Tilbedelse af Djævelen

SATANISME er den direkte religiøse tilbedelse af Satan Djævelen som gud. Inden for satanismen har der eksisteret forskellige sekter, alle lavtstående former for falsk religion. Den hellige Skrift bekræfter den kendsgerning at Satan ved bedrag er blevet denne nuværende onde tingenes ordnings gud. (2 Kor. 4:4) I sin stræben efter en sådan ophøjet stilling har Satan været besat af et umætteligt begær efter at blive tilbedt direkte som en verdensgud. (Ez. 28:2) Han har imidlertid aldrig haft held til at forlede flertallet af mennesker til at tilbede sig andet end indirekte ved hjælp af bedrageriske symboler, såsom afguder eller treenighedsbegrebet. Det er interessant at lægge mærke til at der ned igennem tiderne af og til har vist sig lukkede, hemmelige sekter som direkte har tilbedt Satan som gud. Hvilken form for religionsudøvelse fandtes i disse sekter?

Fra Nimrods tid til vore dage har der været mennesker som var interesserede i det okkulte og som har beskæftiget sig med åndeverdenens sataniske, mystiske kræfter. Sådanne er blevet kendt som troldmænd, magere og astrologer. Deres udøvelse af magi og deres forbindelse med de uhyggelige, usynlige magter fordømmes i Bibelen. (3 Mos. 19:26; 2 Mos. 22:18; 1 Sam. 15:23) Ligesom den legendariske Faust solgte sig selv til Djævelen, således siges disse udøvere af spådomskunst og dæmonisme at forpligte sig til hemmeligt at tilbede og tjene Satan. Mange er de overdrevne historier om trolddomskunster og -ritualer og djævletilbedelsens groteske udslag.

Som et levn af fortidens gamle, hedenske, kaldæiske religion der indbefattede magi, findes der i dag en sekt af djævletilbedere kendt som jezidæerne. De findes hovedsagelig i bjergene i det nuværende Irak, selv om nogle af dem er blevet spredt til Tyrkiet og Sovjetarmenien. Sir Austin Layard stødte under sine udgravninger af Nineve i det nittende århundrede på spor af jezidæerne, og han skriver om dem: „Sektens mysterier er blevet sporet tilbage til den tilbedelse der indførtes af Semiramis, en tilbedelse som i sin urene form førte til alle slags udskejelser og udsvævelser. . . . De tror at Satan er anføreren af de himmelske hærskarer og at han nu må lide straf på grund af sit oprør imod den guddommelige vilje, men at han stadig er almægtig og at han derefter skal genindsættes i sit høje embede i det himmelske hierarki. Man må vinde sig hans gunst og ære ham, siger de, for ligesom han nu har midler til at gøre mennesker ondt, sådan vil han derefter få magt til at belønne dem.“ I 1946 lød det i en rapport: „Jezidæerne tror at den Allerhøjeste har overdraget Satan verdensmagten i 10.000 år.“

Historien beretter at mod slutningen af det fjerde århundrede efter Kristus fik man et glimt af en sekt ved navn „satanianere“. Det siges at den blandt andet troede at Djævelen besad en overordentlig stor magt. Af den grund var det meget klogere at respektere og tilbede ham end at forbande ham. De hyldede den teori at i betragtning af den store magt Satan havde over mennesker, var det rigtigt af dem at bede om at han ikke ville anvende den til deres skade.

Senere, i middelalderen, dukkede „sabbaten“ op, en midnatsforsamling af troldmænd og hekse som forrettede djævletilbedelsens ceremonier. En forfatter hævder at der ved sådanne lejligheder blev ofret børn til Satan.

Mod slutningen af det nittende århundrede fremstod der en gruppe kaldet „luciferianere“. Encyclopaedia of Religion and Ethics fortæller: „Man sagde at de tilbad Lucifer, Adonajs eller Jahwehs lige og fjende. Han var i deres øjne lysets gud, det gode princip, mens Adonaj var mørkets gud, det onde princip; kort sagt Satan selv.“ Denne blasfemiske sekt kunne ikke mere fuldstændigt have bekræftet 2 Korinter 11:14 som lyder: „Og det er intet under; Satan selv giver sig jo skin af at være en lysets engel.“

Det nittende århundrede kan fremvise en sekt ved navn „satanister“. Bogen The Worship of Satan in Modern France [Tilbedelsen af Satan i nutidens Frankrig] siger herom: „De [satanisterne] har altid eksisteret i Paris. Deres templer findes i la Rue Jacob, la Rue Rochechouart og nogle få meter fra Panthéon. Kun de indviede har adgang. Det mest bemærkelsesværdige træk ved den direkte satanisme i vor tid [1896] er at den nødvendigvis må være tegn på en anerkendelse af åbenbaret lære og af at djævelen eksisterer. Tilhængerne hævder virkelig at det væsen som de beskriver som ærkeenglene Mikael og Rafaels besejrede fjende, faktisk åbenbarer sig for dem ved visse lejligheder.“

Hvordan forholder det sig i vore dage? I 1922 sagde en avisartikel at den „sorte messe“ atter holdtes en kort tid efter den første verdenskrig. „Den nye djævletilbedelse har flere kvinder end mænd blandt sine tilhængere. Dens ypperstepræst er en kvinde. Det ’tempel’ hvor Djævelen tilbedes er en temmelig stor parisisk salon, der måske kan rumme halvtreds ’tilbedere’. På ’alteret’ er der gjort en plads rede, hvor Djævelen formodes at åbenbare sig i kød og blod, og det vil ikke falde dem der er bekendt med efterkrigstidens psykologi svært at tro at et ikke ringe antal af hans ’hjord’ hævder at have set ham og talt med ham. Hverken ’præsten’ eller ’menigheden’ bærer klæder. Det er en kostbar historie at blive djævletilbeder, selv når man regner med den kaotiske tilstand der præger pengemarkedet. Der siges at det koster 100.000 francs at blive optaget som medlem. Man må betale så meget mere for optagelsen når man ophøjes til virkelig at føre samtaler med Djævelen. Hver gang man overværer en gudstjeneste må man bidrage med yderligere 1000 francs til ’tempel’-udgifterne. At kulten vil blive bekæmpet før eller senere inden for den nærmeste fremtid er sikkert — det vil sige så snart dens udskejelser ophører med at være en omhyggeligt bevogtet hemmelighed der kun kendes af få.“

Alle må indrømme at disse satanismens sekters religionsudøvelser er nedværdigende. De afslører hvor dybt Satan, der inspirerer sådanne afskyelige religioner, er faldet. Disse sekter kan desuden kun tiltale de mennesker der er blevet fordærvede ligesom deres fader Djævelen. (Joh. 8:44) De her omtalte kendsgerninger viser hvilken smudsig tankegang og lav mentalitet der behersker ham, som nu tilbedes indirekte af de fleste mennesker, nemlig Satan, Jehova Guds tåbelige modstander.