Hvorfor har de onde fremgang?

TRODS verdens mange retssale og fængsler hvor lovovertrædere straffes, tager ondskaben ikke af. Pengeafpressere bliver rige, samvittighedsløse forretningsmænd og politikere har fremgang, og onde mennesker opnår diktatorisk magt over store menneskemasser. Korruption, vold og enhver form for ondskab er stadig de frugter denne verden bærer. Verden har ikke forandret sig, selv om kristenhedens kirker i århundreder har været dens rådgiver og leder. Den er ikke retfærdigere nu end den var i det hedenske romerriges dage.

Nationer der hævder at være kristne bærer ikke kristendommens gode frugter. De efterlever ikke kristne principper. Hvorfor har kirkens mangeårige indflydelse ikke medført en forandring? Hvorfor blomstrer ondskaben stadig? Hvorfor har de onde fremgang mens de der prøver at gøre hvad der er ret og rigtigt lider? Vil det aldrig blive anderledes?

Jo, det vil afgjort blive anderledes, men det er ikke kristenhedens religiøse ledere der vil sørge for det. De har forsømt at lære folkene i kristenheden hvordan de skal vandre på den gode måde Kristus vandrede, og hvordan de skal leve i overensstemmelse med hans påbud. De har ikke været et eksempel til efterfølgelse. Hvordan skulle de religiøse ledere der var ansvarlige for den frygtelige inkvisitions onde handlinger kunne indgyde kærlighed til retfærdighed i menneskers hjerter? Hvordan kan religiøse ledere som har søgt grusomme herskeres venskab, og som tydeligt har vist at de billigede sådanne herskeres ukristne adfærd, lære folk at holde sig fra det onde og leve et retskaffent liv?

Den kommende forandring indtræder fordi Gud selv iværksætter den. Det forudsagde han da han lod en profet skrive: „Ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier på HERREN [Jehova], skal arve landet.“ (Sl. 37:9) Det var denne gode nyhed Kristus forkyndte da han fortalte mennesker om Guds rige og lærte sine efterfølgere at bede om at Guds vilje måtte ske på jorden som i himmelen.

Kristi efterfølgere lærte at de skulle se hen til en ny verden som Gud ville skabe; deraf må man slutte at den nuværende verden ikke er af Gud. Bibelen bekræfter rigtigheden heraf. Skaberen er ikke verdens hersker og er ikke ansvarlig for dens onde frugter. Dens gud og hersker identificeres i Skrifterne som Satan, den onde åndeskabning der stiftede et himmelsk oprør mod den overordnede Suveræn. „De vantro, hvis tanker denne verdens gud har slået med blindhed, så de ikke skuer ind i det lys, der stråler fra evangeliet om Kristi herlighed, han, som er Guds billede.“ „Hele verden er i den Ondes vold.“ — 2 Kor. 4:4; 1 Joh. 5:19.

Er det egentlig så mærkeligt at de onde har fremgang og at ondskaben florerer, når man tager i betragtning at selve den personificerede ondskab er verdens usynlige hersker? Er det ikke snarere hvad man kunne forvente? Denne kendsgerning forklarer hvorfor Kristus sagde til sine efterfølgere: „Var I af verden, så ville verden elske sit eget; men fordi I ikke er af verden, men jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden jer.“ (Joh. 15:19) Dette had til kristne har bestået op gennem århundrederne og ind i vor tid. Verden regeres af retfærdighedens fjende, og derfor elsker den ikke Guds tjenere. Henvendt til Guds indviede tjenere der lever i vor tid sagde Jesus: „Så skal man overgive jer til trængsel og slå jer ihjel, og I skal blive hadet af alle folk for mit navns skyld.“ — Matt. 24:9.

Ondskabens ophør i sigte

Gud har til hensigt at bringe vor tids djævelske tingenes ordning til ophør. Vi kan være sikre herpå fordi de ting vi nu ser finde sted blev forudsagt af Kristus, og han fortalte at de skulle være synlige tegn på de sidste dage. Til den fastsatte tid vil Guds himmelske hærstyrker under anførsel af Jesus Kristus tilintetgøre denne verden som Satan i tusinder af år har behersket. Den vil blive afløst af en ny verden som Gud skaber.

Når Guds rige hersker over jorden uden indblanding fra anden side, er det ikke ondskab men retfærd der vil blomstre. De onde vil ikke være mere. Dette blev for længe siden forudsagt. „En liden stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans sted, så er han der ikke.“ — Sl. 37:10.

Indtil det tidspunkt indtræffer vil de onde stadig have fremgang og beherske jorden. De vil, som Bibelen forudsagde, blive ved med at forfølge dem der elsker retfærdighed. Eftersom de ondes timeglas snart er udløbet, er det tåbeligt at misunde dem deres fremgang og mene at det er bedre at være som de. Lyt til denne guddommelige advarsel: „Græm dig ikke over ugerningsmænd, misund ikke dem, der gør uret! Thi hastigt svides de af som græsset, visner som det friske grønne.“ „Misund ikke de gudløse; thi den onde har ingen fremtid, gudløses lampe går ud.“ — Sl. 37:1, 2; Ordsp. 24:19, 20.

I stedet for at følge de onde i deres ondskab fordi de har fremgang, er det så ikke langt klogere at følge retfærdighedens vej og leve længe efter at de onde er blevet til støv? Er det ikke bedre at leve i fremtiden end, som de, kun at leve i nuet? Så hvorfor være misundelig på de onde? Deres dage er talte.

Gud har i sit ord forklaret hvorfor de onde har fremgang, og han har afstukket den vej de ydmyge skal vandre. Det er en vej der fører til liv i hans retfærdige nye verden. Men ingen kan følge den og samtidig klynge sig til den nuværende verden. „Ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud?“ — Jak. 4:4.

Ingen behøver at være i vildrede fordi de onde har fremgang. Hvad andet kan man vente under en djævelsk tingenes ordning? De ydmyge og sagtmodige kan glæde sig over at befrielse fra de onde er i sigte. Snart vil de onde ikke være mere, men „de sagtmodige skal arve landet“. — Sl. 37:11.