Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w62 1/1 s. 3-4
  • Holder du ord?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Holder du ord?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1962
  • Lignende materiale
  • Spørgsmål fra læserne
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2002
  • Spørgsmål fra læserne
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1987
  • “Hvad du lover, skal du holde”
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2017
  • Vil du være tro mod dit ægteskabsløfte?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1996
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1962
w62 1/1 s. 3-4

Holder du ord?

HAR du nogen sinde været ude for at en har bedt om at låne penge af dig og givet løfte om med bestemthed at ville betale dem tilbage den og den dag, men af en eller anden grund ikke holdt ord? Har du været ude for at en af dine naboer er kommet og har lånt sukker af dig, potter, pander og andre ting, med forsikring om at ville komme tilbage med dem igen, men at det aldrig er sket? Har du været ude for mennesker der aldrig kommer præcist til et møde og aldrig kommer til tiden på deres arbejdsplads; folk der på en eller anden måde aldrig holder ord? Hvad mener du om sådanne mennesker? Eller er du selv en af dem?

Skuffelse følger uvægerlig efter et brudt løfte. Vi føler os nedslåede fordi vi venter os mere af intelligente mennesker. Vi ønsker at de er ordholdende, og kan med rette forvente det.

Eftersom mennesker er Guds skaberværk og er skabt i Guds billede og lighed, kan vi forvente at de genspejler Skaberens egenskaber, heriblandt hans pålidelighed og ordholdenhed. Om Jehova sagde hærføreren Josua: „Ikke eet af alle de gode ord, [Jehova] Eders Gud talede til Eder, faldt til jorden.“ „Ikke eet af alle de gode ord, [Jehova] havde talet til Israels hus, faldt til jorden; alle sammen gik de i opfyldelse.“ (Jos. 23:14; 21:45) Om sig selv siger Jehova: „Så skal det gå med mit ord, det, som går ud af min mund: det skal ej vende tomt tilbage.“ (Es. 55:11; 46:11) Vi kan derfor regne med Gud. Han har ry for at være pålidelig; han holder ord. Kan man sige det samme om dig?

Jesus Kristus opfordrede mennesker til at efterligne Gud, idet han sagde: „Lad jeres ja betyde ja, jeres nej, nej; for hvad der går ud over dette kommer fra den onde.“ „Følgelig må I være fuldkomne, som jeres himmelske Fader er fuldkommen.“ (Matt. 5:37, 48, NW) At vi er skabt af Gud er en tvingende grund til at vi holder ord, for med vore ord enten ærer eller vanærer vi vor Skaber. Desuden skader vi os selv hvis vi ikke holder ord.

Da De forenede Staters kongres i 1959 underkastede fjernsynets quiz-programmer en undersøgelse afsløredes hvad man kaldte et af de største bedragerier der er øvet mod den amerikanske offentlighed i de senere år. Hele nationen var såret og rystet i sit inderste over det der kom frem. Man havde sat sin lid til mennesker der ikke holdt ord. Columbia Broadcasting Systems præsident, Frank Stanton, indrømmede at tilliden til alt hvad radioen udsendte, havde lidt et knæk, og at ’det var tvivlsomt om virksomheden nogen sinde ville komme sig fuldstændigt efter tabet af publikums tillid’. Så stort er tabet altså når mennesker ikke holder ord!

Folk der ikke holder ord, kan man ikke stole på. De er ikke oprigtige. Deres ord afføder tvivl og mistænksomhed. En kop sukker der ikke leveres tilbage er en lille ting, men de små ting bliver snart til store ting. Et stort bjerg består som bekendt af små atomer. Brudte løfter vidner om manglende ansvarsfølelse, forsømmelighed og sjuskede vaner. Snart mister ordene deres betydning, aftaler og højtidelige overenskomster overholdes ikke. Kan en mand der pludselig hæver en offentligt deklareret forlovelse, for eksempel, anses for pålidelig til at varetage en ansvarsfuld post i Guds organisation? Næppe. Hvis der ikke er nogen gyldig grund til at han har hævet forlovelsen, må han anses for at være upålidelig. Han har ikke holdt ord og er derfor ikke værdig til at påtage sig et ansvar.

Gud kræver mennesker til regnskab for det de lover. „Når du giver Gud et løfte, så tøv ikke med at holde det! Thi der er ingen glæde ved dårer. Hvad du lover, skal du holde.“ (Præd. 5:3) Det kan være et indvielsesløfte, et ægteskabsløfte, eller et hvilket som helst andet løfte man giver Gud. Ved ægteskabets indgåelse lover ægtefællerne ikke blot at anerkende den anden som sin mand eller sin hustru, men også at elske og ære den anden i overensstemmelse med Guds lov, som den findes nedskrevet i Bibelen. Holder du ord i så henseende? De mange skilsmisser, separationer, ægteskaber hvor den ene ægtefælle har forladt hjemmet, samt de mange sagsanlæg for brudt ægteskabsløfte vidner om at der er mange der ikke gør det.

Sæd og skik fordrer undertiden at mennesker er upålidelige. For eksempel skete det ved et bryllup for nylig at præsten måtte vente. Brudgommen måtte vente. Gæsterne måtte vente. Brylluppet var fastsat til klokken tre, men bruden viste sig ikke før klokken fem! Hun kunne have været færdig klokken tre, men takt og tone krævede at hun skulle komme for sent. Men da det nogen tid efter skete at manden uden egen skyld kom nogle få minutter for sent til et møde med sin hustru var hun højligt fornærmet! Et godt forhold mennesker imellem kræver at vi holder ord.

Nogle steder er det kutyme at invitere folk til middag, selv om man ikke mener det. Det forventes nemlig at gæsten høfligt afslår invitationen. Imidlertid kan det hænde at en der ikke er bekendt med denne skik tager imod invitationen, til stor forbavselse for alle tilstedeværende. Denne form for „gæstfrihed“ er intet andet end hykleri. Det er ikke ærligt.

Sig det du mener og mén det du siger. Lad dit ja betyde ja, dit nej, nej. Inviter ikke nogen med hjem at spise hos dig hvis du ikke har mad i huset. Bed dem ikke om at blive, hvis du ikke mener det. Vær ordholdende. Regler for takt og tone kan være udmærkede, men når de gør en til en løgner, er det på tide at gøre en forandring.

Vi forventer at børn er ordholdende, men er forældrene det altid over for børnene? Lover du dem smæk, og smækker dem ikke? ’Siger du det nok, men gør det ikke,’ sådan som Jesus sagde om de skriftkloge og farisæerne? Betyder dit ja, ja, og dit nej, nej over for dine børn? Eller er du snarere som faderen der sagde til sin søn: „Det er ganske og aldeles udelukket at du får lov at gå i biografen i dag, dermed basta — medmindre din moder siger du gerne må“? Vær ordholdende hvis du ønsker dine børn skal have respekt for dig. — Matt. 23:3.

Prøv ikke at efterligne verden, for den er dreven i kunsten at holde andre for nar og at kunne snakke sig fra det. Hvis du på grund af omstændigheder du ikke er herre over, kan se at du ikke kan holde en aftale, må du øjeblikkelig oplyse den anden part om det og forklare grunden til det. Tal altid sandhed. Vær pålidelig. Vær ordholdende. — 2 Kor. 6:4-7.

Når du aflægger et løfte til [Jehova] din Gud, må du ikke tøve med at indfri det; thi ellers vil [Jehova] din Gud kræve det af dig, og du vil pådrage dig skyld. — 5 Mos. 23:21.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del