Galilæas sø

GALILÆAS smukke sø indtager en fremtrædende plads i forbindelse med Jesu tjeneste på jorden. Den kaldtes også „Tiberias sø“, fordi Herodes Antipas på dens bred havde opført sin hovedstad af samme navn til ære for kejser Tiberius. På Moses’ tid hed den „Kinneret-søen“. Makkabæerne ændrede navnet til „Gennesaret sø“, efter navnet på den overmåde frugtbare slette der ligger op til den. Den lærde og berejste læge Lukas kalder den i sine skrifter altid „Genezaret sø“. — Matt. 4:12, 13; Joh. 6:1; 4 Mos. 34:11; Luk. 5:1.

Den hjerteformede Galilæas sø er mellem 20 og 22 kilometer lang og cirka 12 kilometer bred. Provinsen Galilæa ligger nord og vest for den, mens Perea befinder sig sydøst for den, på den anden side Jordan. Søen ligger 210 meter under Middelhavets overflade og har en dybde på mellem 45 og 60 meter. Jordanfloden løber gennem den på sin vej fra Libanonbjergene i nord til dens udløb i Det døde Hav. På grund af bjerghøjderne på den østlige og vestlige side af Galilæas sø fejer stærke vinde ned over den og fremkalder kraftige storme.

Ligesom mangen en smuk ø ligner en grøn ædelsten i en blå indfatning, således er Galilæas sø en akvamarin i en indfatning af frodiggrønt. Ikke med urette blev den kaldt „Den blå Sø“. Jøderne på Jesu tid kaldte den „Paradisets indgang“, mens den i Talmud bærer benævnelsen „Galilæas krone“. Klimaet ved søens bredder lod intet tilbage at ønske; foråret kom tidligt og temperaturen gik aldrig ned under frysepunktet. Egnen omkring søen var om sommeren et yndet tilholdssted for romerne.

På Jesu tid opretholdt Galilæas sø en frodig fiskeindustri, der var berømt for både fiskenes kvantitet og kvalitet. Ifølge historikeren Josefus, der i tiden efter Jesu død var statholder i Galilæa, fangede man adskillige slags fisk af forskellige former og forskellig smag. Ved søen fandtes også en stor fiskerflåde 230 både af forskellig størrelse.

En række byer lå spredt på søens kyster, heriblandt Galilæas største by, Kapernaum, hvor Jesus boede efter at han havde påbegyndt sin forkyndergerning; Korazin, et rekreationssted; Tiberias, hovedstaden; Magdala [Magadan], hvor Maria Magdalene havde sit hjem; og Betsajda, hvis navn betyder „fiskerby“. — Matt. 11:20-24; Joh. 6:23; Matt. 15:39.

Det var ved Galilæa-søens bredder Jesus begyndte sin forkyndergerning og udtog sine første fire disciple. Ved i hvert fald to lejligheder stillede Jesus en stærk storm som oprørte søens vande. Det var ligeledes denne sø en flok svin styrtede sig ud i da en legion dæmoner for i dem. Det var her Jesus måtte tale fra en båd fordi mængden pressede så tæt ind på ham. Ved den lejlighed var det blandt andet at Jesus fortalte lignelsen om sædemanden. — Matt. 4:18-22; 8:24-27; 13:1-8.

Det var også på Galilæa-søen Jesus engang kom vandrende ud til sine disciple da der havde rejst sig en storm midt om natten. Peter prøvede da ængsteligt at tage et par skridt på vandet, men han begyndte at synke fordi han manglede tro. Det var i denne sø at Peter på Jesu befaling fangede en fisk i hvis mund der lå en sølvmønt som han skulle betale tempelskat med. Og endelig var det også her at Jesus samledes med disciplene efter sin opstandelse og tre gange lige efter hinanden formanede Peter at sørge for hans får. — Matt. 14:24-31; 15:29; 17:27; Joh. 21:1-17.

Galilæas sø var i sandhed enestående i skønhed og rigdom, og ikke mindst i forbindelse med Jesu jordiske gerning.