Den kristnes gode hjerteforråd
„Et godt menneske tager gode ting frem af sit hjertes gode forråd . . . thi hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.“ — Luk. 6:45.
1. Hvad er Lukas 6:45 en forsikring om, og hvem gælder denne?
ET KRISTENT hjerte, „et godt menneskes“ hjerte, rummer et godt forråd af evige rigdomme. Dette gode forråd i en kristens hjerte fornys og øges til stadighed, der deles ud af dets overflod men det tømmes dog aldrig, mindskes end ikke. Jesu ord forsikrer dig om at du kan opnå et sådant godt forråd hvis blot du inderligt ønsker at være „et godt menneske“: „Et godt menneske tager gode ting frem af sit hjertes gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd; thi hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.“ — Luk. 6:45.
2. (a) Af hvilken slags rigdomme består hjertets gode forråd? (b) Hvad er det nøjagtig bibelkundskab forlener en kristen med? (c) Hvad beviste Jesus at der boede i ham? (d) Hvad viser at der findes et godt forråd i hjertet?
2 Hvad består dette hjertets gode forråd af? I betragtning af at munden løber over med hvad hjertet er fuldt af, af hjertets overflod, må det gode forråd bestå af sindets, hjertets og åndens rigdomme — åndelige rigdomme. Nøjagtig kundskab fra Jehovas ord forlener en kristen med de åndelige egenskaber og evner som ejedes af den Lærer hvis ord står skrevet i Lukas-evangeliets sjette kapitel, Kristus Jesus. Hans liv og udtalelser beviste at der i hans hjerte boede kærlighed, sandhed, forståelse, visdom, glæde, fred, tro, håb, tillid, vished, og taknemmelighed mod Jehova Gud. Det er de sande rigdomme, og de eksisterer også i dag. De har deres oprindelse i Guds ord, i tro på og i hengivenhed for Gud, og det kristne hjerte er fuldt af dem. Når de egenskaber og evner som prægede Kristus gør sig synligt gældende i den kristnes liv og færden, beviser de at hjertets gode forråd er en realitet. Hjertets overflod sætter munden i stand til at tale. Alle de åndelige rigdomme som hjertets gode forråd består af, øver indflydelse på og øger evnen til at tale gode ting.
3, 4. Hvad skal man lægge mærke til i betragtning af hvad vers 40 i Lukas-evangeliets kapitel 6 siger?
3 Når man skal forklare og definere den kristnes gode hjerteforråd er der, i betragtning af det som kristendommens Lærer ifølge Lukas-evangeliets sjette kapitel har udtalt om undervisning, en del mere at sige. Man bør lægge mærke til følgende:
4 Af det der til overflod fyldte Kristi Jesu hjerte, som var helt overgivet til Jehova, kunne han undervise til Guds ære og bringe velsignelser til dem han lærte. Han underviste dem til fuldkommenhed, og de fattede til fulde hvad han lærte dem. Dette fremgik af en ganske særlig omstændighed, i harmoni med Jesu egne ord: „En elev står ikke over sin lærer, men enhver som er fuldkomment undervist vil blive ligesom sin lærer.“ (Luk. 6:40, NW) Det der skulle kendetegne den der blev undervist, eleven, var at han blev ligesom sin lærer. Heraf ser vi hvad det er Jesus viser skal være beviset på at læreren har held med sin undervisning: Har undervisningen været grundig og har den underviste forstået stoffet godt, vil eleven blive som læreren. Om undervisningen er lykkedes fremgår af om eleven taler og handler som var han læreren. Af Lukas-evangeliet 6:45 har vi lært at tilstedeværelsen af et godt forråd i den kristnes hjerte giver sig udslag i at munden taler af hjertets overflod.
5. (a) Hvordan kommer hjertets gode forråd til udtryk? (b) Hvorfor er det en kunst af stor værdi?
5 Derfor vil den som ejer et kristent hjertes gode forråd vise det ved som sin lærer at have en aktiv færdighed i og evne til at undervise. I hjertets gode forråd indgår denne aktive færdighed i og evne til at undervise, og er derfor en kunst af stor værdi, en fornem kunst, „undervisningens kunst“. — 2 Tim. 4:1, 2, NW; Parkhurst.
6. På hvilke to felter vil et „godt menneske“ være beskæftiget?
6 Et „godt menneske“ er altid elev og lærer altid noget. På samme tid vil det i lighed med sin lærer altid selv lære fra sig. Jehovas vidner erkender hvor vigtigt det er at være lærere, idet de er opmærksomme på hvordan Bibelen nævner at Jesus underviste, for eksempel i Mattæus-evangeliet 5:2, ifølge hvilket Jesus „tog . . . til orde, lærte dem“. Jesus „begyndte igen at lære ved søen. . . . Og han lærte dem mange ting i lignelser, og han sagde, mens han lærte dem . . .“ (Mark. 4:1, 2) I Markus-evangeliet 9:31 står at „han lærte sine disciple“.
7. Hvilken befaling understreges her?
7 Denne kærlige Lærer befalede direkte de kristne at undervise: „Gå derfor og gør disciple af folk af alle nationer, . . . idet I lærer dem at holde alt det som jeg har befalet jer.“ — Matt. 28:19, NW.
8. Nævn nogle af de ting som kendetegnede apostlenes lærergerning.
8 Apostlene var blandt dem Jesus lærte og underviste, og de følte det bydende nødvendigt at de personligt var med til at undervise andre. De forkyndte, „og de holdt ikke op med hver dag at lære i helligdommen og i hjemmene og at forkynde evangeliet om, at Jesus er Kristus“. (Ap. G. 5:42) Apostelen gav denne lærergerningens skat en særskilt placering i forhold til den almindelige forkyndelse da han skrev: „Jeg blev sat til at tjene som forkynder og apostel og lærer.“ — 2 Tim. 1:11.
9. Forklar hvordan du forstår de ord med hvilke Paulus vurderer forkyndelsen.
9 Hjertets gode forråd af forkyndelsens skønne skat, evnen til at forkynde og undervise, må kristne taksere højere end alt andet. Paulus udtrykker det således: „Som mønster på sund forkyndelse skal du holde fast ved det, du har hørt af mig, i tro og kærlighed i Kristus Jesus. Bevar ved Helligånden, som bor i os, den skønne skat, der er dig betroet.“ (2 Tim. 1:13, 14) Hvor findes denne „skønne skat“? Mon ikke i den kristnes hjerte?
10. Vis hvilken forskel der er på at forkynde og at undervise.
10 Allerede i nogen tid har vi forstået at der er forskel på at forkynde og at undervise. Vi indser mere og mere at kristne ikke alene skal være forkyndere men også være lærere, akkurat som Paulus, de andre apostle og, i særlig grad, Kristus Jesus var det. At forkynde sandheden vil sige at underrette andre mennesker om Guds ord, om Jehova, og om hans vidunderlige egenskaber og hensigter. At undervise folk om disse ting er ensbetydende med i deres hjerter og sind at indpode kundskab og forståelse, så de selv kan tale af hjertets overflod.
11. (a) Hvornår er et menneske blevet undervist? (b) Hvoraf fremgår det at det er blevet undervist med et godt resultat? (c) Forklar hvordan elever bliver ligesom deres lærere.
11 Et menneske er undervist når det selv kan fortælle sin lærer, eller en anden, hvad der bor i dets hjerte og sind, ting som er i harmoni med Jehovas ord og principper. Du kan godt udtrykke dig når du taler om disse ting, ikke sandt? Når du forstår nogle sandheder i Bibelen, kan du dele dem med andre. Når du gør det, på en sådan måde at et andet menneske forstår disse bibelske sandheder, tror på dem, kan forklare dig dem og udtrykke sig når det taler til andre om dem, er du blevet ligesom din lærer, og din elev er, i en vis udstrækning, blevet ligesom du.
12. Hvad vil en kristen lærer foretage sig?
12 Derfor forklarer læreren tingene for eleven der studerer Guds ord. Læreren viser oprigtig interesse for den han bistår. Dette minder os om den måde Paulus underviste på. Den står omtalt i Apostlenes Gerninger 17:3 (NW), hvor vi får at vide at han forkyndte Kristus Jesus og „forklarede og beviste ved hjælp af henvisninger“.
Elevens del
13. (a) Hvad må eleven erkende? (b) Hvad må det næste være når eleven har erkendt dette?
13 Du er nødt til at indtage luft, vand og mad for at kunne leve. Det er legemlige behov som vi erkender vi har. De er fælles for alle mennesker. Du har tillige et åndeligt behov, akkurat som alle andre. Hvis du erkender dit behov for åndelig føde, kan du tage de nødvendige skridt til at dække det, på ganske samme måde som du kan gøre det der er nødvendigt for at tilfredsstille dit behov for bogstavelig føde, hvad du er indforstået med at du må have til stadighed.
14. (a) Nævn den første væsentlige betingelse for at kunne få dækket det åndelige behov. (b) Hvilke andre ting må eleven gøre?
14 Hvis et menneske skal kunne dække sit åndelige behov, må det først være klar over og indrømme at behovet eksisterer, og dernæst gå i gang med at studere Guds ord, der indeholder den åndelige næring. Under studiet samler eleven sine tanker om emnet. Han koncentrerer sig for at kunne tilegne sig de fremsatte tanker, der giver ham forståelse. Når han har forstået de bibelske sandheder han har studeret privat, sammen med en lærer, eller i en menighed af kristne, er der en anden ting han må gøre hvis de gode ting som studiet har bibragt ham skal få værdi for ham. Han må opfylde et krav, som er en bibelsk regel, et gudgivent princip. Det er ikke svært. Du kan sagtens efterkomme det. De gode resultater som det sikrer, kan du opnå når du har opfyldt det, hvilket er særdeles vigtigt.
15. Hvad er din overbevisning med hensyn til betydningen af Galaterbrevet 6:6?
15 Hvad er så det krav som eleven yderligere må opfylde? Dette: Når han har opnået kundskab og erkender og tror sandheden fra Guds ord, må han give udtryk for sin overbevisning. „Enhver der undervises mundtligt i ordet skal . . . dele alle gode ting med den der giver denne mundtlige undervisning.“ (Gal. 6:6, NW) Det vil sige at han med sine egne ord, i sit eget sprog og på sin måde skal forklare det som han ud fra Bibelen erkender er sandt. Han skal dele de ting han har lært med sin lærer, og også med andre.
16. Hvilket fremskridt har eleven gjort når han har adlydt Galaterbrevet 6:6?
16 Når eleven giver udtryk for en sandhed som han har lært ud fra Guds ord, er eleven på sin vis ved selv at undervise. Når eleven udtrykker sig over for et andet menneske, er han ved at blive som læreren. En kristen skal ikke blot forkynde og standse ved det. Nej. Læreren hjælper eleven til at udtrykke sig forståeligt mens han hører derpå. På den måde taler eleven ud fra sin egen overbevisning. Til en vis grad kan man sige at eleven underviser, for han udtrykker sandheder som kommer fra Jehova Gud, via hans udpegede lærer, Kristus Jesus, gennem hans ord, Bibelen, gennem hans kanal, den nye verdens samfund.
17. (a) Hvilken forret har læreren? (b) Hvilken forret har eleven? (c) Hvem er det som skal rette sig efter Galaterbrevet 6:6? (d) Hvad er du overbevist om med hensyn til at bevare sandhedens, velsignelsernes og modenhedens skat?
17 Hvis du er en kristen lærer, vil du altså hjælpe eleven til at udtrykke sig. Er du en kristen elev, vil du udtrykke dig. Del med din lærer og med menigheden ved menighedsstudierne. Grib enhver lejlighed til at give udtryk for din overbevisning vedrørende det du har lært fra Bibelen. Det er hvad Jehovas vidner gør, ja de besøger endda fremmede i deres hjem under forkyndelsen fra hus til hus. Har du været en kristen forkynder igennem mange år? Eller er det i kortere tid du har været en indviet tjener for Gud? Måske er du netop begyndt at studere Guds ord og at komme sammen mede den nye verdens samfund. Hvordan det nu end er, alle bliver i realiteten oplært af Jehova, gennem Kristus Jesus, den nye verdens samfund, og dettes tjenere. Alle, „enhver“, følger uanset herkomst og nuværende tjenesteforrettigheder Bibelens regel: ’Del alle gode ting med den der giver denne mundtlige undervisning.’ (Gal. 6:6, NW) Del med andre. Det er en væsentlig måde at udtrykke sin overbevisning på, og vi må gøre det for at styrke og vedligeholde vor tro på de sandheder vi har lært. Ved således at dele vort hjertes overflod med andre, idet vi taler ord som udspringer af hjertets gode forråd, kan vi bevare og øge sandhedens, velsignelsernes og modenhedens skat, som kristne må eje.
En kunst at undervise
18. Kan vi med rette kalde undervisningen ud fra Guds ord en kunst?
18 Apostelen Paulus anmodede indtrængende sine medkristne om på rette måde at vurdere undervisningens skat: „Jeg beder jer indstændigt for Guds og Kristi Jesu åsyn, . . . og ved hans manifestation og hans rige: Forkynd ordet, vær ivrigt optaget deraf, både når tiden er gunstig og når den er vanskelig, irettesæt, revs, forman, med al langmodighed og undervisningens kunst.“ (2 Tim. 4:1, 2, NW) Hvilken af de ting som nævnes her gives betegnelsen en „kunst“? At forkynde? at irettesætte? at revse? at formane? Flere oversættelser viser at undervisningen er en kunst; det er en kunst at „blive ligesom sin lærer“. — NW, AT, Fenton, Parkhurst, Crampon, m. fl.
19. Giv udtryk for din overbevisning om hvordan liv frelses.
19 Den kristne undervisning er af flere grunde en af de fornemste kunster. Én grund er at livet afhænger af den. Hvis liv? Både lærerens og elevens liv. Det fremgår af første brev til Timoteus 4:16: „Giv nøje agt på dig selv og din lærergerning; hold trolig ud dermed. Gør du det, vil du frelse både dig selv og dine tilhørere.“ I hvilken forstand afhænger både lærerens og elevens liv af undervisningens kunst?
20. Hvad er det nødvendigt at vi har hvis vi skal vinde livet?
20 Jehova Gud er livets Kilde, og hvis vi ønsker at vinde det evige liv, må vi derfor have hans godkendelse. Viser ikke Åbenbaringens bog 7:15-17 at Jehovas godkendelse hviler over den store skare som omtales i disse vers? „Derfor står de nu foran Guds trone og tjener ham dag og nat i hans tempel; og han, som sidder på tronen, skal opslå sit telt over dem. ’De skal ikke sulte mere og ikke tørste mere, ikke heller skal sol eller nogen hede stikke dem.’ Thi Lammet, som står midt for tronen, skal være deres hyrde og lede dem til kilderne med livets vand; og ’Gud skal tørre hver tåre’ af deres øjne.“ Her skildres Lammet Kristus Jesus som hyrde. Her skildres det hvordan Gud selv tørrer tårerne af øjnene på dem som er blevet ledet til kilderne med livets vand. Det skildrer Jehova Guds godkendelse, den som vi behøver.
21. Hvad kræves der af os hvis vi skal opnå Guds godkendelse?
21 For at kunne vinde Guds godkendelse må vi stille os på hans side og yde vor støtte til tilbedelsen af ham. En elev der skal blive ligesom sin lærer må derfor også tage et afgjort standpunkt på Guds side: „En discipel står ikke over sin lærer, en træl ikke heller over sin herre. Det må være disciplen nok at han bliver som sin lærer, og trællen som sin herre. Hvis folk har kaldt husets herre Beelzebub, hvor meget mere vil de så ikke kalde hans husfolk det? Frygt dem derfor ikke; for der findes intet tildækket som ikke skal blive afdækket, og intet hemmeligt som ikke skal blive kendt. Hvad jeg fortæller jer i mørket, skal I sige i lyset; og hvad I hører hvisket, skal I forkynde fra hustagene. Og bliv ikke bange for dem som dræber legemet men som ikke kan dræbe sjælen; men frygt hellere for ham der kan ødelægge både sjæl og legeme i Gehenna. Sælges ikke to spurve for en ringe mønt? Dog falder ikke én af dem til jorden uden jeres Faders viden. Men på jer er endog alle hovedhår talt. Frygt derfor ikke: I er mere værd end mange spurve.“ (Matt. 10:24-31, NW) Af disse ord fremgår at det er påkrævet at være frygtløs i sin standpunkttagen for Jehova. Kan vi tage dette standpunkt uden at være Gud hengivne? Nej.
22. Hvad er forudsætningen for at vi kan stille os på Jehovas side?
22 I vor taknemmelighed over at Jehova har skænket os troens og kundskabens velsignelser må vi vise ham en varm hengivenhed, der er forudsætningen for at kunne stå urokkeligt fast på hans side. „Da I nu har modtaget Kristus Jesus som Herren, så lev jeres liv i ham, idet I er rodfæstede i ham og i ham opbygges og befæstes i troen, således som I har lært, og bliver rige på taksigelse.“ (Kol. 2:6, 7) Såfremt vi er rige på taksigelse vil vi fyldes af hengivenhed for Gud, og således kan vi have åndelig styrke til standhaftigt at stå på hans side.
23. Hvilken rolle spiller kundskab for hengivenhed for Gud?
23 Hvordan får den kristne, ifølge de ord som just nævntes fra Kolossenserbrevet 2:6, 7, den tro som burde gøre ham rodfæstet? Ved at blive undervist. Kundskab om sandheden er grundlaget. Det er ikke en hvilken som helst slags kundskab om en eller anden sandhed eller kendsgerning. Nej, her sigtes til den nøjagtige kundskab som apostelen Paulus omtaler i Romerbrevet 10:2, 3: „Thi jeg giver dem det vidnesbyrd at de er nidkære for Gud; men ikke i overensstemmelse med nøjagtig kundskab; thi fordi de ikke kendte Guds retfærdighed men søgte at opstille deres egen, underkastede de sig ikke Guds retfærdighed.“ Paulus henvendte sig her til mennesker som ikke kunne vise Gud hengivenhed selv om de var nidkære i deres gudsdyrkelse; nidkærheden var nemlig forfejlet fordi de ingen nøjagtig kundskab havde, og følgelig kendte de ikke Guds retfærdighed. Under de omstændigheder kunne de ikke være Gud og hans retfærdighed hengivne, lige så lidt som de i hengivenhed kunne underkaste sig Guds retfærdighed. Paulus siger at nøjagtig kundskab er uundværlig. Hvad er da nødvendigt for at vi kan få nøjagtig kundskab om Guds sandhed?
24. (a) Hvad må vi have for at kunne få kundskab? (b) Hvordan overbeviser Peters andet brev 3:15-18 os herom? (c) I hvilken udtalelse af Jesus finder vor overbevisning udtryk?
24 Den kundskab som er nødvendig hvis vi skal nære hengivenhed for Gud og modtage de velsignelser der følger med den, kan vi kun opnå når vi har en lærer. Såfremt andre vil have den påkrævede kundskab bliver de nødt til at modtage undervisning. Skal vi være ligesom vor lærer, af hvem vi er blevet belært, må vi give undervisning. Der findes ingen anden vej ad hvilken mennesker kan ledes ind i tilbedelsen af Gud og til evigt liv. Ordene i Peters andet brev 3:15-18 gør det klart at et menneske ikke trygt kan stole på at dets egen visdom kan give det forståelse af Guds ord. Peter erklærer: „I skal betragte vor Herres langmodighed som udslag af hans frelsesvilje. Således har også vor elskede broder Paulus med den visdom, som blev ham givet, skrevet til jer, som han gør i alle sine breve, når han i dem taler derom; i dem findes der ting, som er vanskelige at forstå, og som de ukyndige og ubefæstede til deres egen fortabelse fordrejer, ligesom de gør med de øvrige skrifter. Da I nu, I elskede, har fået det at vide forud, skal I være på vagt, for at I ikke skal rives med af de tøjlesløses vildfarelser og miste jeres fodfæste; I skal derimod vokse i vor Herres og frelsers Jesu Kristi nåde og erkendelse [kundskab, NW]. Ham tilhører herligheden både nu og indtil evighedens dag.“ Hvor er det sandt hvad Jesus sagde: „Dette betyder evigt liv at de tilegner sig kundskab om dig, den eneste sande Gud, og om den du udsendte, Jesus Kristus.“ — Joh. 17:3, NW.
25. (a) Hvad er det som mennesker ikke kan undvære såfremt de vil have deres åndelige behov dækket? (b) Af hvilken værdi er den af Gud inspirerede skrift?
25 Intet menneske på jorden kan af egen magt opnå denne kundskab. Hvert eneste har behov for Guds ord, Guds ånd og Guds organisation af kristne lærere. Ved troligt at holde dig til disse ting vil du „frelse både dig selv og dem som lytter til dig“. (1 Tim. 4:16, NW) Dette vil ikke alene sige at vi skal høre Guds ord. Vi skal også reagere positivt på det, hvilket indbefatter at vi gør vor overbevisning kendt for andre og hjælper dem til at forstå Guds ord lige så godt som vi selv gør. Når du tænker herpå, føler du så ikke en dyb værdsættelse af de mænd og kvinder som i kærlighed går fra hus til hus og besøger alle mennesker i deres hjem? Uden tvivl har de også aflagt dit hjem besøg, mens de uegennyttigt har deltaget i den undervisningsgerning som tog sin begyndelse med Kristus Jesus, vor Herre. Vid for vist at „hvert skrift er indblæst af Gud og gavnligt til at belære, til at irettesætte, til at genoprejse, til at optugte i retfærdighed, så at Guds-mennesket kan blive fuldt beredt, vel skikket til al god gerning“. — 2 Tim. 3:16, 17.
26. (a) Med hvem lignes den som hører Jesu ord og handler efter dem? (b) Hvilken værdi tillægger du Jehovas vidners undervisningsarbejde?
26 „Et godt menneske tager gode ting frem af sit hjertes gode forråd, . . . thi hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. . . . Enhver, der kommer til mig og hører mine ord og handler efter dem — hvem han ligner, skal jeg vise jer. Han ligner en mand, der ville bygge et hus og gravede i dybden og lagde grundvolden på klippegrund; da der så kom oversvømmelse, og vandstrømmen styrtede imod det hus, kunne den ikke rokke det; thi det var bygget godt,“ sagde Jesus. (Luk. 6:45-48) Giv Jehovas vidner lov til at hjælpe dig med at studere Guds ord, så vil dit hjerte fyldes af en overvældende rigdom.