„Giv os mere tro“

TRO er en vigtig faktor i tilværelsen. Den er påkrævet i næsten alt hvad et menneske foretager sig. Du ville ikke køre i bil eller med tog, sejle eller flyve hvis du ikke troede på befordringsmidlernes pålidelighed. Du sætter din lid til dem. Du har tillid til at de vil bringe dig sikkert til dit bestemmelsessted. Du lægger den samme tillid eller tro for dagen når du går ind i et hus. Du tror på at bygningen er opført solidt nok, og stoler på at den ikke vil styrte sammen over dig. Tilværelsen ville blive et mareridt hvis et menneske ikke ejede en sådan tro. Det er derfor noget snak når en eller anden hævder at han ikke tror på noget. Man kan ikke leve uden tro.

Det er nøjagtig lige så vigtigt for et menneske at tro på sin Skaber. Hvis det ikke har tro på det højeste Væsen er livet tomt og formålsløst. Mennesket har et behov for at sætte sin lid til en højere magt. Dets evige velfærd afhænger af denne tillid. Der står skrevet at „uden tro er det umuligt at vinde hans velbehag, for den som nærmer sig Gud må tro at han er til, og at han bliver deres belønner som oprigtigt søger ham“. (Hebr. 11:6, NW) Det er umagen værd at søge Jehovas velbehag for det betyder tryghed, fred, tilfredshed og evigt liv.

Det er vanskeligt at tro på Gud, eller endog at tro på mennesker, når man lever i en fordærvet verden, hvor bedrageri og uærlighed er fremherskende, en verden der ikke tror på Skaberen. En sådan verdens dårlige indflydelse kan nedbryde et menneskes tro.

At tro på Gud vil sige at sætte sin lid til ham. Men det er umuligt hvis man ikke lærer om ham og om hvordan han i fortiden handlede med menneskene. Man må også lære Jehova Guds retfærdige love, rette principper og vidunderlige hensigter at kende. Man må lære at Gud aldrig har undladt at indfri et løfte, at han aldrig har løjet og at han aldrig har handlet uretfærdigt. Med en sådan kundskab vil et menneske ikke finde det svært at tro på denne suveræne Herre, og det selv om det lever i en trosnedbrydende verden.

Der er overvældende beviser for at Gud er til, akkurat som hans eget ord siger: „Thi hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses fra verdens skabelse af, idet det forstås af hans gerninger.“ (Rom. 1:20) Dette bevis kan medvirke til at opbygge din tro hvis du er villig til at anerkende det.

Kristi apostle erkendte behovet for en stærk tro på Gud og hans løfter i så høj grad at de sagde til Kristus: „Giv os mere tro!“ (Luk. 17:5) De vidste at Kristus kunne give dem den kundskab der kunne opbygge og styrke deres tro.

Vor tids kristne lever i den samme fjendtligt indstillede verden som apostlene, og de har det samme behov for mere tro. Det er en verden der ikke er interesseret i at adlyde Guds love. Den viser ingen forståelse over for dem der ønsker at adlyde og tjene ham. Den er ligegyldig over for Guds rige, og ænser ikke at det er hans hensigt at jorden skal regeres med retfærdighed. Den er fyldt med mennesker som ikke engang hævder at de har tro på Gud. Sådanne omgivelser kan nedbryde en svag tro eller gøre det yderst vanskeligt at opbygge begyndende tro på Gud. Det er derfor kristne i dag må bede om mere tro, akkurat som apostlene gjorde.

Det er ved hjælp af Guds skrevne ord at et menneske kan opnå den kundskab der er nødvendig for at opbygge en stærk tro. Men hvordan kan man forvente at ens bøn om mere tro bliver besvaret hvis man ikke anstrenger sig for at få den kundskab?

Livets gave skænkes ikke til dem der bliver trætte og holder op med at tro på Gud og at have tillid til hans løfter. Den skænkes kun dem der udholder prøven på deres tro. Angående dette siger apostelen Peter: „Da skal I fryde jer, selv om I nu først en liden stund, om så skal være, bedrøves i mange slags prøvelser, for at jeres prøvede tro — som er langt mere værd end det forgængelige guld, der dog prøves ved ild — må vise sig at blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares.“ — 1 Pet. 1:6, 7.

Tro kan sammenlignes med det skjold en kriger i gammel tid bar. Det beskyttede ham mod fjendens spyd, pile og sværdhug. Tro beskytter ligesom et sådant skjold den kristne mod den uophørlige regn af løgne som Satan sender imod ham. Den beskytter ham mod menneskers tåbelige filosofier og teorier, såvel som mod den falske religions fordærvende indflydelse. I Efeserne 6:10, 16 beskrives den som et beskyttende skjold: „I øvrigt, hent kraft fra Herren og hans vældige styrke! løft i al jeres færd troens skjold, hvormed I kan slukke alle den Ondes gloende pile.“

Vi kan tro på hvad Gud fortæller os i Bibelen om de ting vi ikke kan se, for alt hvad han har sagt om det vi kan se har vist sig at være sandt. Her sættes vor tro altså på prøve. Er vi villige til at tro på alt hvad han siger selv om det er i modstrid med denne verdens filosofier og teorier? Et menneske må søge at opbygge og bestandig styrke denne absolutte tillid til Guds skrevne ord og til hans uangribelighed. Troen er et beskyttende skjold der vil bevare ens liv.

Om de mennesker der i tidligere tider udholdt mange besværligheder og blev behandlet frygteligt fordi de satte deres lid til Gud mens de levede i en verden der ikke gjorde det, siger Bibelen: „Alle disse fik godt lov for deres tro.“ (Hebr. 11:39) Deres tro medførte Guds godkendelse, og det vil betyde opstandelse til evigt liv for dem.

Overalt hvor tro og tillid i almindelighed spiller en rolle i tilværelsen, er troen på Gud uden tvivl den vigtigste. Vi må nære en ubetinget tillid til ham. Vor lykke, tryghed og selve livet afhænger af den. Det er derfor med god grund at vi i dag gentager apostlenes bøn: „Giv os mere tro!“