Hvordan man viser teokratisk takt
EN søndag formiddag tidligt på efteråret gik to af Jehovas vidner fra hus til hus i den smukke tyske bydel i Philadelphia, Pennsylvanien. En venlig ung frue inviterede dem indenfor, skønt hun samtidig fortalte dem at hun havde travlt og at hun var katolik. Alligevel bad hun dem sætte sig, og hun lyttede til den bibelprædiken som det ene vidne holdt. Da vidnerne rejste sig for at gå spurgte damen dem: „Hvad mener De om Billy Graham?“
● Et af vidnerne svarede: „I visse retninger kan man sige at Billy Graham ligner Apollos, en discipel der levede på apostlenes tid. Som De kan se her fortæller Apostlenes Gerninger 18:24-26 at Apollos var en veltalende mand, og da han var velbevandret i Skrifterne ’begyndte han med nogen nøjagtighed at tale og undervise om Jesus, men han kendte kun Johannes’ dåb’. (NW) Da to kristne, Priskilla og Akvila, hørte ham tale henne i synagogen i Efesus inviterede de ham ’med sig og forklarede ham Guds vej mere nøjagtigt’. Ja, det er netop hvad Billy Graham trænger til. Han er en veltalende mand der forkynder med nogen nøjagtighed, men han har brug for at et af Jehovas vidner forklarer ham Guds vej mere nøjagtigt.
● Hvor vigtigt det er, ikke alene at have nogen kundskab om Bibelen men også at have fuldstændig nøjagtig kundskab om den fremgår af det Bibelen i Apostlenes Gerninger 19:1-7 har at sige om effektiviteten af Apollos’ forkyndelse. Der fortælles om at apostelen Paulus kom til Efesus, hvor, som De husker, Apollos havde virket; og her mødte Paulus nogle af disciplene. Da han spurgte dem: ’Fik I Helligånden, da I kom til troen?’ svarede de: ’Vi har ikke engang hørt, at der er en Helligånd.’ Det forbavsede åbenbart Paulus meget, for han spurgte dem: ’Hvilken dåb blev I da døbt med?’ De svarede: ’Med Johannes’ dåb.’ Nu gav Paulus dem fuldstændig nøjagtige oplysninger idet han redegjorde for forskellen på at være døbt med Johannes’ dåb og Jesu dåb, og følgen blev at de lod sig døbe i Jesu navn og modtog den hellige ånd.“
● „De ser således,“ fortsatte vidnet, „at selv om en veltalende og ivrig taler måske nok kan virke overbevisende uden dog at have helt nøjagtig kundskab om Bibelen, er det han udretter ikke af værdi i Guds øjne. Det vigtigste af alt på Apollos’ tid var at blive døbt i Jesu Kristi navn og modtage den hellige ånd, for det var først ved åndens udgydelse på Pinsedagen at den kristne menighed fik sin start. Alligevel vidste Apollos intet om den hellige ånd. Og derfor var der ingen af hans tilhørere der ved hans forkyndelse blev gjort rede til at modtage det himmelske kald, den belønning som Rigets budskab på den tid stillede i udsigt for alle der angrede, omvendte og indviede sig til at gøre Guds vilje.
● Det samme princip gør sig gældende i dag. Trods deres veltalenhed og mange citater fra Bibelen ved vor tids populære evangelister intet om hvor betydningsfuldt Jehovas navn og ophøjelsen af det er, hvor betydningsfuldt det er at Guds rige er nær og at Harmagedon står for døren. Men alle der ønsker at overleve Harmagedon og vinde livet i Guds nye verden må nødvendigvis kende disse sandheder. Graham burde være villig til at ydmyge sig og lære disse sandheder at kende, for det er det vigtigste og desuden det mest betimelige i dag.“ Forklaringen stillede denne beundrer af Billy Graham tilfreds.
● Et andet sted, nemlig i Brooklyn, gik samtidig et andet Jehovas vidne fra hus til hus og forkyndte den gode nyhed om Guds rige. En dame indvendte: „Jeg er katolik,“ som var dette tilstrækkelig grund til at vidnet skulle gå igen. Det gjorde han imidlertid ikke men fortalte i stedet venligt at han besøgte medlemmer af alle kirker i den hensigt at opbygge troen hos dem. „Vi har brug for mere tro på Gud og hans ord,“ fortsatte han „som det fremgår af de stadig flere forbrydelser og den stigende ungdomskriminalitet i lande der kalder sig kristne. Der ville ikke finde nær så mange forbrydelser sted hvis menneskene havde mere sand tro på Gud. Skal det opnås er det nødvendigt at vi mennesker får større kendskab til Bibelen, og det er grunden til at jeg aflægger Dem besøg.“ Han fortsatte sin prædiken og damen glemte helt sin indvending. Det endte med at hun modtog bibelhåndbogen „Your Will Be Done on Earth“ og indvilligede med glæde i at forkynderen kom igen.
● Intet under at Paulus sagde: „En Herrens træl . . . må være taktfuld mod alle, egnet til at undervise.“ — 2 Tim. 2:24, NW.