Spørgsmål fra læserne

● Hvem skriver Vagttårnsselskabets litteratur, og hvilken uddannelse har skribenterne? — M. D., De forenede Stater.

Vagttårnsselskabets litteratur udgives i Vagttårnets Bibel- og Traktatselskabs navn. Uanset hvem der skriver de enkelte artikler bliver disse omhyggeligt gennemgået af medlemmer af det styrende råd før litteraturen udgives; man kan derfor med rette betragte artiklerne som kommende fra Selskabet. Vort forkyndelsesarbejde udføres ikke for at forherlige mennesker eller for at mennesker kan få et navn i denne verden; vi benytter ikke den fremgangsmåde at vi fremhæver menneskers navne for at få folk til at studere Guds ord ved hjælp af Vagttårnsselskabets litteratur. Vi undgår enhver form for mennesketilbedelse og alt hvad der kan animere dertil. I overensstemmelse hermed offentliggør Selskabet ikke navnene på de skribenter der udarbejder de forskellige bøger, brochurer, blade eller artikler som udgives. Skribenterne vælger at forblive anonyme, ikke fordi de helst ser at deres uddannelse er ukendt, men for at de der studerer litteraturen kan koncentrere sig om de sandheder og kendsgerninger der fremholdes i stedet for at tænke på hvem forfatteren er og lade sig påvirke heraf. Skribenterne ønsker at Selskabet, og ikke den enkelte medarbejder ved udarbejdelsen af litteraturen, skal være det der anbefaler Vagttårnets litteratur til alle læsere, og de ønsker ikke at læsernes opmærksomhed skal rettes mod nogen enkeltperson, men mod den organisation Jehova Gud benytter som redskab. — Matt. 24:45-47.

Vi lader derfor litteraturen tale for sig selv. Dens sagkyndige karakter, dens logiske fremstilling af Bibelens ord og dens trofaste fastholden ved Bibelen, er det der skulle gøre indtryk på læseren og overbevise ham om at det er Bibelens sandhed han har stiftet bekendtskab med. Det er ikke verdslig lærdom der kræves. Det blev der heller ikke lagt vægt på ved nedskrivningen af De kristne græske Skrifter, fra Mattæus-evangeliet til Åbenbaringen. Nedskriverne af disse syvogtyve bøger var ulærde mænd regnet efter en verdslig målestok. Peter og Johannes var jævne fiskere, Mattæus var skatteopkræver, Markus, som var fra Jerusalem, var ikke en kendt lærd, Jakob var halvbroder til Jesus, der var tømrer i Nazaret. Den eneste der gør krav på at have nogen uddannelse er Paulus. Og dog siger han i Filipperbrevets tredje kapitel at han regner alle sine verdslige fordele for tab i sammenligning med den kundskab om Jesus Kristus han har fået efter at være blevet en efterfølger af Frelseren.

Bibelen viser at det var skribentens besiddelse af den hellige ånd der var den vigtige faktor ved nedskrivningen af Bibelens bøger, og at det var den hellige ånd der bevægede troende mænd til at nedtegne Guds ord. (2 Pet. 1:21; Ap. G. 28:25) Det er også denne ånd der er nødvendig for at man kan forstå Bibelen. „Men vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi kan lære at kende, hvad Gud i sin nåde har skænket os; og derom taler vi ikke med ord, lærte af menneskelig visdom, men med ord, lærte af Ånden, idet vi tolker åndelige ting med åndelige ord. Men et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der stammer fra Guds Ånd; thi det er ham en dårskab, og han kan ikke forstå det, thi det må bedømmes åndeligt.“ (1 Kor. 2:12-14, fodnoten) Det er grunden til at verden, med al sin visdom, ikke er kommet til at kende Gud og forstå hans hensigter; den ejer ikke den visdom der kommer ovenfra.

Med dette i tanke opmuntrer vi alle der søger Bibelens sandhed, til at forstå at det først og fremmest er nødvendigt at de mænd der er ansvarlige for det stof som bringes i vort selskabs litteratur, har den hellige ånd. Vidnesbyrdet om den hellige ånds medvirken, hvilket ses af kvaliteten og indholdet af de skrifter der udgives af Vagttårnsselskabet, skulle være den faktor som tilligemed en sammenligning af udtalelserne deri med Guds ord, De hellige Skrifter, tilfredsstiller og overbeviser.