„Ske din vilje på jorden“, 19. del

Med de afsnit af bogen „Ske din vilje på jorden“ vi indtil nu har bragt hver halve måned, er vi nået et stykke ind i det 8. kapitel som hedder „’Det lille horn’ går til angreb“. Dette horn, der er af verdensvid betydning, omtales i Daniels profeti, kapitel syv, hvor Jehovas profet beskriver den gruopvækkende drøm han havde i Belsazzars, det babyloniske verdensriges sidste konges, første regeringsår. I denne profetiske drøm steg op af havet, som var bragt i oprør af himmelens fire vinde, fire usædvanlige, vilde dyr, hvoraf det første lignede en løve, det andet en bjørn, det tredje en leopard, mens det fjerde var et frygteligt og stærkt dyr, forskelligt fra de øvrige. Imellem de ti horn på dets skrækindjagende hoved skød et lille horn frem, og for at skaffe det plads, blev tre af de andre horn rykket op; og „se“, siger profeten, „dette horn havde øjne som et menneske og en mund, der talte store ord“. — Dan. 7:2-8.

4. Hvad meddelte engelen Daniel at de fire vilde dyr symboliserede, og hvilke andre symboler svarer disse fire til?

⁴ Mennesker i dag er fortrolige med den britiske „løve“, den amerikanske „ørn“, den russiske „bjørn“, den kinesiske lung eller „drage“, og det tyske kejserriges „dobbeltørn“. Men hvilken historisk forudsigelse er der knyttet til de fire dyr i Daniels drøm? Uroligt udspurgte Daniel på vore vegne en engel, således at vi i dag kan have „sikker oplysning om alt dette“. Daniel meddeler os: „Og han svarede og tydede mig det: ’Disse fire store dyr betyder, at fire konger skal fremstå af jorden.’“ Ja så, de fire dyr svarer med andre ord til de fire metaller i den billedstøtte hvis betydning Daniel mere end halvtreds år tidligere havde forklaret kong Nebukadnezar. (Dan. 7:15-17; 2:31-45) Ved hjælp af to drømme, sendt fra himmelen, skulle verdensrigernes march fra 607 f. Kr. og frem til vor tid fastslås to gange, som ved to vidner.

5. Hvad er havet i dette syn et symbol på, og hvad symboliserer de fire vinde?

⁵ Op af det brusende hav steg de fire dyr, akkurat som apostelen Johannes flere århundreder senere i et syn så det syvhovedede vilddyr med de ti horn stige op af havets dyb, det dyr der lignede en panter eller leopard, men havde fødder som en bjørn og gab som en løve. (Åb. 13:1, 2) I Bibelens symbolik anvendes havet som et billede på „folk og skarer og folkeslag og tungemål“, menneskeheden som et hele, der dækker den beboelige jord som vandene dækker havets bund. Det er alle de mennesker hvem synden og „herskeren over luftens rige“, Satan Djævelen, har fjernet fra Jehova Gud. (Åb. 17:15; Es. 57:20, 21; Efeserne 2:2) Himmelens fire vinde der bringer det store hav i oprør og får de fire dyr til at stige op deraf, er et billede på Satan, „den åndemagt, som nu er virksom i ulydighedens børn“, og „onde åndemagter i himmelrummet“, som alle gør deres indflydelse gældende på menneskehavet, der udnyttes af Satan og raser mod Jehova Gud; hensigten er at oprejse verdensrigerne, som symboliseres ved de fire ondskabsfulde dyr.

6. Hvorledes steg det første symbolske dyr op, og hvorledes handlede det som en løve?

⁶ Første Mosebog 10:8-10 (NW) gør det indlysende at Babylon, der blev den tredje verdensmagt, og som her symboliseres ved løven der havde ørnevinger, ikke oprejstes fra Jehovas folk, men fra Nimrod, den ’mægtige jæger i opposition til Jehova’. Dette symbolske dyr steg følgelig „op af havet“. Den konge det repræsenterede, var det babyloniske dynasti af kaldæiske konger, fra Nebukadnezar til Belsazzar. Denne babyloniske kongemagt fortærede nationer og folk som en løve, deriblandt også Jehovas folk, det gamle Israel. — Jer. 4:5-7; 50:17.

7. Hvilken virkning havde det på denne symbolske løve at dens vinger blev revet af, at den blev stillet på to ben, og at den fik et menneskehjerte?

⁷ Som hjulpet af ørnevinger farer den symbolske løve frem i angrebskrig for at gøre erobringer. (Klages. 4:19; Hab. 1:6-8) Men da Babylons dynasti var ved at nå sin afslutning med kong Belsazzar, fik det vingerne revet af. Det mistede den fart det havde haft når det gik til angreb, og sin evne til som løven fortsat at være de dyriske verdensmagters konge. Det blev forholdsvis svagt som et menneske, der ikke kan bevæge sig hurtigere end dets to ben tillader. Det fik „et menneskehjerte“ i et dyrs krop og var derfor ikke i stand til at herske som konge „blandt skovens dyr“; det var ikke mere „den tapre, hvis mod er som løvens“. (Mika 5:7; 2 Sam. 17:10) Det blev overvundet af den symbolske bjørn. Det måtte overgive verdensherredømmet til Medo-Persien.

8. Hvad symboliserede bjørnen? Hvad skildredes ved at den rejstes op på den ene side, og at den havde tre ribben i gabet?

⁸ Den ’konge’ som symboliseredes ved bjørnen var en række af medo-persiske regenter fra mederen Darius til perseren Darius III, fra 539 f. Kr. til 331 f. Kr. Denne række af verdensherskere blev billedligt fremstillet ved brystet og armene af sølv på den billedstøtte Nebukadnezar så i sin drøm. Den symbolske bjørn „rejstes op på den ene side“, enten i et angreb for at tilvende sig, udvide og fastholde verdensherredømmet, eller for at vise at den persiske herskerlinje ville få overtaget over den mediske konge, Darius, der var den første og eneste meder som sad på det medo-persiske verdensriges trone. Den symbolske bjørn havde tre ribben i gabet mellem tænderne. Disse kan hentyde til de tre retninger i hvilke det persiske verdensrige foretog sine erobringer, mod nord for at underlægge sig Babylon i 539 f. Kr., mod vest gennem Lilleasien og helt ind i Thrakien, og mod syd, hvor Ægypten blev erobret. Da tallet tre tilmed symboliserer intensitet eller eftertryk, kan de tre ribben også understrege med hvilken begærlighed den symbolske bjørn foretog sine erobringer.

9. Hvad medførte det at den adlød påbudet om at æde meget kød?

⁹ I sin hunger kastede den sig over nationerne og efterkom befalingen: „Kom, æd meget kød!“ Denne fjerde verdensmagt kunne, da den i overensstemmelse med Jehova Guds vilje havde ædt Babylon, på foranledning af kongerne Kyros den Store, perseren Darius I og Artaxerxes I, lade Babylons jødiske fanger vende hjem, ja hjælpe og opmuntre dem til at genrejse Jehovas tempel i Jerusalem og til at bygge og udbedre den hellige bys mure. Dette fjerde verdensrige åd sig virkelig mæt som en bjørn, thi det kom til at omfatte „127 lande“, så Ahasverus eller Xerxes I, den jødiske dronning Esters ægtefælle, „herskede over landene fra Indien til Ætiopien“. — Est. 1:1.

10. Hvad symboliseredes ved det tredje dyr, hvorledes vistes dets hurtighed, og hvorledes kan det med rette siges at det fik magt over hele jorden?

¹⁰ Under påvirkning af dæmonernes usynlige kraft frembragte det oprørte menneskehav derpå verdensherredømmets næste symbolske dyr, panteren eller leoparden med fire vinger og fire hoveder. Den ’konge’ den repræsenterede var rækken af makedoniske eller græske verdensherskere, begyndende med Alexander den Store. Den fart hvormed Alexander erobrede det persiske verdensrige, idet han først trængte gennem Lilleasien, derefter ned til Ægypten, for endelig at drage mod øst helt til Indiens vestgrænse, tåler udmærket sammenligning med en leopards fart, særlig når den har fire vinger der gør den yderligere adræt og øger dens fart. (Hab. 1:8) Hans herredømme var større end den symbolske bjørns. Det omfattede ikke blot perserrigets landområder, men også Makedonien, Grækenland og Thrakien. Alexander indledte sin erobring af perserriget i 334 f. Kr., og han havde stadig ærgerrige planer da han døde i Babylon den 13. juni, år 323 f. Kr. Daniels profeti var korrekt når den om dette rige, den symbolske leopard, sagde: „Magt blev det givet“ og dets „herredømme skal strække sig over hele jorden“. — Dan. 7:6; 2:39.

11. Hvorledes fik den symbolske leopard fire hoveder?

¹¹ Den symbolske leopard fik sine fire hoveder da Alexander døde og fire af hans generaler søgte at indsætte sig selv som hans efterfølgere (diadocher) hver over sin del af hans rige. Til sidst sad general Seleukos med magten i Mesopotamien og Syrien; general Ptolemaios tog områderne i Afrika, general Lysimachos Lilleasien og Thrakien, og general Kassander Makedonien.

12. Hvorledes blev den symbolske leopard til sidst tæmmet og bragt til underkastelse?

¹² Men det var ikke fredeligt samkvem der kendetegnede forholdet mellem det makedoniske riges forskellige dele. Hertil kom at en ny trussel viste sig fra vest, fra Rom. Denne fremvoksende politiske og militære magt blandede sig mere og mere i forhold der kom ind under de hellenistiske rigers forvaltningsområde. Ét for ét blev rigerne erobret af denne vestlige magt, indtil den symbolske leopard til sidst var tæmmet og underlagt en stærkere herre.

13. Hvad symboliseredes ved det fjerde dyr, og hvilke træk ved det udbad Daniel sig sikre oplysninger om?

¹³ Ved år 30 f. Kr. besad det symbolske fjerde dyr den absolutte og uomtvistelige magt som den bibelske histories sjette verdensrige. Denne ’konge’ var den række af politiske verdensherskere der begyndte med den romerske kejser Augustus og som afsluttes med vor tids dominerende verdensherskere. Daniel var akkurat som gudfrygtige granskere af Bibelen i dag er det, interesseret i at få at vide hvem der fremstilledes ved dette dyr, som var så forskelligt fra de andre. Daniel sagde: „Så bad jeg om sikker oplysning om det fjerde dyr, som var forskelligt fra alle de andre, overmåde frygteligt, med jerntænder og kobberkløer, og som åd og knuste og med sine fødder nedtrampede, hvad der levnedes, og om de ti horn på dets hoved og det andet, som skød frem, for hvilket de tre faldt af, det horn som havde øjne og en mund, der talte store ord, og som var større at se til end de andre. Jeg havde skuet, hvorledes dette horn førte krig mod de hellige [qaddishín] og overvandt dem.“ — Dan. 7:19-21.

14. Hvilke fortolkende oplysninger gav engelen derpå Daniel?

¹⁴ Gennem sin tydning af dette gav engelen Daniel oplysninger som virkelig hjælper os til forståelse i dag. „Hans svar lød: ’Det fjerde dyr betyder, at et fjerde rige skal fremstå på jorden, som skal være forskelligt fra alle de andre riger; det skal opsluge hele jorden og søndertræde og knuse den. Og de ti horn betyder, at der af dette rige skal fremstå ti konger, og efter dem skal der komme en anden, som skal være forskellig fra de tidligere; og han skal fælde tre konger og tale mod den Højeste og mishandle den Højestes hellige; han skal sætte sig for at ændre tider og lov, og de skal gives i hans hånd een tid og to tider og en halv tid.’“ (Dan. 7:23-25) Historiens nedskrevne kendsgerninger beviser denne profetis nøjagtighed.

15. Med hvad begyndte dette symbolske fjerde dyr, og på hvilken måde var første led i dets udvikling forskellig fra de foregående dyrs?

¹⁵ Det siges gentagne gange at dette symbolske fjerde dyr er anderledes end de tre foregående. Dette „dyr“ begyndte med romerriget, og i A Short History of the World siger H. G. Wells om dette rige:

Denne nye romerske magt som svang sig op til at herske over den vestlige verden i det andet og første århundrede f. Kr. var i flere henseender forskellig fra alle de andre store riger som tidligere havde haft magten i den civiliserede verden. Den begyndte ikke som et monarki, og den skyldte ikke en enkelt stor erobrer sin tilblivelse. Ganske vist var den ikke det første republikanske rige; . . . Men den var det første republikanske rige som undgik udslettelse og i stedet skred fremad til nye udviklingsformer. . . . det blev aldrig i stand til at opretholde sit herredømme i Centralasien eller i Persien, for disse områder lå for langt fra dets administrationscentre. Det . . . optog med tiden i sig alle verdens grækere, og dets befolkning var i mindre grad end nogen af de foregående rigers af hamitisk og semitisk herkomst . . . Romerriget var således i væsentlig grad det første forsøg på at beherske et stort område hovedsagelig efter ariske grundsætninger. For så vidt dannede det et nyt mønster i historien, det var en udstrakt arisk republik. . . . Romerriget var en stat i fremvækst, en ikke tilsigtet og hidtil ukendt fremvækst; det romerske folk fandt sig næsten uforvarende optaget af et vældigt administrativt eksperiment. . . . Der skete ustandselig forandringer. Det nåede aldrig stabilitet. På sin vis blev dette [administrative] eksperiment en fiasko. På den anden side er det aldrig blevet afsluttet, og Europa og Amerika arbejder den dag i dag på at løse de verdensomfattende problemer på statsvæsenets område som det romerske folk først af alle blev stillet overfor. — Kapitel 33, „Romerrigets vækst“, siderne 149-151. 1922-udgaven.

16. Hvorledes bredte denne sjette verdensmagt sig, men hvad splittedes den i som en opfyldelse af profetien?

¹⁶ Det romerske verdensrige bredte sig efterhånden hele vejen rundt om Middelhavet så det endogså omfattede Marokko og Spanien. Det udvidede sig mod nordvest gennem Europa, gjorde springet over Kanalen og langt ind i England. Den første romerske invasion i England fandt sted år 55 f. Kr. under ledelse af Julius Cæsar, kejser Augustus’ grandonkel. I året 120 (e. Kr.) var kejser Hadrian personligt i England, hvor han byggede den romerske mur fra floden Tyne til Solwaybugten. I 204 (e. Kr.) underlagde romerne sig det sydlige England, som de opdelte i to provinser. Men Jehovas profeti påpegede at også denne begærlige, tyranniske sjette verdensmagt skulle gøre sine forgængere følgeskab. Også den gik i opløsning. De dele den splittedes i, symboliseredes ved de ti horn på det frygtelige og skrækkelige fjerde dyrs hoved. Deres antal, ti, symboliserer helhed eller fuldstændighed i forbindelse med vor jord.

17. Hvad var det andet horn der fældede tre andre et symbol på, og hvorledes beskriver The Encyclopædia Britannica dette horn som afvigende fra de andre?

¹⁷ Daniel ville især gerne vide hvad det andet horn betød som skød frem og bevirkede at tre andre faldt af. I dag ved man hvad dette horn er; sikre historiske optegnelser identificerer det. Det fremstod som Det britiske Imperium, især fra det syttende århundrede og fremefter. Om den ’konge’ der symboliseres ved dette sejrrige horn forklarede engelen: „[Han] skal være forskellig fra de tidligere.“ Om denne forskel siger The Encyclopædia Britannica (ellevte udgave, 1910), bind 4, siderne 606a og 610a, med hensyn til året 1910:

DET BRITISKE IMPERIUM: Det navn som nu løseligt anvendes om hele det samlede område hvis indbyggere lever under forskellige styreformer men i sidste instans ser hen til den britiske krone som deres øverste overhoved. Udtrykket „imperium“ anvendes i denne forbindelse øjensynlig kun fordi det er bekvemt og ikke i samme betydning som når talen er om historiens ældre, despotiske imperier.

Denne store sammenhobning af stater, som er af vidt forskellig karakter og erhvervet på vidt forskellige måder, holdes under kronens overhøjhed sammen af et almindeligt anerkendt trefoldigt princip, eget styre, egen økonomi og eget forsvar. Dette princip er mere fremherskende i visse dele af imperiet end i andre; . . .

18. Hvorledes beskriver en engelsk historiker forskellen mellem dette horn og de andre?

¹⁸ Den engelske historiker H. G. Wells skriver:

Vi må her kort gøre opmærksom på Det britiske Imperiums enkelte deles forskelligartede karakter i 1914. Dampskib og jernbane havde knyttet dem sammen. Det var og er en fuldkommen enestående politisk kombination; en lignende har aldrig før eksisteret. Først og som midtpunkt i hele systemet eksisterede Det forenede britiske Riges „kronede republik“, . . . Det er derfor indlysende at Det britiske Imperium som helhed aldrig nogen sinde har været sammenfattet under ét embede eller én hjerne. Det var en kombination af tilvækster og nyerhvervelser, fuldkommen forskelligt fra noget andet der tidligere har haft navn af et imperium. . . . Som det ateniensiske imperium var det et oversøisk imperium; dets veje var søveje, og det der holdt det hele sammen var den britiske flåde. Som alle imperier var også dets sammenhold afhængigt af en eller anden form for samfærdsel; . . . — Siderne 365, 366, 368 i A Short History of the World, kapitel 64, „Det britiske Imperium i 1914“.

19. På hvilken måde lykkedes det dette symbolske horn at „opsluge hele jorden“? Hvad skete der med en del af det så dets magt øgedes?

¹⁹ Det britiske Imperium opnåede virkelig at „opsluge hele jorden“ på den måde at det blev verdensomfattende, så solen aldrig gik ned over dets besiddelser og territorier. Det omfattede en fjerdedel af jordens landoverflade og en fjerdedel af dens befolkning. Det var verdenshistoriens største imperium. Men mere endnu: I 1775 gjorde de tretten britiske kolonier i Amerika oprør, og efter otte års krig opnåede de uafhængighed. Den amerikanske republik, som ikke havde nogen konge men som havde en præsident i spidsen for regeringen, førte krige, udvidede sit område og strakte sig til sidst tværs over det amerikanske fastland fra Atlanterhavet til Stillehavet. Alaska blev købt, ligesom republikken kom i besiddelse af forskellige øer. Tvunget dertil af omstændighederne blev det moderlandets allierede, og sammen kæmpede England og Amerika sig ad en smertefuld vej til sejr i to verdenskrige. Efter den anden verdenskrig fremstod den amerikanske republik som den førende nation i verden, men stadig med stærke bånd knyttet til, og i livsvigtige spørgsmål i samarbejde med England.

20. Hvad symboliseredes ved dette horn da det var fuldt udviklet, og hvilke tre horn blev fældet af det?

²⁰ Det i profetien omtalte „horn, som havde øjne og en mund, der talte store ord, og som var større at se til end de andre“, er, viser historien, den anglo-amerikanske dobbeltverdensmagt, den i Bibelens profetier forudsagte syvende verdensmagt. De tre horn eller „tre konger“ som dette mægtige „horn“ fældede før 1914 var sømagterne 1) Spanien, 2) Nederlandene og 3) Frankrig.a

21. På hvilken måde kan det siges at dette symbolske horn har øjne, og hvorledes har dets mund talt store ord, endog mod den Højeste?

²¹ Denne anglo-amerikanske syvende verdensmagt er meget årvågen, snu, diplomatisk og verdsligviis; den er „det horn, som havde øjne“. Den har „en mund, der talte store ord“, for den dikterer hvilken politik en stor del af verden skal føre og virker som verdens talerør eller profet. (Åb. 16:13; 19:20) Folkene har spidset øren for at høre hvad den har haft at sige, før de har lagt deres kurs. Som de foregående verdensriger, Ægypten, Assyrien, Babylon, Medo-Persien, Grækenland og Rom, har det syvende verdensrige åbnet sin mund imod Jehova Gud, og det har haft med Jehovas trofaste vidner at gøre, hans „hellige“ på jorden. „Han skal . . . tale mod den Højeste og mishandle den Højestes hellige; han skal sætte sig for at ændre tider og lov.“ (Dan. 7:24, 25) Og trods alt dette hævder „han“ at være kristen!

22. Hvad er dette symbolske horn en del af, og hvorledes har det ikke arbejdet for Guds rige eller talt i overensstemmelse med Guds vilje?

²² Ingen kan nægte det, det anglo-amerikanske verdensrige er en del af denne ukristelige verden. Det er en del af „alle verdens riger og deres herlighed“, som Satan Djævelen tilbød Jesus Kristus på fristelsens bjerg, men som Jesus afslog at tage imod, idet han sagde: „Gå bort, Satan! Thi der står skrevet: ’Det er Jehova din Gud du skal tilbede, og det er ham alene du skal yde hellig tjeneste.’“ (Matt. 4:8-10, NW) I sin samvittighedsløse higen efter verdensherredømmet har dette symbolske horn, der har øjne og mund, ikke arbejdet for Guds lovede riges interesser. I sin udtrykte stræben efter førerskabet i denne verden har dets snaksomme mund ikke været uden synd eller uden diplomatisk falskhed. Det har talt imod den Højestes vilje og hensigt og har nægtet at anerkende, at „du, hvis navn er HERREN [Jehova], er ene den Højeste over al jorden!“ — Sl. 83:19.

(Fortsættes)

[Fodnote]

[Kort på side 73]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

DET BABYLONISKE RIGE (607-539 f. Kr.)

Byzans

Sardes

LYDIEN

KAFTOR

DET STORE HAV

(Det sorte Hav)

Halys

PISIDIEN

KILIKIEN

Tarsus

KITTÆERNE

Sidon

Tyrus

Jerusalem

Gaza

Takpankes

Elat

ARABIEN

Duma

SKYTER

URARTU

ARARAT

Van sø

Urmia sø

MEDIEN

Karkemisj

Karan

Eufrat

Tadmor

BABYLONIEN

Damaskus

(Det kaspiske Hav)

Nineve

Assur

Ameta,

Ekbatana

Tigris

Babylon

KALDÆA

Ur

ELAM

Susa,

Susan

PERSIEN

(Den persiske Havbugt)

[Kort på side 73]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

PERSERRIGET (539-331 f. Kr.)

SKYTIEN

Odessa

(THRAKIEN)

(Det sorte Hav)

Byzans

Granikos

Sardes

LYDIEN

GRÆKENLAND

Athen

KAFTOR

DET STORE HAV

Kyrene

LIBYEN

Memfis

ÆGYPTEN

Theben

Nilen

Syene

KILIKIEN

Tarsus

Issos

Eufrat

KITTÆERNE

Sidon

Tyrus

Jerusalem

SYRIEN

Tadmor

Damaskus

ARABIEN

SINAJ

Elat

Tema

Det røde Hav

SKYTER

Fasis

ARMENIEN

Gaugamela

Arbela

Nineve

Tigris

Babylon

(Det kaspiske Hav)

HYRKANIEN

Ameta,

Ekbatana

MEDIEN

Susa,

Susan

(Den persiske Havbugt)

Pasargadai

Persepolis

PERSIEN

Samarkand

SOGDIANA

(BALKH)

BAKTRIEN

ARIERNES RIGE

PARTHERNES RIGE

DRANGIANA

ARACHOSIEN

GEDROSIEN

(Indus)

(Jhelum)

(Chenab)

(Ravi)

(Sutlej)

INDIEN

[Kort på side 74]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

DET GRÆSKE STORRIGE (331-30 f. Kr.)

Alexanders rute

MAKEDONIEN

Filippi

Pella

THESSALIEN

GRÆKENLAND

Chalkis

Athen

Sparta

KRETA

THRAKIEN

Byzans

BITHYNIEN

Ilion

Granikos

Sardes

(Det sorte Hav)

PONTUS

KILIKIEN

Tarsus

Issos

Seleukia

Antiokia

ARMENIEN

MESOPOTAMIEN

Eufrat

Tadmor

(Palmyra)

Damaskus

KYPERN

(MIDDELHAVET)

Byblos

Sidon

Tyrus

Alexandria

Gaza

Jerusalem

Elat

LIBYEN

Amons Oase

Memfis

Nilen

ÆGYPTEN

Det røde Hav

ARABIEN

MEDIEN

Gaugamela

Tigris

Ekbatana

Susa

Babylon

BABYLONIEN

PERSERNES RIGE

Pasargadai

Persepolis

(Persiske Havbugt)

KARMANIEN

GEDROSIEN

(Det kaspiske Hav)

HYRKANIEN

Hekatompylos

PARTHERNES RIGE

ARIERNES RIGE

DRANGIANA

ASIEN

Alexandria

SOGDIANA

BAKTRIEN BALKH

Alexandropolis

ARACHOSIEN

(Jhelum)

(Chenab)

(Ravi)

(Sutlej)

(Indus)

(Karachi)

[Kort på side 75]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

ROMERRIGET da det var størst (under kejser Trajan)

EIRE

Antonius Mur

Borcovicium

Hadrians Mur

York

BRITANNIA

(Atlanterhavet)

Tours

FRANKRIG

Rhinen

PYRENÆERNE

PORTUGAL

SPANIEN

Tartessus

Cadiz

(Gibraltar)

MAROKKO

BALEARERNE

KORSIKA

SARDINIEN

(MIDDELHAVET)

Alger

Karthago

TYSKLAND

POLEN

Donau

Wien

ØSTRIG

UNGARN

ITALIEN

Rom

SICILIEN

MELITA

MALTA

Tripoli

RUMÆNIEN

JUGOSLAVIEN

BULGARIEN

KonstantinopeL,

Istanbul

MAKEDONIEN

Actium

Athen

Korinth

KRETA

Kyrene

LIBYEN

(U.S.S.R.)

Jalta

(Sorte Hav)

Nikæa

Ankyra

TYRKIET

Efesus

Magnesia

KYPERN

Jerusalem

Alexandria

El Alamein

ÆGYPTEN

Petra

Nilen

Røde Hav

Syene

(Aswan)

(Kaspiske Hav)

Kaukasusbjergene

ARMENIEN

Tigris

Antiokia

SYRIEN

Emesa

Palmyra

Damaskus

Baghdad

Eufrat

PARTHERNES RIGE

IRAN

PERSIEN

BABYLONIEN

(Persiske Havbugt)

IRAQ

SAUDI-ARABIEN