Bibelen har stadig ikke sin lige

NÅR et menneske ikke har sin lige kommer ingen på højde med eller ved siden af det. Når det drejer sig om bøger findes der ét værk der i sandhed ikke har sin lige, intet andet værk kommer på højde med det, eller kan gøre det rangen stridig. Værket er Guds ord, Bibelen. Den er ikke uden grund blevet kaldt Det guddommelige Bibliotek, for den er ikke bare én bog, men en samling på seksogtres skrifter, større, og mindre bøger der i størrelse varierer fra én side til cirka to hundrede sider.

På utallige måder viser denne bøgernes Bog sig at være uden lige: Ved opfyldelsen af dens mange profetier, især dem der har tilknytning til Jesu Kristi første og anden nærværelse; ved dens indflydelse på menneskers liv, når den for eksempel kan formå ju-ju-dyrkende, krigeriske, polygame indfødte til at vende om og blive gudfrygtige, fredelige, monogame kristne; ved dens objektive og nøjagtige historiske beretning, der bekræftes af arkæologiske fund, for eksempel dem der er gjort i Palæstina i vor tid; ved den harmoni der præger dens budskaber — skønt skrevet af cirka femogtredive mænd over en periode på cirka 1600 år giver de alle Guds navn og rige førstepladsen — og ved den ærlighed og oprigtighed hvormed nedskriverne udtrykker sig.

I betragtning af de mange angreb der har været rettet mod Bibelen, betydelig stærkere angreb end de der har været rettet mod andre bøger, beviser selve dens beståen at den har en livskraft uden lige. Den er blevet og bliver stadig bekæmpet af al magt af totalitære styreformer, både politiske og religiøse. Ikke alene har de ført propaganda imod den, men de har gjort det vanskeligt at få fat i den. To slående eksempler herpå er Francos Spanien og Khrushchevs U.S.S.R.

Ateister, agnostikere, humanister og unitarer retten uophørligt skarpe angreb på Bibelen. Videnskabelige teorier udgives for at være videnskabelige kendsgerninger, skønt teorierne modsiger hinanden og stadig ændres. Da Darwins Origin of the Species [Om arternes oprindelse] i 1959 fyldte hundrede år blev der en glimrende lejlighed til at overdænge „skabelsesmyten i Bibelen“ med hån, spot og latterliggørelse. Men intet af den slags har formået at mindske Bibelens udbredelse.

Trods den store skade Bibelens foregivne venner har voldt den, har den stadig ikke sin lige. Mange har vendt den ryggen på grund af de hundreder af modstridende læresætninger, der alle påstås at hvile på Bibelen. Fundamentalisterne på deres side gør usigelig skade med deres urimelig bogstavelige udlægning af Bibelen, og modernisterne råber op fordi kristne antager Bibelen som Guds ord. De giver deres følelser luft og siger: „Hvilken parodi på den kristne tro har denne tilbedelse af en bog kaldet Bibelen ikke været! . . . Hvordan kan man forstå hvad Bibelen siger uden at have kendskab til hvad Bibelen er?“ For en overvejende del af vor tids præster er Bibelen uheldigvis ikke det Jesus sagde den var: hans Faders, Jehova Guds, ord. — Joh. 17:17.

Bibelens såkaldte venner skader den ikke alene ved deres modstridende og ubibelske læresætninger, men også ved deres ubibelske adfærd. Krige, politisk korruption, materialisme og kriminalitet kendetegner nationerne i kristenheden, som tjener Bibelen med læberne. Intet under at østerlændinge betragter Bibelen med skepsis.

Man kan i sandhed sige at når Bibelen trods al den modstand og urigtige fremstilling den har været udsat for stadig eksisterer, er det et yderligere bevis for at den er uden lige og støttes i sin påstand på at være af guddommelig oprindelse. Det understreger rigtigheden af det vidnesbyrd den giver sig selv: „Græsset visner, og blomsterne falder; men Herrens ord bliver evindelig.“ — 1 Pet. 1:24, 25.

For nylig fremkom der i pressen et vidnesbyrd fra vor tid om Bibelens levedygtighed. En meddelelse viste at hele Bibelen eller dele af den er oversat til 1136 forskellige sprog. Hele Bibelen er oversat til 215 sprog, og de kristne skrifter, der tilsammen fylder mere end en almindelig nutidsroman gør, til 273. I 1958 distribuerede ét amerikansk bibelselskab alene mere end 16,6 millioner eksemplarer af Bibelen og føjede tre nye sprog til det antal sprog den nu udkommer på, således at tallet kom op på 1136. — Time, den 25. maj 1959.

I forbigående skal det bemærkes at den villighed hvormed Bibelens venner vier deres tid, midler, ja endog hele deres liv, til oversættelsen, udgivelsen og distribueringen af Bibelen, er endnu et bevis for at Bibelens lige ikke findes. Hvilken anden bog beriger læserne i den grad at de tilskyndes til at bringe sådanne ofre? Hvor er de selskaber der udgiver Koranen og Vedaerne, og hvor er deres missionærer? I øjeblikket er der udgivet og distribueret mere end to milliarder bibler.

I betragtning af det foregående synes det mærkeligt at en radiostation i De forenede Stater i april 1959 sagde at andre bøger er oversat til langt flere sprog end Bibelen. I meddelelsen kom Lenins bøger øverst på listen. Derefter fulgte Jules Verne, kendt for sin bog Jorden Rundt i 80 Dage, og Shakespeares skuespil. Langt nede i rækken kom Bibelen. Hvad man glemte at fortælle var imidlertid, at denne liste kun gjaldt for året 1957, og absolut intet havde at gøre med det samlede antal oversættelser af de pågældende bøger. UNESCOs rapport viste endvidere at der samme år i alt blev udgivet 27.978 forskellige bøger i femogtres lande og på mere end to hundrede sprog; mere end halvdelen af bøgerne var romaner. Hvor længe de mange bøger om videnskabelige emner vil gælde som autoriteter kan man kun gætte på.

Alt dette minder en om de ord en viis konge nedskrev for omkring tre tusinde år siden: „Der er ingen ende på, som der skrives bøger, og megen gransken trætter legemet. Enden på sagen, når alt er hørt, er: Frygt Gud og hold hans bud! Thi det bør hvert menneske gøre.“ For at kunne det må man have, ikke Lenins, Jules Vernes og Shakespeares værker, men den ene bog der stadig er den der er oversat til flest sprog og som stadig er den mest udbredte, bogen der stadig ikke har sin lige, Guds ord, Bibelen. — Præd. 12:12, 13.