Unge og gamle priser Jehova

● Østtyske flygtninge må som regel nøjes med et enkelt værelse til hver familie, og børnene går naturligvis af og til på besøg hos andre familier. En lille pige kom jævnligt hos et af Jehovas vidner, og der så hun noget hun aldrig før havde set — inden hvert måltid blev der sagt tak til Jehova. I pigens eget hjem plejede faderen blot at sige „værsgo“ og så begyndte de at spise. Hvad gjorde denne lille pige nu efter gang på gang at have hørt at der blev sagt tak for maden? En dag da hun skulle til at spise i sit eget hjem, bøjede hun hovedet og bad højt: „Vi takker dig, Jehova, for maden. Amen.“ Forbavsede stirrede forældrene på barnet, og moderen spurgte straks hvorfra hun kendte denne enkle bøn. Pigen fortalte hvad hun havde set og hørt hos naboen. Resultatet var at moderen besøgte familien og stillede en mængde bibelske spørgsmål. Et hjemmebibelstudium blev påbegyndt med faderen, moderen og den lille pige, og i løbet af kort tid blev de alle tre døbt som symbol på deres indvielse til at gøre Jehovas vilje.

● På Filipinerne skete det for ikke så længe siden at en retsindig mand som gerne ville rette sig efter Guds retfærdige krav, henvendte sig til Jehovas vidners missionærhjem for at blive gift. Hvor gammel han var? Han var syvoghalvfems og hans brud niogfirs år. I syvogtredive år havde de levet sammen som mand og hustru, men da de nu var blevet gjort bekendt med det bibelske mønster for ægteskab, ønskede de at følge det og leve sammen i ære.