Spørgsmål fra læserne

● I den kronologiske tabel over verdensmagterne på side 365 i bogen „Your Will Be Done on Earth“ (2. august 1958) er kongerne i det medo-persiske rige (539-331 f. Kr.) opført som mederen Darius; Kyros den Store (perser); Kambyses; [tronraneren og mageren Gaumata der foregav at være Smerdis, 522/1 f. Kr.]; Darius I (perser) (Hystaspes), 521-485 f. Kr.; Xerxes I (Ahasverus); Artaxerxes I (Longimanus); Xerxes II; Darius II (Ochus; Nothus); Artaxerxes II (Mnemon); Artaxerxes III (Ochus); o.s.v., o.s.v.

Det ovennævnte samstemmer ikke med det der siges i kapitlerne om Ezra, Nehemias og Ester i bogen „Dygtiggjort til al god Gerning“ og i kapitel 14 af første udgave af bogen From Paradise Lost to Paradise Regained. Hvordan kan man forklare denne tilsyneladende uoverensstemmelse?

Der findes ingen virkelig uoverensstemmelse mellem bøgerne „Dygtiggjort til at god Gerning“, From Paradise Lost to Paradise Regained og den senere udkomne bog „Your Will Be Done on Earth“. Det var under perseren Darius’ regering, ikke under mederen Darius, at Jehovas tempel blev genopbygget i Jerusalem. Den tidligere udkomne bog „Dygtiggjort“ kalder ham Darius II, fordi den anerkender mederen Darius som en historisk, bibelsk skikkelse og derfor regner denne mediske Darius for at være den første hersker ved navn Darius i det medo-persiske rige.

Den senere udkomne bog „Your Will Be Done on Earth“ opfører imidlertid den første persiske Darius (Hystaspes) som Darius I, idet den kronologiske tabel over verdensmagterne bag i bogen følger den verdslige historie, der ikke omtaler mederen Darius og derfor opfører perseren Darius Hystaspes som Darius I. Når man taler om det rent persiske rige eller det rige som Persien havde herredømmet over, figurerer mederen Darius ikke i kongerækken, eftersom han ikke var perser men blot perseren Kyros den Stores mediske onkel. Når bogen „Your Will Be Done on Earth“ offentliggør den kronologiske tabel bag i bogen, samstemmer selve bogens omtale af verdensmagterne og deres herskere naturligvis med denne kronologiske fortegnelse. Følgelig adskiller den sig fra bogen „Dygtiggjort“ ved at benævne Darius Hystaspes, under hvis regering opførelsen af det andet tempel for Jehova i Jerusalem blev godkendt og fuldført, som kong Darius I af det persiske verdensrige.

Så er der spørgsmålet angående de persiske konger ved navn Artaxerxes. Bogen „Dygtiggjort“ omtaler den persiske konge under hvis regering både Ezra og Nehemias kom til Jerusalem, som Artaxerxes III, og ikke Artaxerxes I, og det er ud fra følgende synspunkt.

Som allerede fremholdt i et tidligere nummer af Vagttårnet, nemlig på side 240 i Vagttårnet for den 1. august 1954, kalder den græske Septuaginta-oversættelse af Ezras hebraiske bog, den persiske hersker som forårsagede at bygningen af Jehovas tempel i Jerusalem blev indstillet, for Arthasasthá, men de engelske og danske oversættelser benævner ham Artaxerxes. (Ezra 4:7-23) Det viser sig at denne Artaxerxes i virkeligheden var mageren Gaumata, der gav sig ud for at være Smerdis og som ved bedrageri og tronran tilegnede sig magten i cirka otte måneder. Ifølge den græske oversættelse af den hebraiske tekst ville denne være den første Artaxerxes eller Artaxerxes I.

Efter denne tronraner kom perseren Darius I (Hystaspes), og derefter Xerxes I. Det fremgår at denne Xerxes I ægtede jødinden Ester, men i den hebraiske Esters bog kaldes han Ahasverus. Den græske Septuaginta-oversættelse kalder ham imidlertid Artaxerxes. (Est. 1:1 til 2:23, NW, fodnoten) Efter den græske fremstilling af sagen var denne Xerxes den Store altså den anden Artaxerxes eller Artaxerxes II.

Efter ham kom en hersker med tilnavnet Longimanus eller den Langhåndede. Den hebraiske bibel omtaler ham som Artakhshásta (samme navn som gives herskeren i Ezra 4:7). Det var under denne Longimanus’ eller Artakhshástas regering at den jødiske præst Ezra og den jødiske statholder Nehemias af to forskellige grunde fik tilladelse til at rejse til Jerusalem. (Ezra 7:1-28; Neh. 2:1-18; 13:6) Den græske Septuaginta-oversættelse taler imidlertid om denne Longimanus som Arthasasthá, og de engelske og danske oversættelser kalder ham Artaxerxes. Ifølge dette synspunkt ville Longimanus derfor være Artaxerxes III.

Om denne persiske konge siger McClintock & Strong’s Cyclopædia, bind I, side 440, 1. spalte: „Han er identisk med den tredje Artaxerxes, den perserkonge, der i sit tyvende regeringsår så hensynsfuldt tillod Nehemias at drage til Jerusalem for at fremme rent nationale mål, gav ham regeringsmagten over hans eget folk og tillod ham at blive i byen i tolv år . . . Der hersker næsten fuld enighed om at den her nævnte konge er Artaxerxes Longimanus . . .“

I den kronologiske tabel i den senere udkomne bog „Your Will Be Done on Earth“ er herskerne over verdensmagterne opstillet begyndende med herskerne i det babyloniske verdensrige og ført videre til herskerne i det østromerske rige; dette er gjort i overensstemmelse med den måde hvorpå disse herskere står opført i den verdslige verdenshistorie. Denne nævner ikke kongerne Artaxerxes i den rækkefølge som De hellige Skrifter har ifølge den hebraiske tekst og den græske oversættelse. Den Artaxerxes under hvis regering Nehemias genopbyggede Jerusalems mure kalder den for Artaxerxes I, og den anden hersker efter ham Darius II.

Når bogen „Your Will“ i sin offentliggørelse af den kronologiske tabel opstiller verdensherskerne i overensstemmelse med verdenshistorien må den følgelig også henvise til de forskellige verdensherskere i overensstemmelse med denne tabel. Af den grund omtaler den Artaxerxes Longimanus som Artaxerxes I, ikke Artaxerxes III, som den tidligere udkomne bog „Dygtiggjort“ gør. Eftersom bogen „Your Will“ opfører Artaxerxes Longimanus som Artaxerxes I, opfører den følgelig den senere Artaxerxes Mnemon som nummer II og hans efterfølger Artaxerxes Ochus som nummer III.

Når man læser de ovennævnte bøger, udgivet af Vagttårnets Selskab, må man således betragte hver bogs indhold ud fra den baggrund hvormed den blev skrevet. Så vil det vise sig at det der ved en overfladisk sammenligning kunne se ud som uoverensstemmelser, i virkeligheden ikke er det. De konger som her er blevet drøftet, viser sig at være de samme ifølge deres regeringstider, karaktertræk og bedrifter, selv om det nummer man har givet dem i kongerækken kan være forskelligt alt efter hvilken orden hver bog følger.