Oplevelser fra Liberia

Handling taler ofte mere end ord

● I Liberia kom en mand fra Pinsebevægelsen hen til et af Jehovas vidner og sagde: „Det jeg ser her har jeg aldrig set før — en hvid mand der kommer i en sort mands hjem, omgås ham og spiser sammen med ham. Vi har også missionærer. De kommer for at forkynde for os, men de kommer aldrig hjem til os for at spise, være sammen med os og sove hos os. Vi forsøger tit at kritisere jer, men der er ting vi ikke kan komme udenom — I elsker hinanden og det er virkelig sandhedens vej!“ — 1961 Yearbook of Jehovah’s Witnesses.

Sandheden frigør afrikanerne

● Jesus Kristus sagde engang: „Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal forstå sandheden, og sandheden skal frigøre jer.“ (Joh. 8:31, 32) Hvor sande disse Jesu ord er, ses af følgende oplevelse:

● I nogle områder af Liberia støder Jehovas vidners frygtløse forkyndelse af Bibelens sandhed på stammelove der, foranlediget af overtro, forbyder sådanne ting som at nævne ordet „leopard“ i landsbyen, at bære vand, medmindre det bæres på hovedet, at knuse ris eller brænde palmeolie efter solnedgang, at hugge brænde i landsbyen, eller at tage et vådt fiskenet med ind i landsbyen. Efter at nogle af landsbyernes beboere har lært Bibelens sandhed at kende er de ophørt med at underkaste sig sådanne love. Det bevirker sædvanligvis at de andre beboere fortæller dem der har vendt sig til Jehova at al landsens ulykker vil ramme dem; men når der ikke sker dem noget særligt, frigør hele landsbyer sig efterhånden for disse tåbelige bånd. Efter nogen tids forløb udtrykker landsbyfolkene virkelig deres værdsættelse heraf. En gammel kone, der tidligere plejede at ofre til sin afdøde mand, bemærkede glad til et vidne: „Vi er frie.“