Hvorfor være utålmodig?

VI LEVER i en verden hvor mange mennesker bliver nervøse eller rastløse når de må vente. Måske vandrer De selv frem og tilbage og bliver mere og mere irritabel når De må vente nogle få minutter ekstra på et tog eller en bus. Eller det kan være at De havde ventet Deres mand hjem til middag lidt tidligere, eller måske har De måttet vente på Deres kone. Når det sker, viser De så oprigtig glæde når vedkommende endelig kommer? Eller er De opbragt, og er Deres hilsen knap og afmålt?

Bibelen giver os god vejledning når den siger: „Bedre den der er tålmodig end den der er hovmodig i ånd. Forhast dig ikke med i din ånd at blive fornærmet, thi fornærmelse hviler i de dummes favn.“ — Præd. 7:8, 9, NW.

Midt i en produktionsgal verdens tempo har folk let til vrede, og tålmod er en sjælden vare. Det er også en verden med megen sorg. Den gamle verden drives af selviskhed, af den ånd der besjæler „denne tingenes ordnings gud“. Når mennesker stræber efter „kødets lyst“ åbenbarer de „kødets gerninger“, deriblandt „hidsighed“. (1 Joh. 2:16; Gal. 5:19, 20) Disse, som således er hurtige til at blive fornærmede på grund af andres langsommelighed, bringer sig selv og andre i dårligt humør. Men hvorfor straffe sig selv og andre fordi en eller anden er kommet til kort?

I en samtale viser det sig hurtigt hvem der ejer tålmodighed. Den der har det, vil tålmodigt vente til det bliver hans tur til at tale. Den der ikke har tålmodighed vil bestandig forsøge at bryde ind.

Apostelen Peter opfordrer os til at betragte „vor herres tålmodighed som frelse“. (2 Pet. 3:15, NW) Der er ingen tvivl om at Guds tålmodighed har givet os lejlighed til at opnå frelse. Ved at være tålmodige over for andre kan vi gøre det lettere for dem at gribe denne foranstaltning. Vi bør vise denne tålmodighed over for dem vi underviser i Guds ord; den bør afgjort også vises over for vore egne familiemedlemmer. Den er af betydning når det gælder de store ting i livet, og den bør ikke ignoreres når det gælder de små.

Fremfor at blive irriteret og utålmodig skulle De huske det råd som står skrevet i Ordsprogene 16:21 (NW): „Den der er viis i hjertet skal kaldes forstående, og han der er sød på læberne føjer overtalelsesevne til.“