Vær altid rede til forsvar
„Altid rede med et forsvar over for enhver der afkræver jer en grund for det håb der bor i jer, men I må gøre det med et mildt sind og dyb respekt.“ — 1 Pet. 3:15, NW.
1. Hvad er Jehova Guds tjenere blevet sammenlignet med? I hvilken forstand må denne lighed vise sig?
JEHOVAS vidner er blevet sammenlignet med mænd der er velbevandrede i den højeste lov, fordi de underviser retsindige mennesker i Guds lov. Ifølge Websters Dictionary er en jurist „en der er velbevandret i lovene, eller en lovpraktiker, rådgiver, advokat, o.s.v.“ Selv om ikke alle kristne er jurister og har deres virke i jordiske retssale, må de dog være velbevandrede, om ikke i love der er opstillet af mennesker, så i Jehovas, den højeste Lovgivers, lov. De må anvende Jehovas lov i praksis, de må være rådgivere i denne lov, og de må med held kunne forsvare den.
2. (a) Hvad er lov? (b) Om hvilken lov giver Jehovas vidner mennesker råd, og hvorfor?
2 Folk henvender sig til en sagfører for at få oplysning om hvordan de på rette måde kan undgå at blive skadet eller fortrædiget. Lov defineres som en handle- eller adfærdsregel. En sagfører giver derfor sine klienter råd med hensyn til hvordan de bør handle eller opføre sig i overensstemmelse med loven, og han forsvarer sådanne lovlige handlinger i retten. Verdslige sagførere konstaterer hvilke handlinger og hvilken opførsel der stemmer overens med menneskers love; Jehovas vidner er først og fremmest interesseret i at vide hvilke handlinger og hvilken opførsel der er i overensstemmelse med Jehovas love, de højeste love. De finder glæde i at give mennesker råd med hensyn til Guds lov og ord. Ikke alene fastsætter Jehovas lov, ligesom menneskers love, handle- og adfærdsregler; den bibringer også dem der er velbevandrede i den kristen tro og et sikkert håb. Når Jehovas vidner underviser retsindige mennesker i Guds lov, hjælper de dem således ikke alene til at bringe deres handlinger og opførsel i harmoni med Guds lov, men også til at blive stærke i den kristne tro og i det håb kristne har, så de kan undgå at lide skade og fortræd, eller at blive straffet af den højeste Dommer, Jehova.
3. Hvem skrev Peter sit første brev til?
3 Som dygtige kristne lovlærere må Jehovas vidner mere end forklare Guds lov. De må også forsvare den tro og det håb der bygger på denne lov. Ligesom sagførere må de foruden at kunne give råd også kunne føre et forsvar. Dette guddommelige krav finder vi nedskrevet i 1 Peter 3:15 (NW): „Altid rede med et forsvar over for enhver der afkræver jer en grund for det håb der bor i jer.“ Men for hvem gælder nu denne forskrift? Af hvem forventede apostelen Peter at de altid var rede til forsvar? Ventede han det kun af en særlig præsteklasse eller ventede han det af alle der hævdede at være kristne? Gælder denne forskrift derfor også den der læser dette nummer af Vagttårnet? Af det indledende vers i Peters brev ser vi til hvem Peter henvendte sig, nemlig „til de midlertidige indbyggere spredt rundt omkring i Pontus, Galatien, Kappadokien, Asien og Bithynien, til dem der er udvalgte“. (NW) Disse midlertidige indbyggere var kristne som levede blandt ikke-kristne jøder og hedningen i den romerske provins Lilleasien. Den romersk-katolske bibeloversætter Rupert Storr siger i en kommentar til 1 Peter 1:1, at apostelen Peter skrev sit første brev til kristne, og at kapitlerne 1:3 til 4:11 er et vidnesbyrd der henvender sig til dem der netop har ladet sig døbe.
4. Hvem gælder Peters ord i 1 Peter 3:15?
4 Peter forventede at disse kristne — og ifølge nævnte bibeloversætter endog af nydøbte — at de altid var rede til at forsvare og give en grund for det håb der boede i dem. Altså gælder 1 Peter 3:15 de kristne, og de må alle efterkomme det guddommelige krav om at de med held skal forsvare deres håb. Regner du, kære læser af Vagttårnet, dig selv for at være kristen? Hvis du gør det, gælder denne forskrift om altid at være rede med et forsvar for det håb der bor i dig, altså også dig. Er du rede? Hvis ikke vil et af Jehovas vidner være glad for at hjælpe dig.
5, 6. (a) I hvilken situation befandt de første kristne i Lilleasien sig? (b) Hvilke råd giver Peter dem for at de kan lade deres opførsel forblive ret?
5 Disse første kristne i Lilleasien befandt sig ikke i nogen behagelig situation. Indholdet i Peters brev antyder at de var udsat for mange prøvelser; men der ventede dem endnu større prøver. Den brændende forfølgelse som kejser Nero iværksatte, var endnu ikke begyndt. Ligesom det er tilfældet med tusinder af mennesker med god vilje i dag, havde disse nyomvendte kristne forladt deres tidligere religioner, afguder, kulter og overtro, ’det tomme liv, de havde arvet fra forfædrene’. (1 Pet. 1:18) De var i færd med at afføre sig den gamle personlighed og bringe deres livsførelse i harmoni med Guds lov og ord. Nu levede de ikke mere „efter menneskers lyster, men efter Guds vilje“. Deres tidligere trosfæller kunne ikke forstå denne forandring. De betragtede den som et frafald fra de almindeligt accepterede religiøse og nationale opfattelser og fra det gængse samfundsliv, præcis som folk gør det i dag. Det var en forbrydelse! Disse nye kristne blev genstand for had og forfølgelse fordi de aflagde „al ondskab og al svig og hykleri og misundelse og alskens bagtalelse“. „Derover undrer de sig nu og spotter jer, når I ikke med de andre styrter jer ud i den samme strøm af udsvævelser.“ (1 Pet. 2:1; 4:4) Ja, Djævelen selv bliver rasende når mennesker begynder at bringe deres handlinger og livsførelse, deres tro og håb i harmoni med Jehovas højeste og fuldkomne lov. „Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger, hvem han kan opsluge.“ — 1 Pet. 5:8.
6 Det er ingen let sag at forsvare sit håb under sådanne forhold. Peter formaner i sit brev disse kristne, der endnu ikke var blevet hærdede i prøver og forfølgelser, til at glæde sig, selv om de bedrøvedes i mange slags prøvelser. „Lad jeres opførsel forblive ret blandt nationerne.“ „Hav derfor et sundt sind og vær årvågne med hensyn til bønner.“ „Vær ved jeres sansers fulde brug, vær årvågne“ blandt mennesker der lever et „liv i tøjlesløshed, onde lyster, fylderi, svir, drik og skammelig afgudsdyrkelse“. (1 Pet. 2:12; 4:7; 5:8, NW; 4:3) De skulle være knyttet sammen under en teokratisk styrelse og organisation. „Elsk hverandre inderligt af hjertet.“ „Nær fremfor alt inderlig kærlighed til hinanden, . . . Vær gæstfri imod hinanden uden knurren. I samme forhold som hver enkelt har modtaget en gave skal I bruge den til at hjælpe hinanden med.“ (NW) (1 Pet. 1:22; 4:8-10) Og „endelig: Vær alle enssindede, medfølende, kærlige imod brødrene, barmhjertige, ydmyge; gengæld ikke ondt med ondt, eller skældsord med skældsord, men velsign derimod; thi til at arve velsignelse blev I kaldet“. (1 Pet. 3:8, 9) Disse råd skulle knytte de kristne tæt sammen og beskytte dem mod at falde fra.
7. (a) Hvordan var de blevet kristne? (b) Hvad skulle de nu også gøre?
7 Endnu en ting var nødvendig hvis deres opførsel skulle forblive ret; de måtte bekendtgøre og forsvare deres håb. Disse kristne havde lært hvad en ret opførsel vil sige. De havde lært det ved at den gode nyhed var blevet forkyndt for dem, hvorved de også havde modtaget et levende håb. Peter mindede dem om dette da han skrev: „Det . . . var . . . jer [profeterne] tjente med de ting som nu er blevet bekendtgjort for jer gennem dem der har forkyndt den gode nyhed for jer med hellig ånd som blev udsendt fra himmelen.“ Men, hvad skulle de nu desuden gøre? Hvad ventede Peter af hver eneste af dem? Hør engang! „Derfor, stålsæt jeres sind til aktivitet,“ siger han. Hvilken aktivitet? Peter svarer: „I skal forkynde hans guddomskraft, som kaldte jer fra mørket til sit underfulde lys.“ Og hvornår skulle de forkynde denne guddomskraft? De skulle altid være rede med et forsvar for det håb der boede i dem. — 1 Pet. 1:12, 13, NW; 2:9; 3:15.
8. Hvilken situation befinder vor tids kristne sig i? Og hvad sker der som følge af at der undervises i Guds lov og ord?
8 Forholdene i dag ligner meget dem der herskede i Lilleasien for nitten hundrede år siden. Den samme djævel går omkring og søger hvem han kan opsluge, og nationerne gør den samme vilje, idet de lever et „liv i tøjlesløshed, onde lyster, fylderi, svir, drik og skammelig afgudsdyrkelse“. Derfor gælder den samme forskrift vor tids kristne hvis de ønsker at opføre sig ret og blive i stand til at forsvare deres tro og håb. Den gode nyhed om Guds rige ved Kristus forkyndes nu for mennesker med god vilje, og den samme broderkærlighed knytter kristne tæt sammen i en teokratisk organisation. Og som følge af at den gode nyhed bliver forkyndt kommer mennesker ud af mørket ligesom de gjorde det for nitten hundrede år siden; de ophører med at ’rette sig efter de lyster som de før, i deres uvidenhed, levede i’, bliver sande kristne, lever nu for at gøre Guds vilje, og har et levende håb. På grund af denne forkyndelsesvirksomhed vendte over 70.000 sig sidste år fra deres tidligere opførsel og blev sande kristne. I de sidste ti år er Jehovas vidner i antal vokset fra 230.532 til 717.088 forkyndere.
Før et vellykket forsvar for dit håb
9, 10. (a) Beskriv den kristnes håb. (b) Hvornår opfyldes dette håb?
9 Alle disse kristne ejer et vidunderligt og sikkert håb, der til enhver tid er værd at forsvare over for alle slags mennesker. Dette håb bygger på Guds ords, Bibelens, sikre grundvold. Dette ord forsikrer dem om at Jehova Gud har skabt jorden til at bestå for evigt, til at blive befolket med ydmyge og retfærdige mennesker, hvorimod alle ugerningsmænd og onde skal ryddes bort. (Præd. 1:4; Es. 45:18; Sl. 37:9, 10, 29) Når det er sket vil ingen krige mere true og forfærde jordens beboere. Evigvarende fred og lykke vil blive resultatet for dem der kender og adlyder Jehovas lov og ord. (Mitra 4:3, 4; Es. 11:9) En ny verden ja, en verden der er fri for tårer, sorg, skrig og smerte, ja selv døden er borte. Mennesker får evigt liv på en paradisisk jord som følge af deres kundskab om Gud Jehova og hans søn Jesus Kristus. (Åb. 21:3, 4; Joh. 17:3) Jehovas rige indestår for at dette gudgivne håb bliver opfyldt.
10 Denne opfyldelse vil finde sted i vor tid. I Jehovas store slag, der på hebraisk kaldes Har-Magedon, vil den nuværende tingenes ordning blive fejet bort. Jehovas vidner nærer det sikre håb at denne store forandring fra den gamle til den nye ordning vil indtræffe i vor generations levetid. Hvilket håb! — Åb. 16:16; Matt. 24:34.
11. Hvordan må dette håb bekendtgøres, og hvad er nødvendigt?
11 Dette håb må nu bekendtgøres for alle slags mennesker på hele den beboede jord. Denne forkyndelse og undervisning skal imidlertid udføres effektivt og med godt resultat. Hvad nytter det om du ofrer alle dine kræfter på at forkynde den gode nyhed om Guds rige i dit distrikt, hvis du ikke kan sige det rigtige når du taler med folk i deres hjem? Kan du fremføre gode grunde for dit håb? Villighed er ikke tilstrækkeligt. Ønsker du når du er ude i tjenesten blot at vandre fra hus til hus, gå op ad trapper, banke på døre, tale til folk, og dog komme til kort når det gælder om at overbevise? Tværtimod, du ønsker at gå, banke på, tale og overbevise. Du ønsker at kunne bringe menneskers tanker i harmoni med de bibelske sandheder ved at kunne nedbryde falske læresætninger, bevise at treenighedsdogmet er falsk, at læren om den udødelige sjæl er hedensk, at der ikke findes nogen skærsild, og ved at udmale et skønt billede af den nye verden, indgive dem et håb og bringe dem trøst. Skal du kunne gøre dette må du vide hvad din tro går ud på, og du må kunne fremføre vægtige grunde for dit håb.
12. Hvilken frugt bærer nøjagtig undervisning som vist i tilfældet med Apollos?
12 I Apostlenes Gerninger 18:24-26 finder vi et udmærket eksempel på dette. Apollos var en veltalende mand og velbevandret i Skrifterne. Han besad nogen kundskab, og „da han var brændende i ånden, begyndte han med nogen nøjagtighed at tale og undervise om Jesus, men han kendte kun Johannes’ dåb. Og denne mand gav sig frimodigt til at tale i synagogen. Da Priskilla og Akvila hørte ham tog de ham med sig og forklarede ham Guds vej mere nøjagtigt“. (NW) Denne nøjagtige undervisning bar god frugt. Apollos, der nu kunne føre et nøjagtigt forsvar for sin tro og sit håb, og desuden var ivrig efter at hjælpe andre, fortsatte sin rejse og „var til stor hjælp for dem der var kommet til at tro på grund af Guds ufortjente godhed; for med kraft godtgjorde han grundigt at jøderne tog fejl, mens han ud fra Skrifterne offentligt beviste at Jesus var Kristus“. — Ap. G. 18:27, 28, NW.
13. Hvad må der i dag gives mennesker der blot tror på Gud eller har nogen kundskab?
13 Alle kristne forkyndere skulle ligesom Akvila og Priskilla kunne undervise mennesker der blot tror på Gud eller som har nogen bibelkundskab, så disse får en mere nøjagtig forståelse af sandheden. En sådan nøjagtig kundskab er nemlig nødvendig hvis man skal være en frugtbærende og produktiv forkynder, for apostelen Paulus udtrykker som sit ønske at alle kristne „må blive fyldt med nøjagtig kundskab om hans vilje med al visdom og åndelig skelneevne, så I kan vandre Jehova værdigt og på alle måder behage ham mens I fortsat bærer frugt i al god gerning“. — Kol. 1:9, 10, NW.
14. Hvorfor er det ikke det vigtigste at man siger en masse når man forkynder?
14 Skal kristne på alle måder kunne behage Jehova må de ikke alene forkynde den gode nyhed men også bære fugt. De må frimodigt fremføre den rette slags tale, ikke bare aflire en rivende ordstrøm. Det er ikke nødvendigt at sige så meget, men at sige netop det der giver fyldestgørende grunde for din tro og dit håb. Forstår folk det du siger til dem? Apostelen Paulus siger at det er bedre at tale fem ord med sin forstand så at andre kan blive undervist, end ti tusind ord i tunger, eller vendinger som ingen forstår. — 1 Kor. 14:19.
15. Hvem må en forkynder tilfredsstille med sine svar? Hvorfor? Hvad er nødvendigt?
15 Kristne må give agt på Paulus’ råd og undervise andre med ord der kan forstås. Deres sind må fyldes med nøjagtig kundskab om Jehova Gud, hans søn Jesus Kristus, hans rige, hans hensigt med universet og menneskeheden, hans love og principper. Først når den kristnes sind er fyldt med denne kundskab vil han kunne føre et vellykket forsvar for sin tro og sit håb. Må vi spørge dig: Har du tilegnet dig denne kundskab? Kan du svare, ikke alene så du selv er tilfreds dermed, men også så den spørgende er tilfreds? Har du af al kraft samlet dine tanker når du studerede, så du kan anvende Guds ord effektivt, som en der er udlært, og så du ikke behøver at skamme dig over ikke at kunne imødegå dem der siger imod? Paulus tilråder kristne: „Gør dit yderste for at fremstille dig som godkendt af Gud, som en arbejder der intet har at skamme sig over, som anvender sandhedsordet på rette måde.“ — 2 Tim. 2:15, NW.
16. (a) Hvad venter forældre af deres børn? (b) Hvad venter Jehova af sine tjenere?
16 Når du forkynder og forsvarer den gode nyhed og du afkræves en grund for dit håb, skulle du ikke af ren og skær magelighed støtte dig til andre, idet du tænker at de kan meget bedre end du. Jehova forventer at du selv kan opbygge dit håb på grundlag af Bibelen. Du kan bestemt ikke ønske at høre til dem „der altid lærer og dog aldrig kan nå til en nøjagtig kundskab om sandhed“ og derfor ikke er i stand til at forsvare deres håb selv. (2 Tim. 3:7, NW) Forældre venter at deres børn med tiden bliver voksne og selvstændige. En moder kan glæde sig over at tage sin lille dreng ved hånden og bringe ham sikkert over gaden. Men hun ville sandelig blive skuffet hvis hendes tyveårige søn sagde: „Mor, hold mig i hånden og hjælp mig over.“ Også en lovkyndig må en dag stå alene i retten og forsvare sin sag. Jehova venter ligeledes at kristne bliver voksne, så de hvornår det skal være kan aflægge regnskab for de grundlæggende sandheder der findes i Guds ord, Bibelen. — 1 Kor. 13:11.
17. Hvorfor er dagligt bibelstudium af største vigtighed?
17 Dagligt studium er det krav der vil stilles dig dersom du ønsker at være en frugtbærende kristen forkynder. Du må have et grundigt kendskab til det du vil forsvare overfor alle slags mennesker. Sæt derfor tid af til studium af Guds ord. Tænk ikke at du er for ung eller for gammel. Mén ikke at din verdslige uddannelse ikke er god nok. Hvad enten du er ung eller gammel, har en høj eller en ringe uddannelse, kan du lære din bibel at kende. Brug Bibelen hver dag; læs i den dagligt og meditér over det du læser, selv om du kun kan gøre det i et kvarter eller en halv time; så vil du blive ekspert i brugen af Guds ord, uanset din alder og uddannelse. Det vi beskæftiger os med dagligt vil vi til sidst mestre. Dagligt studium er en af de væsentligste faktorer når man skal udvikle evnen til effektivt at forkynde og forsvare den sande tro og det sande håb. Kristne skal lære det. „Også vore folk må lære at øve gode gerninger for at hjælpe, hvor det er nødvendigt, så de ikke skal være uden frugt.“ (Tit. 3:14) Ved at studere forbereder I jer „så I ved, hvorledes I bør svare enhver især“. — Kol. 4:6.
Lad Bibelen forsvare dit håb
18. Hvorfor bør man bruge Bibelen når man forkynder og forsvarer sit håb?
18 Den mest virkningsfulde måde du kan forkynde og forsvare dit håb på er ved at bruge Bibelen. Dit håb fik du fra Bibelen. Forsvar det med Bibelen. Ikke du, men Guds ord, Bibelen, skal overbevise mennesker med god vilje om at dit håb er velbegrundet. Ikke ved din forkyndelse alene, men ved dygtig anvendelse af Bibelen fører du et virkeligt forsvar for din tro og giver grunde for dit håb. Brug Bibelen så meget som muligt. Lad Bibelen tale i stedet for dig. Hvordan beskriver du den nye jord? Kun ved din tale? I så fald fører du et svagt forsvar for dit håb om Riget. Understøtter du din forkyndelse med skriftsteder fra Bibelen? Kan du mindst ti skriftsteder udenad så du kan udmale et vidunderligt billede af den nye jord? Så vil du være rede til at give gode grunde for dit håb. Kun hvis du benytter Bibelen kan folk se at dit håb er grundlagt på og i harmoni med Bibelen, og derfor pålideligt. Når du er gået må folk uvilkårligt sige: „Han viste mig det i Bibelen!“
19, 20. (a) Hvorfor må en kristen kunne forklare de bibelske sandheder så de er nemme at forstå? (b) Giv et eksempel. (c) Hvad skulle hver eneste kristen gøre?
19 Kristne må også kunne forklare de bibelske sandheder nøjagtigt og overbevisende så de er nemme at forstå. Det kræver forberedelse. Kan du for eksempel forklare den jordiske opstandelse? Katolikkerne lærer i deres apostolske trosbekendelse at tro på „kødets opstandelse“, altså at det legeme der lægges i graven skal opstå. Vidste du det? Det er ikke så mærkeligt at mange af dem har en besynderlig forestilling om opstandelsen og ofte trækker på smilebåndet når du nævner den. Påvirket af falske religiøse læresætninger ser de for sig de tunge gravsten blive skubbet til side ude på kirkegården, hvorefter de samme gamle legemer kommer frem fra gravene, — nogle mangler måske en arm eller et ben.
20 Du ved at Bibelen ikke lærer noget sådant. Den lærer derimod at de samme personligheder, eller „alle de som er i mindegravene“, skal opstå, og de skal naturligvis iklædes et kødeligt legeme. (Joh. 5:28, NW) Hvordan kan du på en overbevisende måde forklare denne vidunderlige og trøstende bibelske lære? Hvordan kan du befri mennesker fra den falske religions fejlagtige og overtroiske ideer? Det kan du kun hvis du lader dit sind være optaget af Guds ord hver dag. Vær ivrig efter at finde gode skriftsteder og argumenter der understøtter dit håb om opstandelsen af de døde, ikke døde legemer. Drøft emnet med andre Jehovas vidner. Lyt til deres forklaring af og forsvar for de dødes håb. Skriv de vigtigste argumenter og skriftsteder ned så du kan anvende dem senere. Vi skal her give dig et eksempel. Hvorfra tog Jehova det legeme han iklædte det første menneske, Adam? Første Mosebog 2:7 siger: „Da dannede Gud HERREN [Jehova] mennesket af agerjordens muld,“ og Første Mosebog 3:19 fortæller os hvor det samme legeme ville blive af når det døde: „Støv er du, og til støv skal du vende tilbage!“ Kendsgerningerne viser at dette er sandt. Ethvert legeme der lægges i graven, vender tilbage til støvet, til jordens grundstoffer. Disse legemer kan ikke oprejses, de bliver til støv. Men ligesom Jehova dannede et legeme til Adam af jordens støv, således vil han også af jordens støv danne et legeme til den personlighed som genopstår. Og som det var tilfældet med Adam, vil Jehova atter ’indblæse livsånde i dets næsebor, og mennesket vil blive en levende sjæl’. Spejd efter flere argumenter. Opstandelsen er kun én af Bibelens vidunderlige læresætninger. Den indeholder mange andre. Arbejd med en ny læresætning hver uge eller hver måned, og du vil erfare at du fra uge til uge bliver dygtigere til ganske enkelt, virkningsfuldt og overbevisende at forklare de bibelske sandheder.
21, 22. (a) Hvordan bør en forkynder betragte indvendinger? Giv eksempler på gode imødegåelser. (b) Hvad rådes vi til?
21 Den der vil være dygtig til at forsvare den kristnes tro og håb, må afgjort kunne imødegå indvendinger. Når Jehovas vidner forkynder budskabet om Riget, møder de bestandig de samme indvendinger. Du er en samvittighedsfuld forkynder og vil ikke ignorere disse indvendinger. Skriv en liste over dem. Grund over dem. Led igen efter slående argumenter og passende skriftsteder så du kan tilbagevise disse indvendinger når du forsvarer din tro.
22 Ofte kommer folk med en indvending når du beskriver de fredelige og retfærdige forhold på den nye jord; de siger at paradis er i himmelen og at der aldrig vil blive sådanne tilstande her på jorden. Hvordan kan du nu overbevise disse mennesker om at dit håb om en paradisisk jord er en sand bibelsk lære? Du kan for eksempel illustrere det med Esajas 65:21, 22, hvor der om den nye jords indbyggere siges at de skal bygge huse og bo der selv, plante vin og spise dens frugt. Her taler Esajas bestemt ikke om et bygge- og planteprogram i himmelen; han beskriver de fredelige og retfærdige forhold der skal herske på jorden. I Es 65 vers 25 siges der desuden: „Ulv og lam skal græsse sammen og løven æde strå som oksen.“ Denne profeti kan kun gælde jorden. Ingen vil påstå at løver en dag skal æde strå i himmelen. Søg efter flere lignende overbevisende argumenter, og anfør gode grunde for dit håb ved at anvende Guds ord rigtigt. Hvis du hver uge eller måned udarbejder en fuldstændig gendrivelse af en ny indvending, vil du blive dygtigere til at forsvare din tro og fremføre stærke grunde for dit håb over for alle slags mennesker.
23. Hvordan er Vagttårnet og anden litteratur som Selskabet har udgivet, en hjælp for dig til at forsvare dit håb? Nævn eksempler.
23 Som en dygtig forsvarer må du være vågen for at finde gode punkter i Vagttårnet og anden litteratur udgivet af Selskabet, punkter som du kan bruge når du forklarer Bibelens lære og når du imødegår indvendinger. Prøv at finde mindst et godt punkt i hvert nummer af Vagttårnet. Mærk dig det. Føj det til din liste over forberedte svar og imødegåelser. På denne måde vil din forståelse altid være levende, frisk og up to date.
24. Hvorfor må det kristne håb forsvares taktfuldt?
24 Når du skal kunne føre et vellykket forsvar for dit håb, er kundskab ikke nok. Du må også være i besiddelse af takt, hvilket Peter fremhævede: „Men I må gøre det med et mildt sind og dyb respekt.“ Hvordan ville du for eksempel på en taktfuld måde forsvare din tro hvis en katolik sagde til dig at der aldrig vil blive fred på jorden? Du må bruge en katolsk oversættelse af Bibelen og deri vise ham den profeti englene udtalte ved Jesu fødsel; den findes i Lukas 2:14: „. . . og på jorden fred for mennesker med god vilje.“ (Dy) Han vil være enig med dig i at denne profeti endnu ikke har fået sin opfyldelse. Altså — enten var englenes profeti ikke sand, eller også må der på et eller andet tidspunkt blive fred på jorden. Fortæl vedkommende at Jehovas vidner tror på det der står i den katolske bibeloversættelse, at de tror at englenes profeti er sand, og at der derfor vil blive indført fred på jorden, men at det kun er mennesker med god vilje der kommer til at glæde sig over denne fred, og at du netop søger efter sådanne mennesker for at hjælpe dem til at lære mere om denne fredfyldte jord. På denne taktfulde og venlige måde henleder du opmærksomheden på Guds ord. Når du taktfuldt forsvarer dit håb med Guds ord opstår der ikke diskussion, og du kan nære tillid til at dit vidnesbyrd vil gøre et gunstigt indtryk på mennesker med god vilje. „En Herrens træl behøver ikke at strides, men må være taktfuld mod alle, egnet til at undervise, . . . med mildhed undervise dem der ikke er gunstigt stemt, da Gud måske kan lade dem angre, hvilket vil føre til nøjagtig kundskab om sandhed.“ — 2 Tim. 2:24, 25, NW.
25. Hvad er Guds vilje med alle kristne?
25 Derfor siger vi til jer, Guds ords og princippers kristne forsvarere, enten I nu er unge eller gamle, ’gør jeres yderste som arbejdere der intet har at skamme sig over, men som anvender sandhedsordet på rette måde’ ved ’altid at være rede med et forsvar over for enhver der afkræver en grund for det håb der bor i jer, men I må gøre det med et mildt sind og dyb respekt’. Dette er Guds vilje med jer, og ved således at fuldføre jeres kristne tjeneste kan I være sikre på at jeres håb bliver opfyldt.