Kristne behøver nøjagtig kundskab

„Dette er ret og antageligt i Gud, vor frelsers øjne, hvis vilje er at alle slags mennesker skulle frelses og komme til en nøjagtig kundskab om sandhed.“ — 1 Tim. 2:3, 4, NW.

1. Hvorfor er den rette slags kundskab så vigtig for kristne?

ET INSPIRERET ordsprog der for længe siden blev nedskrevet i Guds ord siger: „At mangle kundskab er ikke godt.“ (Ordsp. 19:2) Navnlig nu i denne endens tid for den onde verden er det af livsvigtig betydning at blive ledet af Gud. Hvis man ønsker at behage Gud må man vide hvad Gud ønsker man skal gøre. Kun ved at man tilegner sig den nødvendige kundskab kan man træde lige spor med sine fødder, undgå verdens krogveje, og gribe løftet om evigt liv i Guds nye verden.

2. (a) Hvilke foranstaltninger har Gud truffet til at tilfredsstille menneskets behov for kundskab? (b) Hvilket oprigtigt ønske skulle besjæle hvert eneste medlem af den nye verdens samfund, og hvorfor?

² Jehova Gud har truffet enhver foranstaltning til at mennesker kan få den rette kundskab. „Hvis derfor nogen af jer mangler visdom, så lad ham vedblivende bede Gud, for han giver alle gavmildt og uden bebrejdelser, og den vil blive givet ham.“ Gud har i rigt mål gjort kundskaben om sig selv og sine hensigter tilgængelig i sit inspirerede ord, Bibelen. I sin kærlighed har han tilvejebragt sin organisation for at den kan henlede gudfrygtige menneskers opmærksomhed på opfyldelsen af profetierne der blev nedskrevet med vor tid for øje, og for at den kan påpege hvad der er Guds vilje med os og være et eksempel ved at tilpasse og underkaste sig den guddommelige vilje. Enhver som slutter sig til Jehovas nye verdens samfund bør oprigtigt ønske at skaffe sig nøjagtig kundskab om den guddommelige vilje. Gør de det er det et bevis for at de er blandt de „talrige folkeslag“ der nu siger: „Kom, lad os drage til HERRENS [Jehovas] bjerg, til Jakobs Guds hus; han skal lære os sine veje, så vi kan gå på hans stier.“ Tilknytning til den nye verdens samfund er vigtig men ikke nok. Hvert enkelt medlem må oplæres i den guddommelige vilje og dernæst gøre den. — Jak 1:5, NW; Es. 2:3.

3. Hvad er Guds vilje med os, og hvordan kan vi vise tilbørlig respekt for hans ord, Bibelen?

³ Apostelen Paulus udtrykte ganske klart hvad der er Guds vilje med os da han sagde: „Dette er ret og antageligt i Gud, vor frelsers øjne, hvis vilje er at alle slags mennesker skulle frelses og komme til en nøjagtig kundskab om sandhed.“ Forsømmer man studiet af Guds ord eller læser man det kun flygtigt uden at få fat i den egentlige mening viser man mangel på respekt for selve dets forfatter. Det viser at man ikke underkaster sig den guddommelige vilje: at vi skal „komme til en nøjagtig kundskab om sandhed“. Det er vigtigt at købe „visdom for det bedste, du ejer“, og „forstand for alt, hvad du har“. Udrustet med visdom og forstand har man et solidt grundlag for en varig tro, og man er i stand til at dele sin tro med andre. — 1 Tim. 2:3, 4, NW; Ordsp. 4:7.

Hvordan forholder det sig i kristenheden?

4. I hvilken retning finder folk at deres tanker og handlinger ledes når de vender sig til kristenhedens religiøse organisationer, og i hvilke henseender svigter disse organisationer deres medlemmer?

⁴ I de senere år er der blevet sagt mangt og meget om det religiøse opsving, og uden tvivl har mange som ængstes over forholdene i verden vendt sig til de religiøse systemer for at finde trøst. Men finder de håb der? Fremholder man der for dem at Guds rige er menneskets håb, og giver man en sund bibelsk begrundelse for denne opfattelse, eller får de fortalt at De forenede Nationer er menneskets „sidste, bedste håb“? Får de i kirkerne tilfredsstillet deres åndelige behov eller deres selskabelige behov? Svaret antydes i en artikel i Saturday Evening Post for den 4. oktober 1958, hvor der siges at kirkerne „er ikke alene helligdomme men har mødelokaler hvor der holdes søndagsskole, opføres skuespil og danses, lokaler indrettet med hi-fi-radiogrammofon, og beregnet til at give unge mulighed for at mødes med hinanden. Nogle kirker har keglebaner, bordtennis og udendørs tennisbaner. De fleste har køkkener hvorfra der kan serveres mad ved selskabelige sammenkomster“. Hvor mange af dem som er tilsluttet de religiøse systemer i kristenheden kender virkelig — og tror på — det håb der gives menneskeslægten? Er de udrustet til at følge apostelen Peters råd: „Herren Kristus skal I hellige i jeres hjerter. Vær altid rede til forsvar over for enhver, der kræver regnskab af jer for det håb, som er i jer“? — 1 Pet. 3:15.

5. Hvordan afgør man medlemsantallet i kristenhedens religiøse organisationer?

⁵ Det er interessant ganske kort at betragte kirkernes medlemsskab. Metoden hvorefter man beregner medlemstallet varierer betydeligt, men grundlaget for beregningen er ikke om den enkelte følger i Kristi Jesu fodspor og adlyder hans befaling om at være hans vidne. (Ap. G. 1:8) I den romersk-katolske kirke regnes man for medlem så snart man er blevet døbt som spæd. Barnet kan selvfølgelig intet sige i sagen; det regnes bare for et medlem. I andre kirker bliver man ikke regnet for medlem før man er blevet konfirmeret. Konfirmationsalderen varierer fra fem-seks til fjorten-femten års alderen og barnet kender måske, måske ikke, fadervor, de ti bud, og svarene på spørgsmålene i kirkens katekismus. På denne måde bliver man medlem af en kirke, uden at det er nødvendigt at man følger i Kristi Jesu fodspor for at forblive medlem. Ellers ville De forenede Staters fængsler ikke være fulde af forbrydere hvoraf de 85 procent vedkender at være medlem af en eller anden religiøs organisation.

6. Hvilke kendsgerninger kaster lys over betydningen af den katolske kirkes opgivne medlemstal?

⁶ Ifølge statistikken i World Almanac fra 1955 til 1956 havde den romersk-katolske kirke en fremgang på 2,8 procent i sit medlemstal i hele verden, hvilket får dens medlemstal op på 484.077.000. Det indbefatter også stigningen i den naturlige befolkningstilvækst, der i samme periode udgjorde 1,7 procent for hele verden. Hvor mange af det resterende tal der er blevet katolikker fordi de personligt har valgt denne religion er svært at sige, men de følgende fakta kaster noget lys over i hvilken udstrækning denne organisation kan notere en egentlig vækst. Som omtalt i Bladet Time viser den katolske biskop Stephen S. Woznicki fra Saginaw, Michigan, at store dele af den katolske befolkning ikke er aktive medlemmer. Endvidere sagde han: „Der har været stor fremgang i stifternes fysiske velfærd, men med den åndelige helbredstilstand stiller sagen sig helt anderledes.“ I 20th Century Encyclopedia of Religious Knowledge siges der i kommentarerne om Spanien, hvor den katolske kirke er statskirke: „I overensstemmelse med den kanoniske lov hører enhver som er blevet døbt til den romersk-katolske kirke selv om vedkommende senere tager afstand fra den.“ Dette ses ganske tydeligt i Italien. Under de italienske valg for nogle få år siden fik det kommunistiske parti og dets forbundsfæller 35 procent af stemmerne til trods for at de katolske vælgere var blevet advaret om at det var forkert af dem at stemme på det kommunistiske parti. Og dog var landet ifølge det katolske Register for 29. september 1957 stadig 99,5 procent katolsk.

7. (a) Hvad hjælper os til at forstå de protestantiske kirkeorganisationers sande tilstand i forbindelse med deres medlemstal? (b) Hvad forudsiger profetien i Zakarias 8:23 om vor tid, og får den sin opfyldelse på kristenheden?

⁷ Hvordan stiller det sig med de protestantiske kirker? Af Yearbook of American Churches for 1959, udgivet af Kristi Kirkers Nationalråd i U.S.A. fremgår det at der i 1956 var 60.148.980 protestanter i De forenede Stater; i 1957 var der 59.823.777. Nedgangen skyldes, forklares det, at en gruppe der var medregnet i tallene for 1956 ikke opgav sit medlemstal i 1957, og at en fremgang på 2,1 procent giver et sandere billede af situationen. I en vurdering af hvad dette betyder har de følgende oplysninger en vis interesse. Af tallene i bogen The Church of England fremgår at det anslås at mindre end 8 procent er til stede for at deltage i altergangen ved påskegudstjenesten. Om forholdene i Amerika citerer Time dr. Liston Pope, forstanderen for Yales teologiske fakultet: „Der foregår ikke nogen stor religiøs vækkelse i Amerika, og det vil der antageligvis heller ikke komme til i egentligste forstand . . . I disse meget vanskelige tider er den religiøse indflydelse på forholdene tilsyneladende kun indirekte, og alt i alt, temmelig minimal.“ Om værdien af statistikken over de store medlemstal siger World Christian Handbook: „I visse områder . . . foretages optællingen af kirkemedlemmer af regeringen . . . Dens tal afslører store afvigelser fra de tal kirkerne selv opgiver, hvad der sætter kirkerne i en vis forlegenhed. Kald det heldigt eller uheldigt, den slags optællinger finder ikke sted for hele verdens vedkommende.“ Bogen siger også: „I de fleste lande udgør de kristne en ganske lille minoritet, og den vil sikkert blive mindre eftersom kirkerne i verden ikke vokser i trit med befolkningstilvæksten.“ Det er tydeligvis ikke på kristenheden at denne profeti bliver opfyldt: „I hine dage skal ti mænd af alle folks tungemål gribe fat i en jødes kappeflig og sige: Vi vil gå med Eder; thi vi har hørt, at Gud er med Eder.“ — Zak. 8:23.

Den nye verdens samfunds vækst

8. (a) Hvem er Guds tjenere på jorden i dag, og hvilket arbejde har de udrettet? (b) Hvilken dom har Jehova afsagt over de falske hyrder, og hvorfor? (c) Hvem tilhører „fårene“?

⁸ Uagtet kristenhedens svigten har Jehova Gud sine vidner på jorden, og de udfører i dag det mest betydningsfulde oplysningsarbejde, det arbejde som Guds søn Kristus Jesus forudsagde: „Denne gode nyhed om Riget skal forkyndes over hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne, og så skal den absolutte ende komme.“ (Matt. 24:14, NW) Kristenhedens religiøse præsteskab vil måske anke over at Jehovas vidner hærger deres græsgange og tager deres får fra dem. Men Jehova Gud ser anderledes på sagen. Til de falske hyrder som har fået deres hjord til at glemme Jehova Guds navn, som har fået dem til at sætte deres lid til menneskelige regeringer i stedet for til Guds rige, og som har undladt at oplære og dygtiggøre dem til offentligt at bekende deres tro i lighed med hvad Kristus Jesus gjorde, men brugt dem til egen selvisk fordel, siger Jehova: „Se, jeg kommer over hyrderne og kræver min hjord af deres hånd, og jeg sætter dem fra at vogte min hjord; hyrderne skal ikke mere kunne røgte sig selv; jeg redder min hjord af deres gab, så den ikke skal tjene dem til æde.“ (Ez. 34:10) De er Jehovas „får“, og han samler dem ind i sin nye verdens samfund.

9. Hvad har bevirket at Jehovas vidners tal er vokset?

⁹ Når man iagttager den nye verdens samfunds enorme vækst kan man forstå det ansvar der påhviler Jehovas vidner. I løbet af de sidste få år har hundredtusinder af nyinteresserede sluppet deres gamle levevis og sluttet sig til Jehovas vidner. Det er interessant at lægge mærke til at denne vækst skyldes at voksne mennesker af egen vilje har taget standpunkt for sandhed og retfærdighed. De er ikke blevet en del af organisationen som følge af barnedåb eller en anden ligegyldig ceremoni. De enkeltpersoner som har sluttet sig til Jehovas vidner og dermed bidraget til væksten har selv tænkt og selv truffet deres afgørelser.

10. Hvor mange nye begyndte at tage del i forkyndelsesarbejdet sammen med Jehovas vidner i 1958, og hvorfor gjorde de det?

¹⁰ I løbet af 1958 alene har 81.425 personer sluttet sig til Jehovas vidner og forkyndt de ting de har hørt og lært. De var så begejstrede for den nye livsvej Guds ord anviser at de ønskede at fortælle andre om den. Men denne store tilvækst til den nye verdens samfund lægger et ansvar på alle de øvrige medlemmer, det ansvar at sørge for at disse nye får nøjagtig kundskab om sandheden. De nye værdsætter Riget, elsker det, og ser at de har mulighed for at opnå evigt liv som en belønning gennem Kristus Jesus, deres herre. De har fået forståelse af at Jehova Gud, deres Livgiver, har krav på udelt hengivenhed og at ingen kan tjene to herrer, Gud og Djævelen.

11. (a) Hvad har disse nye behov for hvis de skal forblive i organisationen, og hvordan kan dette behov dækkes? (b) Hvilket betimeligt råd giver Peter i denne sag?

¹¹ Alle disse begyndere har brug for hjælp til at vokse i kundskab. Hvis alle disse nye forkyndere af Riget skal blive i Jehovas teokratiske organisation og bestandig prise hans navn må de hjælpes. Paulus ønskede at yde denne hjælp. Han gjorde det, og sagde derfor: „Bliv mine efterlignere, ligesom jeg er det af Kristus.“ (1 Kor. 11:1, NW) Det er en udfordring til alle som har været Jehovas vidner i en årrække, et ansvar der lægges på deres skuldre, at de skal sørge for at alle de 798.326 der nu er tilsluttet organisationen vokser til modenhed og bliver stærke, udholdende kristne. Alle i organisationen bør føle det samme som Peter da han sagde: „Thi når de ved erkendelsen af [nøjagtig kundskab om, NW] herren og frelseren Jesus Kristus har undflyet verdens besmittelse, men igen lader sig indvikle deri og bukker under, så er det sidste blevet værre med dem end det første. Thi det havde været bedre for dem ikke at have lært retfærdighedens vej at kende fremfor efter at have erkendt den da at vende sig bort fra det hellige bud, som blev dem overgivet. Det er gået dem, som ordsproget træffende siger: ’Hunden vender sig om til sit eget spy,’ og ’den vaskede so vælter sig atter i sølen.’“ — 2 Pet. 2:20-22.

12. Hvad sagde Peter om grunden til at han skrev til dem som havde taget imod sandheden, og hvilken god formaning gav han dem?

¹² Peter hjalp de første kristne ved at tale lige ud om Guds ord og vise dem den vej de skulle følge. Kristne i dag må gøre nøjagtig det samme. I et brev til dem som havde taget imod sandheden sagde Peter: „Dette er nu, I elskede! det andet brev, jeg skriver til jer; og i dem begge søger jeg ved min påmindelse at vække jeres rene sind [klare tænkeevner, NW], så I mindes de ord, som er forudsagt af de hellige profeter, såvel som det bud, der af jeres apostle er givet jer fra Herren og frelseren.“ (2 Pet. 3:1, 2) De havde behov for nøjagtig kundskab og Peter var ivrig efter at bibringe dem den. Han advarede dem mod en uret tankegang og indprentede dem den rette værdsættelse af deres tjeneste. Peter gav udtryk for den samme tanke som rummes i Åbenbaringen 16:15, vor årstekst, der understreger nødvendigheden af at holde sig vågen for ikke at blive klædt af til skindet fordi man har sovet på sin kristne post. Peter betonede dette da han sagde: „Da I venter dette, så stræb efter at komme til at stå uplettede og dadelfri for ham i fred; da . . . skal I være på vagt, for at I ikke skal rives med af de tøjlesløses vildfarelser og miste jeres fodfæste.“ (2 Pet. 3:14, 17) Hvor nødvendigt er det altså ikke for hver enkelt at være på vagt og holde sig vågen forud for Harmagedonslaget! Det er lige nødvendigt for alle de nye som for alle de ældre i sandheden. Hver især må de bevare tjenestens yderklædning.

13. Hvad betyder det for dem som allerede er Jehovas vidner at de „andre får“ kommer ind i skarevis?

¹³ Hvis man ikke beholder sin tjenesteklædning på viser det at man er vendt tilbage til besmittelsen i den verden man var blevet frelst fra. Ingen som har nøjagtig kundskab om sandheden ønsker at se sig selv eller nogen andre vende tilbage til den gamle tilstand. Efterhånden som Jehovas vidner nærmer sig mere og mere det sidste, afgørende slag og tiden for Jehovas navns fuldstændige herliggørelse, fylder det vort hjerte med glæde at se den store skare af „andre får“ komme ind i organisationen. Men tilstrømningen af den store skare betyder større arbejde, ihærdigere arbejde for dem som allerede er Jehovas vidner. Disse nye skal have den gode åndelige føde. De har behov for nøjagtig kundskab. Derfor bør enhver som er indviet til Jehova Gud gøre sig klart at der hviler det ansvar på hele organisationen af Jehovas vidner at hjælpe hinanden og i særdeleshed de 81.425 der lige er kommet ind i organisationen i det sidste år.

14, 15. (a) Hvilken vækst har fundet sted inden for den nye verdens samfund i det sidste tiår? (b) I hvilken særlig henseende har de nye brug for hjælp?

¹⁴ Denne ansvarsbyrde er ikke af ny dato. Den store skare er strømmet til gennem de senere år, således som det fremgår af følgende oversigt.

Den nye verdens samfunds vækst 1948 til 1958

Tjenesteår: 1956

Tjenesteår: 1957

Tjenesteår: 1958

¹⁵ I det sidste tiår har der fundet en konstant indsamling sted af de „andre får“, og denne indsamling er vokset fra år til år, fra 40.000 om året til over 60.000 om året. Når vi ser på den gennemsnitlige vækst pr. år i tallet på dem som forkynder den gode nyhed, er det iøjnefaldende hvor rivende en vækst der har fundet sted. I det sidste år, 1958, er differencen mellem det gennemsnitlige antal forkyndere og rekordantallet over 81.000. Dette lægger et endnu større ansvar på Jehovas organisation. Med vort kendskab til det store forkyndelses og undervisningsarbejde der skal udføres i denne endens tid, ønsker vi at alle disse og mange flere retfærdselskende mennesker skal opnå nøjagtig kundskab om sandheden og regelmæssigt deltage i tjenesten hver måned i 1959 og i de følgende år. Det betyder at de vil behøve hjælp fra de mere modne i menigheden. Er du villig til at gøre som apostelen Paulus og række din kristne broder en hjælpende hånd og opmuntre ham til at „skride frem til modenhed“? (Hebr. 6:1, NW) Disse nye må tillægge sig gode bibelstudievaner, både privat og i menigheden, og de må bestandig øge værdsættelsen af deres forrettigheder som Guds vidner. Disse nye aktive vidner er hver især vor næste, og vi bør elske vor næste som os selv ved at hjælpe dem til helt at påskønne Jehovas retfærdige principper og lære hvordan man vandrer i Jesu fodspor.

16. (a) Hvor mange flere tog regelmæssigt del i forkyndelsen sidste år, og hvor mange blev døbt? (b) Hvor mange bør stadig døbes blandt dem som allerede tager del i forkyndelsesarbejdet, men hvad bør de først gøre?

¹⁶ Når vi ser på oversigten over den nye verdens samfunds vækst vil du bemærke at der i 1958 var 63.815 flere der regelmæssigt forkyndte den gode nyhed end forrige år. Tallet på dem som i 1958 symboliserede deres indvielse til Jehova Gud var i alt 62.666. Her er en difference på kun 1149, hvis vi går ud fra at det var dem som blev regelmæssige forkyndere der blev døbt. Det betyder at der i vort rekordantal stadig er over 82.000 i hele verden som behøver at få bedre forståelse af Guds ord og blive døbt. Men inden de lader sig døbe skal de kende Guds ord og den vej der er ret for dem at følge. De bør påskønne den høje standard Gud sætter for kristne. Denne oplysning er tilgængelig for alle, men det er de modne kristnes ansvar at sørge for at de nye modtager denne oplysning og at læse med dem inden de bliver døbt, og ikke nødvendigvis bagefter, da det som regel er for sent.

17. Hvilke forandringer i livsførelse skal finde sted inden man lader sig døbe, og hvad sker der hvis man bliver døbt inden denne forandring sker?

¹⁷ Jehova ønsker en ren, fredelskende og sund organisation, folk der er helt indviet til ham og kender deres ansvar som ordets tjenere. Hvis man ikke har givet slip på verdens besmittelse men stadig følger dens urette handlemåde, sover man lige så hårdt som kristenheden. Når man påtager sig en kristens ansvar skal man holde sig vågen. Kun den som er vågen, ren og ansvarsbevidst er moden til dåb som et Jehovas vidne. Ellers er en sådan indvielse ikke ærlig over for Jehova Gud. Den er hyklerisk og kan ikke accepteres af hellighedens Gud.

18. Hvad bør dåbskandidaten lære, og hvordan bør han vise sin oprigtighed inden han fremstiller sig for at blive døbt?

¹⁸ Inden nogen fremstiller sig for at blive døbt som symbol på sin indvielse bør han have studeret mere end løfterne om Guds nye retfærdsverden. Han ønsker måske at leve, men ønsker han også at indordne sig under Jehovas retfærdige krav? Er han overbevist om at Bibelen er Guds ord? Ved han hvad den siger om drukkenskab, om det rette forhold mellem kønnene, og om at holde sig adskilt fra verden? Har han studeret længe nok til at forstå forskellen mellem sand religion og falske dogmer? Ønsker han oprigtigt at være en Guds tjener der følger i Kristi Jesu fodspor ved at forkynde Riget offentligt og i andres hjem? Er det blot et øjeblikkeligt lune eller har han vist sin oprigtighed ved at være med i arbejdet og overvære menighedsmøderne hvor oplæringen til tjenesten går for sig? Han bør til fulde forstå og påskønne hvad det er han gør inden han lader sig døbe.

19, 20. (a) Hvor megen undervisning havde ætioperen og dem som blev døbt på Pinsedagen modtaget før de blev døbt, og hvilken forskel ser vi i dag? (b) Hvad bør man klart forstå og påskønne inden man tager skridtet til at lade sig døbe?

¹⁹ Måske vil nogen spørge: Hvor megen forudgående oplæring og undervisning havde de tre tusind fået som hørte Peter tale på Pinsedagen og som blev døbt den samme dag? Hvordan med ætioperen, embedsmanden ved dronning Kandakes hof, som blev døbt lige efter en kort samtale under en køretur? Fik de tilstrækkelig belæring inden de blev døbt? Svaret må blive ja. Husk de var alle jøder eller proselytter der var blevet omvendt til den jødiske religion. Som sådanne var de blevet undervist i Guds ord for de hørte det regelmæssigt oplæst i deres synagoge. De som blev døbt på Pinsedagen var til stede i Jerusalem for at fejre en højtid som den lov Gud havde givet gennem Moses påbød. Jesus selv sagde: „På Moses’ stol har de skriftkloge og farisæerne taget sæde. Alt, hvad de siger, skal I derfor gøre og overholde, men deres gerninger skal I ikke rette jer efter; thi de siger det nok, men gør det ikke.“ (Matt. 23:2, 3) De kendte altså den del af Bibelen der forelå på det tidspunkt, men der var noget andet som de lærte inden de blev døbt, og det var at Kristus Jesus er Guds søn, Messias, gennem hvem Jehova havde tilvejebragt frelsesmuligheden. Da de hørte beviserne for dette og var blevet overbevist om at det forholdt sig således, forstod de at de ikke længere kunne høre til en organisation som ikke troede dette, eller langt værre: var ansvarlig for Guds søns død. De angrede den brøde der hvilede på dem fordi de tilhørte et religiøst system hvis ledere og tilhængere med høje råb havde forlangt at Jesus skulle pælfæstes. De gav udtryk for deres uforbeholdne tro på Kristus Jesus og var rede til at fortælle andre om den.

²⁰ Nu er sagen imidlertid den at flertallet af medlemmerne i kristenhedens religiøse systemer ikke er blevet undervist i Bibelen. Rundspørger har vist at få af dem kan nævne navnene på de fire evangelier, endsige hvad de indeholder. De trænger til grundig belæring om de mest elementære sandheder, og før de har lært disse ting er de ikke kvalificerede til at indvi sig. De bør nøje vide hvad de gør, at de ikke bare slutter sig til en kirke men træder ind i et helligt forhold til Jehova Gud, at de påtager sig at lære andre sandheden og på trods af eventuelle følger bestandig må vandre i deres uangribelighed. De skal have en vågen forståelse af den kristne dåbs betydning og være fast besluttede på ved Guds hjælp at leve op til den, inden de tager dette skridt.

21. Hvordan kan vi hjælpe dem som ønsker at være i den nye verdens samfund til at nå dertil at de er modne til dåb og bagefter kan fortsætte deres fremadskriden til videre modenhed?

²¹ Alle indviede kristne som har nøjagtig kundskab om sandheden har ansvar for at hjælpe sådanne som ikke har gjort sig fri af al besmittelsen i den gamle verden men som ønsker at være i den nye verdens samfund, til at rense sig og iføre sig „den nye personlighed der gennem nøjagtig kundskab er ved at fornys efter billedet af den som skabte den“. (Kol. 3:10, NW) Lad dem til fulde forstå og påskønne Jehovas krav. De bør undervises personligt af et modent vidne ved at de sammen studerer bøgerne „Gud Maa Være Sanddru“ og „Dette Betyder Evigt Liv“. De bør også have kendskab til de nyeste bøger „Ske din vilje på jorden,“ og From Paradise Lost to Paradise Regained. Selv efter at de har indviet sig bør en eller anden studere videre med dem så de kan tilegne sig denne kundskab der så vigtig for deres fremadskriden til modenhed. „Så lad os da, mens vi har lejlighed til det, gøre godt mod alle, men især mod dem, der har hjemme i den samme tro.“ (Gal. 6:10) Når vi yder dem denne fortsatte hjælp vil det være os en glæde at se dem røgte deres ansvar som kristne vidner og blive dygtige lærere. De vil påtage sig flere tjenesteforrettigheder idet de søger Riget og Guds retfærdighed først.