„Ske din vilje på jorden“, 4. del

Vi beskæftiger os stadig med kapitel 1 i bogen „Ske din vilje på jorden“, og afsnittet hedder „Hvis vilje?“. I det syn den kristne apostel Johannes fik, så han fire levende skabninger foran Guds trone. Samlet symboliserede disse fire levende skabninger Guds organisation af fornuftbegavede levende skabninger der af Skaberen blev udstyret med de fire guddommelige egenskaber, retfærdighed, magt, kærlighed og visdom. Disse skabninger tilbeder Gud ligesom også de symbolske fireogtyve „ældste“, der tilskriver Gud æren fordi han skabte alle ting som følge af sin vilje. Jesus Kristus lærte sine efterfølgere at bede til denne Gud som deres himmelske Fader, for at dennes navn kunne blive æret eller helliget. Denne Gud er ikke en navnløs person; hans navn er Jehova. Selve navnet „Jesus“ ærer hans navn, for det betyder „Jehova er frelse“.

45. (a) Hvem gav Gud dette navn, og hvor længe har mennesker kendt og brugt det? (b) Hvornår vil det blive æret og helliget og hvorfor?

⁴⁵ Denne Jehova var det Jesu disciple skulle bede til som „vor Fader, du som er i Himlene!“ Gud gav sig selv dette navn længe før der fandtes nogen Abraham, nogen israelit, jøde eller kristen; og Gud har holdt fast ved dette navn lige siden. Den første mand og kvinde på jorden kendte og udtalte hans navn. (1 Mos. 4:1) Over fem hundrede år før Vandfloden på Noas tid var det almindeligt at mennesker anvendte Guds personlige navn. Det var således tilfældet mens det første menneskes sønnesøn levede: „På den tid begyndte man at påkalde HERRENS [Jehovas] navn.“ (1 Mos. 4:26) I den nye verden, som menneskeheden nu nærmer sig med raske skridt, vil Jehovas navn blive æret, helliget, eller betragtet som helligt, af alle mennesker som overlever og kommer ind i denne nye verden. Jesus Kristus lærte sine disciple at bede om at det måtte ske. I de forløbne nitten århundreder siden da har hans trofaste, lydige disciple bedt om at det måtte ske. Og det vil ske, for den himmelske Fader, der selv ærer sit navn, vil opfylde den bøn som hans elskede søn og denne søns disciple fortsat har bedt i tro.

46. Hvad fastslår, ifølge Jesu mønsterbøn, hvis vilje det er der skal ske på jorden?

⁴⁶ Men endnu et vigtigt spørgsmål før vi forlader dette emne om mønsterbønnen, nemlig dette: Hvem skal herske over planeten jorden og afgøre hvad menneskene på den skal foretage sig? Svaret på dette spørgsmål vil vise hvis vilje det er der skal ske på jorden. Der findes et svar på spørgsmålet, og det vil blive givet i form af en duelig regering. Hvis regering? Guds egen regering. Da Jesus bad mønsterbønnen til sin og sine disciples Fader sagde han: „Komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen.“

47. Hvorfor vil den nye verden ikke blive styret ude fra verdensrummet?

⁴⁷ I den fuldkomne nye verden vil jorden ikke blive styret af en jordisk, en menneskelig regering. Den vil ikke blive styret af en regering der ejer store rigdomme, stor magt og kan præstere store videnskabelige bedrifter og således tilvende sig kontrol over menneskets „afgørende position“ i verdensrummet, og som i kraft af dette fortrin tvinger menneskene på jorden til at gøre sin vilje eller tage følgerne af det som kan ramme dem fra verdensrummet. Jorden vil blive styret af en regering som befinder sig over menneskets „afgørende position“ i verdensrummet. Den vil blive styret af en sand himmelsk regering, af Guds rige, som en opfyldelse af den bøn alle der elsker en retfærdig, fuldkommen, syndfri regering, en teokratisk regering, har bedt.

48. Hvorledes kan vi trods de mange såkaldte guder vide hvis personlige styre Riget vil indføre, og hvorfor vil hans vilje uundgåeligt komme til at ske på jorden?

⁴⁸ Eftersom der i dag er så mange der kaldes guder, hvordan skulle vi så vide hvis regering Guds rige i virkeligheden var, hvis vi ikke kendte navnet på denne Gud, denne himmelske Fader, Jesus opsendte sin mønsterbøn til? Men der eksisterer ingen usikkerhed med hensyn til hvis rige det er der bedes om. Det er den store himmelske Livgivers rige, han hvis navn skal æres og helliges. Denne himmelske konge er Jehova Gud, den Almægtige, som de fireogtyve symbolske ældste kaldte værdig til at modtage herligheden, æren og magten. Jorden og mennesket på den skabtes som følge af Jehovas vilje. Det er ret og uundgåeligt at hans vilje kommer til at ske på jorden. Hans vilje sker i himmelen hvor han hersker som universets Suveræn. På jorden gør menneskene, som Skaberen har tilladt at leve, ikke hans vilje. Hans vilje sker i himmelen som er umådelig meget større end vor lille jord. I den nye verden vil hans vilje ske på jorden lige så sikkert som den i større målestok sker i himmelen.

49. Hvilken storslået hensigt i forbindelse med jorden har Gud arbejdet henimod, og hvad vil fuldførelsen heraf komme til at betyde for jorden?

⁴⁹ Når han som Johannes så i sit inspirerede syn lader sin vilje ske på jorden, han som i sig selv er så strålende skøn og som omgiver sig med en organisation af skabninger hvis handlinger ledes af retfærdighed, magt, kærlighed og visdom, hvor storslået vil der da ikke blive på jorden i den nye verden! I årtusinder har Jehova Guds uforanderlige, uimodståelige hensigt været rettet imod dette storslåede mål. Hvordan forholdene på jorden end har udviklet sig, har han i sin almagt til enhver tid behersket situationen. Han har altid været forud for både mennesker og djævle. Han har ikke tilladt noget at forstyrre udførelsen af hans hensigt, hans vilje.

50. Hvorfor har Gud skuet årtusinder længere frem end menneskene har, og hvordan vil vi få større vished for at hans vilje vil komme til at ske her på jorden?

⁵⁰ Som den der fra begyndelsen kender afslutningen på sine gerninger, har han set årtusinder længere frem end hans skabninger har. (Es. 46:10) Fra begyndelsen har han arbejdet støt og urokkeligt mod sit mål. Afslutningen ses nu klart forude. Når vi nu, i lyset af profetier om Guds eget navn, skal til at tage et hurtigt overblik over velkendte begivenheder i menneskets historie i de forløbne årtusinder, vil vi i højere grad komme til forståelse af hans trofasthed mod sine løfter og profetier, af hans fuldkomne forudviden og evne til at gennemføre sin retfærdige hensigt. Som aldrig før vil vi komme til at forstå det der nu sker på jorden. Derigennem vil vi få endnu større vished for at Jehova Guds vilje vil ske på jorden som den sker i himmelen.

Kapitel 2

Hvorfor den må ske på jorden

1. Hvorfor findes der ikke noget andet sted hvor mennesket kan flytte hen, og hvorledes vil det finde sig selv fanget i en fælde af en ødelæggende vanskelighed?

LIVET på jorden bliver stadig mere farligt for mennesket, ikke blot fysisk, men også moralsk og åndeligt. Sådan burde det ikke være. Men sådan er det. Imidlertid er der intet andet sted hvor mennesker kan flytte hen. De kan ikke rejse bort fra besværet, op til månen, som er meget mindre end jorden, eller til en af de andre planeter mennesker har givet navne som Venus, Merkur eller Mars. Hverken jordens måne eller de øvrige planeter i vort solsystem er skabt sådan at mennesket for evigt kan leve behageligt dér i lykke. Selv om mennesker kan prale med at de kan skyde en raket op til eller rundt om månen, eller at de kan sende et bemandet atomdrevet rumskib derop eller endnu længere ud i rummet, er ingen af nationerne forberedt på at evakuere sin befolkning her fra jorden til en anden planet i solsystemet eller til månen. Hvilket fornuftigt menneske kunne i øvrigt tænke sig eller udholde at leve dér? Mennesket er bundet til vor planet. Det må nødvendigvis blive her, selv når faren når sit højdepunkt. Det vil finde sig selv fanget i en fælde af en ødelæggende vanskelighed som det for en stor del kan takke sig selv for.

2. Hvorfor er denne atomtidsalder ikke en vidunderlig tid at leve i, og hvad har de videnskabelige fremskridt ikke ændret noget ved?

² Som følge af denne verdens videnskabelige fremskridt befandt mennesket sig pludselig i atomtidsalderen. I virkeligheden blev den os påtvunget som følge af en grisk og grådig fjendes ærgerrighed, kappestrid og frygt, og var ikke et produkt af kærlighed, hvorfor mennesker i denne verden ikke siger at det er en vidunderlig tid at leve i. Det forhold der er af allerstørst betydning er ikke blevet ændret selv om moderne bekvemmeligheder er kommet flere til gode, selv om folks levestandard er højnet, selv om der er uddannet flere videnskabsmænd eller selv om mennesket har fået større viden om verdensrummets hemmeligheder og jordens opbygning. Vi lever stadig i en splittet verden. Det er mere end blot en kløft der skiller Øst og Vest. På utallige måder står menneskene splittet når de skal afgøre hvis politiske, sociale og religiøse vilje der skal være herskende. Diktatoriske magter eller systemer behersker menneskene i store områder. Selv folkevalgte regeringer finder det nødvendigt at tiltage sig større magt for at kunne bevare styret og for at beskytte sig selv. Folket er derfor tvunget til at bøje sig for urolige og svært rustede og kapitalstærke regenters vilje.

3. Hvorfor kan intet land nu mere isolere sig, og hvorfor må ikke alene de der affyrer våbnene men alle mennesker lide i en eventuel fremtidig total krig?

³ Trods protester har man fortsat afprøvningen af atomvåben, og på denne måde er både luft og hav, ja endog sne og regn blevet forurenet. Nationerne vil ikke ophøre med at producere og afprøve flere ødelæggelsesvåben der kan udslette alt menneskeliv, før de mener at de har tilstrækkelige lagre eller har opfundet det afgørende våben og derfor ikke behøver at gøre flere forsøg. Frygt for radioaktive affaldsprodukter fra kerneeksplosioner breder sig over hele jorden og skaber uro blandt hjælpeløse mennesker, der føler sig som ofre. Af sikkerhedshensyn og for at kunne overraske en formodet fjende, fortsætter man med at opfinde og fremstille stadig flere frygtelige ødelæggelsesvåben. Med ICBM’en (den interkontinentale raket) eller med den atomdrevne moderne undervandsbåd, udstyret til i neddykket position og skjult under polarisen at afskyde IRBM’er (mellemdistanceraketter), er der ikke mere noget land som kan tale om „en fortrinlig isolation“. Alle verdensdele ligger inden for krigsraketternes rækkevidde; det samme gør enhver civilbefolkning. For at vinde en varm krig er det lige så vigtigt at foretage strategisk bombning af beboede områder og industricentrer, som det er at gennemføre taktisk bombning af soldater i lejre eller ved fronter. I den uundgåelige totale krigsførelse og organisering af civilbefolkningen må enhver der støtter og forsyner mændene i uniform udstå de samme lidelser som de der affyrer de videnskabelige krigsvåben.

4. Hvilken mulighed rummer vejrkontrol i sammenligning med kernevåben?

⁴ For yderligere at øge rædselen siges det at kontrol med vejret kan vise sig at være en endnu større og dødeligere fare end kernekrigsførelse. Formanden for American Advisory Committee on Weather Control [den amerikanske rådgivende vejrkontrolkomité] har advarende udtalt at hvis fjenden opnår kontrol over vejret vil det kunne få mere ødelæggende følger for De forenede Stater end nye opdagelser på atomernes område. Omtrent samtidig gav chefen for Laboratory of Earth Sciences [det jordvidenskabelige laboratorium] ved Massachusetts Institute of Technology sin støtte til denne advarsel ved at udtale: „International kontrol med omdannelse af vejret vil blive lige så afgørende for verdenssikkerheden som kontrol med kerneenergien er det nu.“ Og han opfordrede indtrængende Amerika til at holde sig foran eller i hvert fald på højde med Sovjetrusland.a

5. Hvad betyder sameksistens mellem rivaliserende nationer i virkeligheden, og hvor vanskelig vil den „kolde krig“ til sidst kunne blive for denne verden?

⁵ Det har været anbefalet nationer med vidt forskellige politiske ideer og systemer at skabe en fredelig sameksistens. Sameksistens er ikke det samme som broderlig kærlighed mellem nationer. Det er en risikobetonet tålen hinanden mens man stadig konkurrerer og kappes om at opnå fordele og herredømme, selv om dette sker mindre støjende end når man afskyder dødbringende atom- og kerneladede krigsraketter. Kun krigens temperatur er anderledes — den er kold. På Religionernes Verdenskonference i New Delhi, Indien, i november 1957, udtalte Indiens premierminister, Jawaharlal Nehru, over for de delegerede, at verden havde taget et „mægtigt skridt“ i retning af de interplanetariske rejsers vovestykke. Han sagde at ingen vidste hvorledes de nye kræfter til sidst ville blive bragt i anvendelse. Én ting var han imidlertid blevet klar over, at hvis den „kolde krig“ fortsatte ville verden have svært ved at overleve den.b Men også andre har udtalt sig advarende.

6. Hvis vilje må ske her hvis mennesker fortsat skal kunne bo på jorden, og hvad vil det at den sker betyde for hensigten med menneskets skabelse?

⁶ Hvis mennesker og dyr fortsat skal have mulighed for at leve på jorden må en vilje der står over de selvisk splittede, mistænksomme nationers vilje nødvendigvis ske på denne jord. Dog kan denne vilje ikke stamme fra hvem som helst i det åndelige område selv om vedkommende står over og er mægtigere end jordens nationer. Hvorfor ikke? Fordi Bibelen advarende fortæller os at nationerne er i kløerne på menneskets og Skaberens største fjende, Satan Djævelen. Han er i virkeligheden, om end usynligt, „denne verdens hersker“, „denne tingenes ordnings gud“. (Joh. 12:31; 14:30; 2 Kor. 4:4, NW) Men hvad da? Hvis mennesker og dyr fortsat skal leve på jorden og den skal være deres evige hjem, må den vilje der skal ske stå over nationerne, det må være Guds, Skaberens vilje, han som siger: „Jeg er HERREN [Jehova], så lyder mit navn. Jeg giver ej andre min ære, ej gudebilleder min pris.“ (Es. 42:8) Hans vilje må ske på jorden hvis mennesker og dyr for evigt skal kunne nyde livet her. Således vil det bevises at hans hensigt med at skabe mennesker og dyr på jorden er ret, retfærdig, god og kærlig. Således skal hans hensigt hævdes, retfærdiggøres til hans evige ære. De der beder den mønsterbøn Jesus lærte, beder om at Guds hensigt må stå retfærdiggjort ved at hans vilje sker på jorden som den sker i himmelen.

Den evige jord

7. Hvordan kan vi forvisse os om at det er Skaberens vilje at jorden skal bestå til evig tid?

⁷ Men hvordan kan vi være sikre på at det er Skaberens vilje at jorden skal bestå til evig tid og at den altid skal forblive en beboet planet? Vi kan ikke forvisse os om dette ved at gå til kristenhedens modstridende religioner. Men ved at gå til Skaberens eget skrevne ord, Bibelen, kan vi få absolut vished om det. Gud er ved sin ånd eller virkekraft Bibelens skaber, selv om han brugte trofaste Guds mænd til at fremstille den. „Thi I ved først og fremmest dette, at ingen profeti i Skriften er fremkommet ved nogen privat afgørelse. Thi ingen profeti blev nogen sinde fremført ved et menneskes vilje, men mennesker, der blev båret af sted af hellig ånd, fremkom med udtalelser fra Gud.“ (2 Pet. 1:20, 21, NW) Visse præster holder Bibelen borte fra folk og fortolker eller misfortolker den ud fra deres trosbekendelser eller menneskers egne trosopfattelser. Gud frembragte imidlertid Bibelen for at alle mennesker skulle læse den eller have den læst op, så de kunne vide hvad Gud selv siger i sin bog.

8. (a) Hvilke skrifter var Jesus i overensstemmelse med da han forfattede sin mønsterbøn? (b) Hvorfor skal jorden ikke ødelægges når Guds rige kommer?

⁸ Jesus Kristus havde De hebraiske Skrifters niogtredive bøger fra Første Mosebog til Malakias’ bog, som var blevet skrevet under Guds ånds inspiration før Jesus levede på jorden. Fra disse bøger havde Jesus kundskab om hvad Guds vilje med jorden var, og hvad hans hensigt var med at skabe den og sætte mennesker på den. I overensstemmelse med denne viden fra De hebraiske Skrifter forfattede Jesus mønsterbønnen til sine efterfølgere. Han sagde at de skulle bede til Faderen i himmelen: „Komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i himmelen.“ Lad os nu spørge os selv: Lærer Jesus her menneskene at bede om at jorden må blive ødelagt ved ild eller ved noget andet middel, og at den må tømmes for mennesker og dyr? Eftersom den himmelske Faders rige skal komme her på jorden som svar på Jesu egen bøn, hvorfor skulle jorden da ødelægges på dette samme eller et senere tidspunkt? Guds rige kommer for at blive her i al fremtid. Gud behøver ikke at ødelægge jorden for at gøre regnskabet med dens beboere op, og særlig ikke når menneskene til sin tid, under Guds rige, gør Guds vilje på jorden som den nu sker i himmelen. Hvorfor skulle der være større grund til at ødelægge jorden end himmelen, hvor hellige åndeskabninger gør Guds vilje ligesom menneskeskabningerne vil gøre den her under Guds rige?

(Fortsættes)

[Fodnoter]