En by der stolede på sine fæstningsværker

LAKISJ var en by der følte sig sikker og uindtagelig. Ja, indbyggerne satte deres lid til byens fæstningsværker og ikke til Jehova. Byen Lakisj lå en halvtreds kilometer sydvest for Jerusalem. Før assyrerkongen Sankerib gik mod Jerusalem besluttede han at uskadeliggøre fæstningsbyen Lakisj. „I kong Ezekias’ fjortende regeringsår,“ fortæller Bibelen, „drog assyrerkongen Sankerib op mod alle Judas befæstede byer og indtog dem. Assyrerkongen sendte så Rabsjake med en anselig styrke fra Lakisj til kong Ezekias i Jerusalem.“ — Es. 36:1, 2.

Arkæologiske fund giver os et indblik i hvordan belejringen af Lakisj er gået for sig. Vældige stenrelieffer fremstillende belejringen blev udhugget på kong Sankeribs befaling. Disse relieffer, der nu findes på Britisk Museum i London, blev fremdraget af Sir Austen Layard fra Nineves ruiner. I bogen Prophets, Idols and Diggers beskriver John Elder billederne, der er udhugget i tretten stenplader:

„Øverst står ordene: ’Sankerib, verdens konge, Assyriens konge, sad på en nîmedu-trone og mønstrede byttet fra Lakisj (La-ki-su).’ Lakisj’ fæstningsmur ses på toppen af en stejl jordvold. Der er tårne og fremspring forsynet med små, tilgitrede vinduer; rækværker af træ og noget der ligner runde skjolde rager frem fra tårnenes brystværn. . . .

På murene og tårnene vrimler det med forsvarere der sender sten og pile mod angriberne. Man kan tælle ikke mindre end ti belejringsvolde som angriberne har rejst mod de stejle glaciser der beskytter murene. De er bygget af teglsten, almindelige sten og træstammer. Syv murbrækkere er kørt hen til murene ad disse jordvolde. Hver belejringsmaskine er forsynet med fire hjul og er fortil påsat et læderværn til beskyttelse for dem der befinder sig på den. Hver belejringsmaskine har en besætning på tre mand — én manøvrerer murbrækkeren eller bruger et langt brækjern for med det at hakke sten ud af muren; en anden sender i ly af læderværnet pile mod fjenden; og en tredje hælder med en langskaftet øse vand på de brandfakler som forsvarerne slynger mod den primitive tank. På dette basrelief sker alt på én gang: belejringen, angrebet og indtagelsen af byen.

Bueskytter knæler i forreste række, i anden række står de i foroverbøjet stilling, og i tredje række står de oprejst; alle sender pile mod byens forsvarere. Skjolddragere med vidjeskjolde overtrukket med huder dækker bueskytterne, som også kryber i dækning bag rækkerne. Der er slyngekastere og spydbærere. Stiger der er stillet op ad murene vælter; i et desperat forsøg på at standse fremstødet kaster de belejrede deres stridsvogne ned i hovedet på angriberne.“

Da Sankerib truede Jerusalem lagde kong Ezekias forsvaret af byen i Jehovas hånd, og på én nat ihjelslog Jehovas engel 185.000 i assyrernes lejr. „Da brød assyrerkongen Sankerib op, vendte hjem og blev siden i Nineve.“ — 2 Kong. 19:35, 36.

Lakisj blev med tiden genopbygget og blev atter en stærk by. Men da Jehova i 607 f. Kr. lod Babylons konge Nebukadnezar drage mod det utro Jerusalem undgik Lakisj ikke sin skæbne. Indbyggerne havde vendt Jehova ryggen, og byen fortjente ødelæggelse, sådan som profeten Mika havde forudsagt. (Mika 1:13) Lakisj blev udgravet i 1930’erne af den britiske Wellcome-Marston ekspedition under ledelse af arkæologen J. L. Starkey. Ekspeditionen fandt de uhyggelige spor efter Nebukadnezars belejring. Herom siger Werner Keller i bogen Bibelen har alligevel Ret (side 265):

„Ved undersøgelsen af det lag, der stammer fra den babyloniske ødelæggelse, fandt Starkey til sin store forbavselse aske — aske i utrolige masser. . . . Nebukadnezar’s ingeniører var specialister i brandteknik, sande mestre i brandstiftelse i største stil. Alt, hvad de kunde opdrive af træ, slæbte de sammen, . . . derpå stablede de brændselet i hushøjde foran murene og stak ild på. . . . Dag og nat slog dette kæmpebål op mod himlen, og en ring af flammer slikkede højt op over murene. Uafbrudt bragte belejrerne træ dertil, indtil stenene revnede i den gloende hede, og murværket gav efter.“

Lakisj måtte lide sin retfærdige straf fordi den havde sat sin lid til fæstningsværker og militær styrke og vendt Jehova ryggen. Ruinerne af denne tidligere fæstningsby tjener som en advarsel til alle der sætter deres lid til mennesker og våben i stedet for til den højeste Gud Jehova.