Er du åndeligt levende?
ET DØDT menneske er ude af stand til at foretage sig noget virksomt; dog sagde Jesus ved en lejlighed: „Lad de døde begrave deres døde.“ (Luk. 9:60) Hvorfor udtalte han disse ord? Han vidste udmærket at døde mennesker ikke kan begrave andre døde. Han vidste at døde ikke kan tænke, langt mindre arbejde. Hvordan kan de døde da begrave de døde?
Forklaringen er at et menneske kan befinde sig i en fysisk levende, men åndelig død tilstand. Dette understregede apostelen Paulus i sit brev til efeserne: „Også jer har han levendegjort, da I var døde i jeres overtrædelser og synder.“ Og til romerne sagde han at de skulle stille sig „til rådighed for Gud som dem, der fra døde er blevet levende“. (Ef. 2:1; Rom. 6:13) Disse mennesker gennemgik en forandring når de blev kristne. Tidligere havde de ignoreret Guds love og været ligegyldige over for tjenesten for ham. De havde været åndeligt døde. Fra den døde, uvirksomme tilstand blev de gjort åndeligt levende. Den gode frugt de bar til Guds ære i form af en voksende skare kristne var et bevis på deres opvågnen til liv.
Der er mange mennesker i kristenheden som fuldt og fast tror at de er åndeligt levende fordi de læser Bibelen jævnligt og går i kirke. Men hvor er den aktivitet der skulle være et bevis på deres åndeligt levende tilstand? På hvilken måde bruger de den kundskab som de opnår ved at læse Bibelen? Kan det kaldes kristen aktivitet at sidde i kirken en gang om ugen? Kan det frembringe samme gode frugt som den de kristne i det første århundrede bar?
Den kendte præst dr. Robert J. McCracken beklagede at mange af kristenhedens kirkegængere ikke var aktive kristne. Han sagde: „Alt for mange anser religion og religiøse ceremonier, bøn, bibellæsning og kirkegang for at være ét og det samme. Man overser ganske at religion først og fremmest er en herliggørelse af Gud midt i det travle hverdagsliv. Verden er det sted hvor der er brug for at se religion praktiseret.“
Men på hvilken måde skal man praktisere den? Ved at tage del i det politiske og borgerlige liv? Ved at træde ind i kirkens sociale arbejde? Ved at bygge hospitaler eller ved at støtte afholds- og reformbevægelser? Ved at stå i en bod når der holdes kirkebasar? Er det den slags virksomhed der gør et menneske åndeligt levende i Guds øjne og som bærer god frugt til hans ære? Der gives kun ét svar, og det er et eftertrykkeligt nej!
De første kristne bar megen kristen frugt fordi de forkyndte hvad de havde lært. At prædike Bibelens sandheder er en væsentlig forudsætning for at være åndeligt levende. Det er et bibelsk krav: „Thi med hjertet udøver man tro til retfærdighed, men med munden bekender man offentligt til frelse.“ „Dine værker takker dig alle HERRE [Jehova], og dine fromme lover dig. De forkynder dit riges ære og taler om din vælde for at kundgøre menneskene børn din vælde, dit riges strålende herlighed.“ — Rom. 10:10, NW; Sl. 145:10-12.
Den virksomhed en kristen skal være optaget af er offentligt at bekende den gode nyhed om Guds rige, om hans hensigter og om de mange oplysende sandheder i hans ord. Kristus satte selv eksemplet ved at tage del i en sådan virksomhed. Han forventede at hans efterfølgere ville gøre det samme, ja, de fik endog befaling til at „gå i hans fodspor“. (1 Pet. 2:21) Til de tolv apostle sagde Jesus: „På jeres vandring skal I prædike og sige: ’Himmeriget er kommet nær!’“ Og til Peter og Andreas sagde han: „Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.“ — Matt. 10:7; 4:19.
Da Jesus viste hvordan de skulle blive „menneskefiskere“, gjorde han ikke som en præst i Muskegon, Michigan. Efter at have holdt en prædiken over disse ord af Jesus, tog præsten omkring femogtredive sognebørn med udenfor, hvor de tilbragte formiddagen med at fiske gennem huller i isen. Nej, Jesus tog sine disciple med ud i tjenesten på arbejdsmarken. Der viste han dem hvordan de offentligt kunne forkynde de gode ting de havde lært. Han hjalp dem til at være åndeligt levende gennem kristen aktivitet. Kan man sige det om ovennævnte præst i Michigan?
Spørgsmålet „Er du åndeligt levende?“ er meget alvorligt. Alle som hævder at være kristne burde tænke omhyggeligt over det. Blot at gå i kirke og at sige at man tror på Gud og Kristus betyder ikke at man er åndeligt levende. Det betyder heller ikke at man er kristen. Det er i handling man må bevise sin tro. Bibelskribenten Jakob sagde: „Men ønsker du, tankeløse menneske, bevis for, at tro uden gerninger er gold? Ligesom legemet er dødt uden ånd, således er jo også troen død uden gerninger.“ — Jak. 2:20, 26.
Det er aktiv kristen tjeneste der er bevis på ens tro og ens åndeligt levende tilstand. Da Jesus sagde: „Lad de døde begrave deres døde,“ fortsatte han med at understrege hvorledes åndeligt liv og tjeneste er uadskilleligt forbundne, ved at sige: „Men gå du hen og forkynd Guds rige!“ (Luk. 9:60) Er du i færd med at gøre det? Hvis ikke, hvordan kan du da sige at du er åndeligt levende? Hvordan kan du sige at du går i Kristi fodspor?
Om Gud skal bringe dit liv til en afslutning eller om han skal lade det fortsætte i al evighed afhænger af din lydighed mod ham, af din tro, og din åndelige aktivitet, som afgiver bevis for din tro. Kun ved at være åndeligt levende kan du gøre dig håb om at være fysisk levende til evig tid.
Den tid kommer, ja, er allerede inde, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed; thi det er sådanne tilbedere, Faderen søger. — Joh. 4:23.