang en sund teori. Evolutionisten Sir Arthur Keith sagde engang: „Udviklingsteorien er ubevist og ubeviselig.“ Dette kan man ikke sige om Bibelens skabelsesberetning, hvis rækkefølge er fuldt ud bekræftet af geologien og af den vidunderlige måde hvorpå alt eksisterende, såvel levende som livløst, virker. — 1 Mosebog, kapitel 1.
Der er også andre videnskabelige røster der løfter sig i en bekræftelse af den bibelske beretning. For eksempel: „Arkæologien har endnu ikke sagt sit sidste ord, men resultaterne bekræfter allerede, hvad troen lader formode: at Bibelen kun kan vinde ved nærmere bekendtskab.“ (The Bible and Archaeology) En sådan udtalelse beviser naturligvis ikke Bibelens pålidelighed, men de arkæologiske fund hvorpå udtalelsen er baseret, er et bevis.
På baggrund af denne korte undersøgelse af det væld af beviser der bekræfter Bibelens autenticitet, hvad skal vi så tro? Svaret er indlysende: Tro Bibelen!
Modsiger Bibelen sig selv, som det så ofte hævdes?
Nej, men den modsiger de religiøse læresætninger der fremsættes af mange der bruger Bibelen. Hvis den ikke modsagde de fleste af disse religiøse fortolkere, ville den nødvendigvis modsige sig selv, for kristenhedens religiøse lærere er ikke enige indbyrdes. Den der med et oprigtigt og spørgende sind påbegynder et studium af Bibelen, vil finde at den klart og logisk fremholder Guds hensigt med mennesket.
Eftersom kritikerne råber højt om formodede modsigelser, lad os da tage et eksempel frem. Mattæus 20:29-34 omtaler hvordan Jesus helbredte nogle blinde tiggere da han var på vej ud af Jeriko; Lukas 18:35-43 viser at han gjorde det da han gik ind i byen. Den første beretning nævner to tiggere, mens den anden omtaler én. Modsigelser? Nej. Der kunne have været tale om to forskellige tilfælde. Men selv om der ikke var tale om to forskellige lejligheder, så var Jeriko på Jesu tid en dobbeltby, hvor den gamle jødiske by lå cirka halvanden kilometer fra den romerske by. Begivenheden kunne derfor have fundet sted da Jesus forlod den ene by på vej over til den anden. Hvad angår antallet af personer, fortæller Lukas om én, mens Mattæus går i detaljer ved at fortælle at der var endnu én til stede. Eksempler som disse er tydelige beviser for at der ikke var nogen hemmelig overenskomst mellem Bibelens nedskrivere; havde der været det ville de bestemt have fjernet sådanne udtalelser der syntes tydeligt modsigende. Nej, de fremsatte de sandfærdige kendsgerninger.
Om Guds nedskrevne ord, Bibelen, sagde Jesus: „Dit ord er sandhed.“ (Joh. 17:17) Hvis den er sand må den også være konsekvent. Og det er den!
Er det nok at have tro?
„Uden tro er det umuligt at vinde hans velbehag, for den som nærmer sig Gud må tro at han er til, og at han bliver deres belønner som oprigtigt søger ham.“ Tro er af livsvigtig betydning, men det er ikke nok at have tro. „Havde jeg al tro, så jeg kunne flytte bjerge, men ikke havde kærlighed, da var jeg intet.“ — Hebr. 11:6, NW; 1 Kor. 13:2.
Tro og tro er to ting. Tro er grundlagt på kundskab. Tro kræver ikke alene at man accepterer en tanke, tro kræver en begrundelse for den accepterede tanke. „Tro er den sikre forventning om ting man håber på, det synlige bevis for virkeligheder, skønt ude af syne.“ Tro på Gud og hans hensigter er grundlagt på Bibelen. Den der ikke har lært hvad Bibelen siger, kan ikke udøve tro på den. Når man ved hvad den siger, vil man gøre hvad den siger hvis man tror på den. Hvis man ikke handler efter den har man ingen tro. „Hvis [troen] ikke har gerninger, er den i sig selv død.“ — Hebr. 11:1, NW; Jak. 2:17.
Sammen med tro kræves der derfor gerninger hvis troen skal have værdi. Og hvis gerningerne skal kunne godkendes må de være dikteret af kærlighed.
Hvilken religion er den rette?
Svaret på spørgsmålet kan være forskelligt da det afhænger af hvem man ønsker at tjene. Religion er ensbetydende med tjeneste. Hvis man ønsker at tjene sig selv, vil man vælge den religion der behager én selv. Hvis man søger sine naboers gunst, vil man vælge den religion der behager dem. Hvis man derimod ønsker at tjene Gud, da vil man ønske at behage ham.
„Den form for gudsdyrkelse der er ren og ubesmittet set fra vor Guds og Faders standpunkt“ er optegnet i Bibelen. I Lukas 3:22 fortæller Bibelen os at Gud, da Jesus var blevet døbt, sagde: „Du er min søn, den elskede; jeg har godkendt dig.“ (NW) Den religion Jesus praktiserede er den rette. Han ophøjede sin himmelske Faders, Jehovas, navn. Han var ikke „en del af verden“ med dens politiske bevægelser. Han forkyndte at Guds rige er menneskers eneste håb. Han ikke blot bekendte sig til en religion; han praktiserede den. De der praktiserer den rette religion i dag, følger i hans fodspor. — Jak. 1:27; Joh. 17:6, 16; 18:36, NW.
Der kan ikke være flere religioner som er sande. „Snæver er den port og trang den vej, som fører til livet.“ Det er ikke en bred vej der tillader mange forskellige opfattelser af hvad der er Guds krav. Apostelen Paulus klargjorde det da han sagde: „Men jeg formaner jer, brødre, ved vor Herres Jesu Kristi navn, at I alle skal være enige indbyrdes, og at der ikke må findes splittelser iblandt jer, men at I skal være fuldt ud forenede i samme sind og samme overbevisning.“ Dette er muligt hvis vi lader Gud „stå som sanddru“ ved at acceptere Bibelen. — Matt. 7:14; 1 Kor. 1:10; Rom. 3:4.
Hvad sker der når vi dør?
Tanken om helvede får mange til at gyse; de prøver at blive denne grusomme fremtidsudsigt kvit ved at sige at de ikke tror på den. Har vi en udødelig sjæl der farer til himmelen efter døden? De der synes om denne tanke, håber det, og derfor siger de at de tror det.
Hvad der sker med et menneske når det dør vises klart i Salme 146:4: „Hans ånd går bort, han vender tilbage til jorden, på den selv samme dag forgår hans tanker.“ (NW) Dette har De selv set. De ved at når et menneske dør standser dets åndedræt og dets tankevirksomhed ophører. De har uden tvivl set en afdød blive sænket i jorden, og De ved at han vender tilbage til støvet. Gik den afdøde til helvede eller blev han ført bort til himmelen? Det så De ikke noget til, vel? Legemet blev lagt tilbage i jordens støv; det ved De. Men kunne det ikke tænkes at sjælen gik til en anden verden? Nej. Ezekiel 18:4 siger klart: „Den sjæl, der synder, den skal dø.“ De ved nu hvad der sker med et menneske efter døden; det vil sige, De ved det hvis De tror hvad De ser.
Imidlertid er der håb om fremtidigt liv. Det vil blive realiseret gennem en opstandelse af de døde der har udsigt til liv på grundlag af den løsesum som Kristus Jesus betalte. (Matt. 20:28) „Undres ikke over dette, for den time kommer da alle de som er i mindegravene skal høre hans røst og komme ud.“ (Joh. 5:28, 29, NW) Og hvordan kan vi nu vide det? Hvor findes beviset?
Tror De at Alexander den Store var en græsk regent, eller at George Washington var De forenede Staters første præsident? Hvorfor? Fordi pålidelige historiske beretninger viser det. Der er måske visse uoverensstemmelser i sådanne beretninger, men kendsgerningerne træder klart nok frem til at vi kan acceptere dem. Men, endnu mere pålidelige historiske beretninger, beretninger der er blottet for uoverensstemmelser og som findes i Bibelen, fortæller os at nogle mennesker er blevet oprejst fra de døde. Den mest fremtrædende af disse er Jesus Kristus. Han har selv erfaret en opstandelse, og han er den der siger at en opstandelse til fremtidigt liv, enten det nu bliver som åndeskabninger som han selv, eller som mennesker på jorden, venter alle dem der huskes af Gud. — Åb. 1:17, 18; 1 Kor. 15:20, 21.
Disse ting kan vi tro. De appellerer til fornuften. De er grundlagt på beviser som vi er i stand til at overveje. Bibelen lærer dem.
Hvad er Guds rige? Hvornår kommer det?
Gennem mere end 1900 år har trofaste mennesker bedt: „Komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen.“ Selv før den tid var der trofaste Guds tjenere der „ventede på staden med de faste grundvolde, hvis bygmester og skaber er Gud“. Det rige som kristne sætter deres lid til, er Guds regering, den „der hører himmelen til“ (NW), men som i retfærdighed vil tage sig af menneskeslægtens anliggender. Den er indsat af Gud, ikke af mennesker. — Matt. 6:10; Hebr. 11:10, 16.
Oprettelsen af Riget er ikke en fremtidig begivenhed. Riget er allerede oprettet! I overensstemmelse med Bibelens profetier blev Kristus sat på den himmelske trone i 1914 e. Kr., og har siden hersket blandt sine fjender. Satan og hans dæmoner der véd at deres tid er kort, har fremkaldt den blodsudgydelse og de ulykker der kendetegner denne generation. I slaget ved Harmagedon, der vil finde sted inden for denne generations levetid, vil Kristus Jesus kæmpe til sejr og udslette dæmonerne og hele deres onde organisation. — Mattæus, kapitel 24; Åb. 12:7-12.
Dette riges undersåtter ’vil ikke mere lære krig’. Sygdom og død vil blive fjernet fra jorden. Under det retfærdige styre som den nye verdens regering kommer til at udøve vil korruption, forbrydelser og splittede hjem være begreber der hører fortiden til. — Es. 2:4, NW; 11:1-5.
Kan vi tro sådanne storslåede løfter? Ja! Det er ikke fornuftigt at fæste lid til de løfter om lægedom for verden som fremsættes af regeringer eller internationale organisationer, opstillet af mennesker. Disse formår ikke at hamle op med årsagen til alt det onde. Satan Djævelen, „denne tingenes ordnings gud“. (2 Kor. 4:4, NW) Men Jehova er den almægtige Gud, universets Skaber, livets Kilde. Hans hensigt med Riget er at ophøje sit navn og velsigne de lydige blandt mennesker, og hans ord vender ikke tomt tilbage.
Den almægtige Gud har truffet enhver foranstaltning til at tilfredsstille det spørgende sind som de der søger sandheden, har. Han opfordrer os til at bede: „Hvis nogen af jer står tilbage i visdom, da skal han bede om at få den fra Gud.“ Og han råder os til at lytte når han taler: „HERREN [Jehova] er i sin helligdom; stille for ham, al jorden!“ Han beskytter os imod usandheder ved at udstyre os med sandheden og ved at fortælle os hvordan vi skal svare dem der hævder at tale i hans navn. „Tro ikke enhver inspireret udtalelse, men prøv de inspirerede udtalelser for at se om de stammer fra Gud, thi mange falske profeter er draget ud i verden.“ (NW) Sådanne udtalelser bør kontrolleres med Bibelen. — Jak. 1:5; Hab. 2:20; 1 Joh. 4:1.
Det er af livsvigtig betydning at kende og tro sandheden. (Joh. 17:3; Hos. 4:6) Drag ikke den fejlagtige slutning at det er nok at De tror på Gud og hans ord. Forvis Dem om at De ved hvad De tror og hvorfor De tror det. Styrk vedblivende Deres tro ved at studere Bibelen og ved at følge dens vejledning. Det er yderst nødvendigt at gøre det nu. Jehovas vidner vil regne det for en forret at hjælpe Dem til at opnå denne kundskab der betyder livet for Dem.