Sandheden skal bestå

HVAD afgør hvad der er sandhed? Er det blot et spørgsmål om hvordan man ser på en ting? Kan man sige at det der er sandhed for dig er sandhed, og at det der er sandhed for din næste også er sandhed, selv om jeres opfattelser modsiger hinanden? Eller kan man sige at det der er almindelig anerkendt og troet er sandhed? Nej, det er ikke personlige indtryk, ideer og popularitet der afgør hvad der er sandhed. Det afgøres af den der har skabt mennesket. Han skabte det materielle univers i harmoni med bestemte fysiske sandheder som han lod indgå deri. Disse sandheder står fast, selv om mennesker har opstillet forskellige teorier. Før man accepterer en teori som sandhed må beviser der kan iagttages godtgøre at den stemmer overens med disse sandheder.

Normen for åndelige sandheder blev også fastsat af Gud og findes i hans skrevne ord, Bibelen. Hans ord er den målestok menneskers tro må passe efter hvis man skal kunne anerkende den som sandhed. For 1900 år siden sagde Jesus Kristus til Gud: „Dit ord er sandhed.“ (Joh. 17:17) Det er det stadig, selv om det modsiges af mennesker der er kloge i egne tanker.

Guds sandhed ændres ikke og gøres ikke til intet fordi et vældigt propagandamaskineri har haft held til at ensrette menneskers sind og tankegang efter visse politiske herskeres forkvaklede synspunkter. Den forgår ikke selv om anerkendte statsreligioner modsiger den eller hævder at menneskelig tradition også er norm for hvad der er sandhed. Guds sandhed kommer aldrig til kort i en debat med højt uddannede mennesker der retter snedige argumenter imod den. Skønt dårligere uddannede menneskers modargumenter synes svage og ikke særlig imponerende, vil Guds sandhed bestå og i det lange løb vinde debatten. Tiden vil bevise at den har ret og de verdsligvise uret.

Sandheden er som sæd der falder i en god jordbund. Den spire der vokser op kan modstå solens brændende hede og stormens sus. Den er så kraftig at den kan få en klippe til at revne. Sådan er det også med Guds ords sandhed. Den udsættes for en brændende forfølgelse og den afslører og slår revner i de falske løgne der ellers syntes at være uforanderlige og urokkelige som klipper. Propagandister, verdslige intellektuelle og indflydelsesrige religiøse grupper kan rette deres angreb imod den og tilsyneladende gøre den til intet, men den vokser hårdnakket op igen og igen. Længe efter at disse angribere er borte lever sandheden stadig i mange gudfrygtige menneskers hjerter.

Du er måske tilsluttet en anerkendt religiøs organisation, eventuelt den der er statsreligion i det land hvor du bor; men gå alligevel ikke ud fra at dens læresætninger er sandheden, at dens popularitet, store medlemstal og alder er en garanti derfor. Hvis dens læresætninger skal være sande må de stemme overens med Guds ord, ligesom videnskabelige teorier må stemme med Guds sandheder i det fysiske univers, hvis de skal kunne anerkendes som sande. Prøv din religion med Guds skrevne ord og se om dens lærepunkter står eller falder. Hvis du føler dig overbevist om at de kan stå, bør du ikke være uvillig til at tale om dem når Jehovas vidner kommer ved din dør. Harmonerer læresætningerne ikke med Guds ord, er de blot et produkt af menneskelig filosofi og tradition, kan de ikke bestå. Når tiden er inde vil både de og de mennesker som sætter deres lid til dem falde. „Når en blind leder en blind, falder de begge i grøften.“ — Matt. 15:14.

Guds sandhed er ingenlunde mere populær i dag end den var på Jesu tid. Dengang gik den på tværs af populære religiøse opfattelser, og i dag gør den det samme. Had fik verden til at forfølge Kristus og dem der fulgte ham; i dag viser verden den samme modvilje over for dem der forkynder sandheden. Apostelen Paulus forudsagde at sandheden ikke ville blive populær: „Sådan skal også alle de, som vil leve et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus, blive forfulgt. Men onde mennesker og bedragere kommer længere og længere ud i det onde; de fører vild og farer vild.“ — 2 Tim. 3:12, 13.

Kristenheden hævder at være kristen og at holde sig til sandhederne i Guds ord, men dens gerninger viser noget ganske andet. Med munden har den holdt sig nær til Gud, men dens hjerte har været langt fra ham. „’Det er forgæves, de dyrker mig, når de fører lærdomme, som kun er menneskebud.“ (Matt. 15:9) I tidens løb har den prøvet at undertrykke Guds sandhed ved at brænde bibler, martre og dræbe bibeloversættere og mennesker som læste Bibelen, og ved at prøve at lukke munden på dem der forkyndte den. Kristenhedens ledere har ved deres gerninger vist sig at være onde bedragere som gav sig ud for at være Kristi efterfølgere. „Thi den slags mennesker er falske apostle, svigagtige arbejdere, der giver sig skin af at være Kristi apostle.“ — 2 Kor. 11:13.

Trods forsøg på at ødelægge Guds skrevne ord og bringe dem der forkyndte dets sandhed til tavshed, har Guds sandhed sejret. Den er vedblevet med at spire frem af den gode jordbund, gudfrygtige hjerter, og har frembragt god frugt til Guds ære. I dag forkyndes den overalt i verden trods megen modstand fra kristenhedens politiske og religiøse ledere. Den harmonerer ikke med politisk ærgerrighed og taktik, og den tager afstand fra mange populære religiøse skikke og læresætninger.

Begå ikke samme fejl som de mennesker der i det første århundrede afviste sandheden som Jesus Kristus forkyndte, fordi den ikke harmonerede med den tids gængse tro og blev fordømt af folkets religiøse ledere. Drag ikke den fejlslutning at et stort medlemstal, alder og popularitet er en garanti for at en religiøs organisation lærer sandheden. Nej, lad dig hellere lede af den sandhedsnorm Gud har givet dig — hans skrevne ord, Bibelen. Vær mistænksom over for religiøse ledere som søger at få dig til at lade være med at læse den. Hvis det de lærer er sandt, behøver de ikke at frygte fordi folk læser Guds ord.

Trods alle denne verdens bestræbelser for at undertrykke Guds sandhedsord eller at fordærve det med populære traditioner og filosofier, står det fortsat som målestokken for al åndelig sandhed. Det vil vedblive at bestå, og det samme vil de mennesker som bringer deres liv i harmoni med det, længe efter at denne verden og de der elsker den er blevet til støv og dens populære trossætninger til længst forsvundne fantasterier. „Vor Guds ord bliver evindelig.“ — Es. 40:8.