„Ske din vilje på jorden“, 14. del

„Verdensrigernes march“ fra kong Nebukadnezar af Babylons dage blev forudsagt ved hjælp af en symbolsk metalbilledstøtte som denne mægtige verdenshersker fik forevist i en drøm. Da Jehovas profet Daniel tydede drømmen, forklarede han at billedstøttens hoved af guld symboliserede det babyloniske kongedynasti eller den række af konger som begyndte med Nebukadnezar; brystet og armene af sølv symboliserede det medo-persiske rige, repræsenteret ved dette riges kongerække; bugen og lænderne af kobber (bronce) symboliserede det næste verdensrige, det makedoniske eller græske, grundlagt af Alexander den Store; og benene af jern symboliserede i første række romerriget som opslugte alle de hellenistiske riger Alexander den Store efterlod sig. Romerriget blev således den bibelske histories sjette verdensmagt. Men er opfyldelsen af Nebukadnezars drøm afsluttet med romerriget?

34. Hvorfor var romerriget ikke det eneste verdensrige som symboliseredes ved benene af jern?

³⁴ Det sjette verdensrige, det romerske, var ikke det eneste verdensrige der symboliseredes ved benene af jern. I løbet af de århundreder det verdensmagt-system som blev sammenlignet med jern eksisterede, fremstod det mægtigste og største af alle verdensrigerne. Det var det syvende verdensrige som Bibelen havde profeteret om. Det var det britiske imperium, hvis magt i tidens løb voksede ved dets samarbejde med Amerikas forenede Stater på det nordamerikanske kontinent. Resultatet blev en dobbeltverdensmagt, den mægtigste og i udstrækning største historien kan opvise frem til 1914 e. Kr.

35. Hvoraf bestod den del som fuldstændiggjorde billedstøtten i Nebukadnezars drøm, og hvorledes lød Daniels tydning af denne sidste del?

³⁵ Men den symbolske billedstøtte bestod af en sidste del som fuldstændiggjorde den, nemlig „fødderne halvt af jern og halvt af ler“. Herom fremsatte profeten Daniel følgende inspirerede udtalelse: „Men når du så fødderne og tæerne halvt af pottemagerler og halvt af jern, betyder det, at det skal være et rige uden sammenhold; dog skal det have noget af jernets fasthed, thi du så jo, at jern var blandet med ler. Og at tæerne var halvt af jern og halvt af ler, betyder, at riget delvis skal være stærkt, delvis svagt. Og når du så, at jernet var blandet med ler, betyder det, at de skal indgå ægteskaber med hverandre, men dog ikke indbyrdes holde sammen, så lidt som jern kan blandes med ler.“ — Dan. 2:41-43.

36. Hvad hentyder jernet i billedstøtten til, og hvad symboliserer dens ti tæer?

³⁶ Eftersom den symbolske billedstøttes jern-afsnit tog sin begyndelse med romerriget og førte videre frem til den anglo-amerikanske dobbeltverdensmagt må jernets fasthed og styrke symbolisere den hårdhed og fasthed hvormed disse verdensmagter har behersket og behersker verden. Men hvad med de ti tæer der dannede afslutningen på den symbolske billedstøtte? De viste at ved endens tid for denne symbolske billedstøtte ville resterne af det romerske eller sjette verdensrige kappes med det anglo-amerikanske eller syvende verdensrige, og at andre uafhængige politiske regeringer ville være sluttet sammen med de konkurrerende magter. Da tallet ti i Bibelen symboliserer jordisk fuldstændighed er de ti tæer et billede på alle disse samtidigt eksisterende magter og regeringer.

37. Hvilken rolle spillede den romersk-katolske kirke i en del af romerriget?

³⁷ Men hvorfor var disse symbolske ti tæer halvt af jern og halvt af ler? Det var tilfældet fordi „de skal indgå ægteskaber med hverandre“. Det er en kendsgerning at det hedenske romerrige delvis blev til det hellige romerske rige, salvet af den romersk-katolske kirkes biskopper. Det romersk-katolske hierarki forsøgte at tilvende sig magten i det hellige romerske rige, og der udspilledes en magtkamp mellem dette riges politiske herskere og paven og hans religiøse præsteskab. Kirke og stat indgik ægteskab undtagen i Amerikas forenede Stater.

38. Hvorledes har de politiske herskere rent politisk indgået ægteskab, og hvad er resultatet blevet?

³⁸ At herskerne eller de politiske ledere indgik ægteskab ville imidlertid betyde at de forenede sig med hinanden og avlede et politisk afkom; eller det ville betyde en popularisering, en demokratisering eller en socialisering af regeringsformerne. I det nittende århundrede havde den socialistiske bevægelse stor fremgang inden for kristenheden. I året 1848 udsendte Karl Marx og Friedrich Engels Det kommunistiske Manifest med en kort og klar redegørelse for den videnskabelige socialisme, og revolutionære bevægelser greb om sig i Europa. Selve pave Pius IX måtte flygte fra Rom og kunne først vende tilbage i 1850. Det socialistiske element har, når det har haft selv den mindste indflydelse på styret, haft som mål at svække eller omstyrte de såkaldt kapitalistiske regeringer, mens de demokratiske elementer har svækket de imperialistiske, uindskrænkede monarkier. Der har hverken på grund af kærlighed eller slægtskab været noget sammenhold mellem disse mere moderne, radikale elementer og de ældre imperialistiske former for verdensherredømme. Det har været som at prøve at blande jern og ler.

Et uforgængeligt rige uden efterfølgere

39. Hvorledes tydede Daniel højdepunktet i Nebukadnezars drøm?

³⁹ På dette stadium indtræffer det dramatiske højdepunkt i Nebukadnezars drøm og dens opfyldelse! Profeten Daniel fortsatte sin tydning: „Men i hine kongers dage vil himmelens Gud oprette et rige som aldrig i evighed skal forgå, og herredømmet skal ikke gå over til noget andet folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed; thi du så jo, at en sten reves løs fra klippen, dog ikke ved menneskehænder, og knuste jern, ler, kobber, sølv og guld. En stor Gud har kundgjort kongen, hvad der skal ske herefter; og drømmen er sand og tydningen troværdig.“ — Dan. 2:44, 45.

40. Hvorledes blev den symbolske sten revet løs „ikke ved menneskehænder“, og hvilket bjerg blev den revet løs fra?

⁴⁰ I 1914 e. Kr. udløb de „syv tider“ eller „nationernes fastsatte tider“. I henhold til Bibelens tidsregning oprettede himmelens Gud i det nævnte år om efteråret sit lovede rige, idet han satte sin salvede søn, den herliggjorte Jesus Kristus på tronen og kronede ham til at være kongernes Konge og herrernes Herre. (Åb. 12:1-5; 17:14; 19:16) Denne indførelse af Guds rige skete således ikke ved menneskehænder. Det var som en sten var blevet revet løs fra et bjerg uden at menneskehænder var medvirkende. Bjerget symboliserer Jehova Guds universelle suverænitet; og dette rige der er lagt i hænderne på hans salvede konge, som opfylder den pagt der blev indgået med David om riget, er ganske enkelt et udtryk for Jehovas universelle suverænitet. Det er „vor Herres [Guds] og hans Kristi rige“. — Åb. 11:15, NW.

41. På hvilken måde var det „i hine kongers dage“ at Guds rige fødtes?

⁴¹ Denne Rigets fødsel fandt sted „i hine kongers dage“; ikke blot de konger som de ti tæer symboliserer, men også dem der symboliseredes ved billedstøttens jern, kobber, sølv og guld. Skønt Babylon, Persien, Grækenland og Rom forlængst var gået til grunde som verdensmagter, eksisterede der dog stadig rester af disse tidligere verdensriger i 1914 e. Kr., idet det tyrkisk-osmanniske rige omfattede det gamle babyloniske riges område, mens der i Persien (nu Iran), Grækenland og Rom, d.v.s. Italien, fandtes nationale regeringer.

42. Hvorfor vil dette riges magt ikke gå over til noget andet folk, og hvornår vil det ramme den symbolske billedstøtte?

⁴² Dette himmelske rige som himlenes Gud har oprettet vil aldrig gå til grunde. Det vil derfor aldrig overdrage sin suverænitet til noget andet verdensrige, ej heller vil det nogen sinde blive nedtrådt eller trampet ned af nogen af denne verdens nationer. Der vil simpelt hen ikke være nogen nation eller noget verdensrige på jorden som denne suverænitet kan overlades til, for Guds rige ved hans salvede konge vil knuse alle disse riger som metalbilledstøtten symboliserer og udslette dem for evigt. Dette himmelske rige, der som et nyfødt barn er bragt til verden af Guds universelle organisation, som han udøver uindskrænket herredømme over, bereder sig nu til sin mission, at ramme den symbolske billedstøttes fødder af jern og ler. Når den afgørende Harmagedonkrigs tid er inde, „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“, vil den symbolske sten ramme den symbolske billedstøtte med et sønderknusende slag.

43. Hvor fuldstændigt vil den symbolske billedstøtte blive udslettet, og hvorledes vil stenen blive et bjerg der fylder hele jorden?

⁴³ Den bogstavelige ødelæggelse af den symbolske billedstøtte vil hastigt skride fremad uden at et eneste af Jehovas vidner på jorden behøver at røre en finger. Det symbolske billede af denne gamle verdens herskeres verdensherredømme vil blive malet til støv, og Guds uvejrs storm vil feje støvet væk som avner fra en tærskeplads, så det aldrig mere samler sig på jorden. Ligesom stenen der knuste billedstøtten voksede og blev stor som et bjerg og fyldte hele jorden, således vil Guds rige blive et regeringsbjerg der fylder hele jorden og som for bestandig vil herske over alle menneskelige anliggender. „Der gøres ej ondt og voldes ej men i hele mit hellige bjergland; thi landet er fuldt af HERRENS [Jehovas] kundskab, som vandene dækker havets bund.“ (Es. 11:9) Den store Guds vilje vil da ske på jorden som den sker i himmelen. De ugudelige verdensrigers langvarige march vil da for bestandig være afsluttet.

Kapitel VI

Kongen der gennemtvinger den højeste vilje

1, 2. Hvilket verdensrige var ved magten da det lovede riges arving fødtes, og hvad skulle ifølge Gabriel komme før ham?

MENS romerriget var ved magten som den bibelske histories sjette verdensrige blev arvingen til det længe lovede Guds rige født blandt mennesker omkring den 1. oktober i året 2 f. Kr. Denne arving til det himmelske rige kom virkelig ned fra himmelen. Hvilke begivenheder der i himmelen gik forud for hans fødsel på jorden er vi ikke blevet gjort bekendt med, men her på jorden blev der gjort vigtige forberedelser til hans fødsel. Som det passede sig for en konge skulle han have en forløber, der kunne forestille ham for menneskene. Cirka femten måneder før den lovede konge af Davids slægt fødtes, viste engelen Gabriel sig for den fremtidige forløbers fader. Han viste sig i Jehovas helligdom i Jerusalem eller i det såkaldte Herodes’ tempel i den del som benævntes det hellige, hvor præsten Zakarias ofrede røgelse til Jehova, mens menigheden bad udenfor i tempelgården. Gabriel sagde:

² „Vær uden frygt, Zakarias, for din bøn er blevet hørt, og din hustru Elisabet vil blive moder til din søn, og du skal give ham navnet Johannes. Og du vil få glæde og stor fryd, og mange vil glæde sig over hans fødsel; for han skal blive stor for Jehovaa. Men han må absolut ikke drikke vin eller stærk drik; og han vil blive fyldt med hellig ånd lige fra moders liv, og mange af Israels sønner vil han føre tilbage til Jehova* deres Gud. Desuden vil han gå foran ham i Elias’ ånd og kraft for at vende fædres hjerter til børn og de ulydige til de retfærdiges praktiske visdom, og således gøre et velegnet folk rede for Jehova*.“ — Luk. 1:13-17, NW.

3. Hvornår viste Gabriel sig for Maria, og hvorledes stillede slægtsforholdene sig?

³ Da den uge hvori den gamle Zakarias skulle udføre tempeltjeneste var til ende, gik han hjem, og hans aldrende hustru Elisabet undfangede den søn der skulle have navnet Johannes. I hendes svangerskabs sjette måned blev engelen Gabriel sendt cirka hundrede kilometer nord for Jerusalem, til byen Nazaret i provinsen Galilæa. Her viste han sig for en jødisk jomfru ved navn Maria, en datter af Eli af kong Davids slægt. (Luk. 3:23-31) Hun var trolovet med en tømrer ved navn Josef som også var af kong Davids slægt, men gennem Jerusalems næstsidste konge, Jekonja eller Jojakin. Før Josefs og Marias slægtslinjer forenedes i kong David mødtes de imidlertid i Zerubbabel og dennes fader Sjealtiel som var efterkommere af David. Den søn Maria skulle føde ville således være kong Davids efterkommer både gennem hans søn kong Salomon og gennem hans anden søn Natan. Lukas 3:34-38 indeholder den del af Marias stamtavle der fører fra Abraham tilbage til „Adam, søn af Gud“: 1. Adam, 2. Set, 3. Enosj, 4. Kenan, 5. Mahalal’el, 6. Jered, 7. Enok, 8. Metusalem, 9. Lemek, 10. Noa, 11. Sem, 12. Arpaksjad, 13. Kenan, 14. Sjela, 15. Eber, 16. Peleg, 17. Re’u, 18. Serug, 19. Nakor, 20. Tara, 21. Abraham. Fra Abraham ser Josefs og Marias stamtavler således ud:

Josefs (Matt. 1:2-16) / Marias (Luk. 3:23-34)

21. Abraham / Abraham

22. Isak / Isak

23. Jakob / Jakob

24. Juda / Juda

25. Perez / Perez

26. Hezron / Hezron

27. Ram / Arni

28. Amminadab / Amminadab

29. Nahasjon / Nahasjon

30. Salmon / Salmon

31. Boaz / Boaz

32. Obed / Obed

33. Isaj / Isaj

34. David / David

35. Salomon / Natan

36. Rehabeam / Mattata

37. — / Menna

38. — / Melea

39. Abija / Eljakim

40. Asa / Jonam

41. Josafat / Josef

42. Joram / Juda

43. [Ahazja] / Simeon

44. [Joas] / Leeservi

45. [Amazja] / Mattat

46. Uzzia / Jorim

47. Jotam / Eliezer

48. Akaz / Jos.

49. Ezekias / Er

50. Manasse / Elmadam

51. Amon / Kosam

52. Josias / Addi

53. [Jojakim] / Melki

54. Jekonja / Neri

55. SJEALTIEL / SJEALTIEL

56. ZERUBBABEL / ZERUBBABEL

57. [Hananja ifølge 1 Krønikebog 3:19, 21]

58. — / Resa

59. — / Johanan

60. Abiud / Joda

61. Eljakim / Josek

62. — / Sjim’i

63. — / Mattatias

64. — / Mahat

65. — / Naggaj

66. Azor / Esli

67. — / Nahum

68. — / Amos

69. Sadok / Mattatias

70. Akim / Josef

71. Eliud / Jannaj

72. Eleazar / Melki

73. Mattan / Leeservi

74. Jakob / Mattat

75. — / Eli (Marias fader)

76. Josef / Josef (Elis svigersøn)

77. JESUS (fostersøn) / JESUS (Marias søn)

4. Hvilke oplysninger gav Gabriel Maria, og hvad sagde hun dertil?

⁴ Hvilken nyhed var det ikke Gabriel bragte Maria, kong Davids fjerne slægtning! „Frygt ikke, Maria! thi du har fundet nåde for Gud, og se, du skal undfange og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren [Jehova, NW] skal give ham Davids, hans faders, trone. Han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans kongedømme.“ Maria, som endnu ikke var viet til tømreren Josef, spurgte hvorledes denne fødsel kunne ske, uden at et menneske var fader. Gabriel svarede: „Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig; derfor skal også det, som fødes, kaldes helligt, Guds søn.“ Ydmygt svarede Maria: „Se, jeg er Herrens [Jehovas, NW] tjenerinde; mig ske efter dit ord!“ — Luk. 1:26-38.

(Fortsættes)

[Fodnote]