Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w63 1/8 s. 352
  • Husker du?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Husker du?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1963
  • Lignende materiale
  • Tillæg — En dobbelt velsignelse i form af to nye bøger
    Rigets Tjeneste – 1975
  • Tillæg — Lad os bruge bogen „Menneskets udfrielse fra verdens trængsler er nær!“
    Rigets Tjeneste – 1976
  • Hvorfor „underordne sig“?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1980
  • Husker du?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1966
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1963
w63 1/8 s. 352

Husker du?

Har du læst de seneste numre af Vagttårnet omhyggeligt? I så fald vil du genkende følgende vigtige sandheder.

● Hvorfor er det farligt for kristne at følge mennesker?

Fordi mennesker er ufuldkomne, begår fejl og til tider viser sig troløse. Så længe de imidlertid hører til „dem, som ved tro og tålmodighed arver det, der er dem forjættet“ kan man roligt efterligne dem. — s. 21.a

● Hvorfor kaldes troen „det klare bevis på virkeligheder skønt ikke sete“?

Fordi den åbenbarer det der ikke er blevet opdaget før og samtidig modbeviser det der synes at være tilfældet men som ikke er det. — s. 38.

● Hvordan kaster Salmerne lys over livets vej?

De indeholder nøjagtig historie, inspireret profeti, sand lære og formaninger angående ret opførsel. — s. 53, 54, 65, 66.

● Hvad kræves der hvis man skal holde ud og ’bevare sin sjæl i live’?

En stærk tro. — s. 84, 85.

● Hvad bestod den første kristne organisation af, ifølge H. G. Wells?

Af prædikanter. — s. 86.

● I hvor mange lande, protektorater og områder forkyndte Jehovas vidner den gode nyhed i 1962?

Et hundrede og niogfirs. — s. 93.

● Hvor mange lod sig døbe i tjenesteåret 1962, som symbol på deres indvielse til Jehova Gud?

69.649. — s. 96.

● Hvad vil relativ underkastelse sige?

En underkastelse der tager flere faktorer i betragtning; især en underkastelse der begrænses af hvad der er Guds vilje. — s. 103.

● Hvem er den konge der nævnes i Første Peter 2:17 og som kristne skal ære?

Enhver konge, eller enhver politisk hersker der har „landshøvdinger“ under sig. — s. 110, 111.

● Hvad er den ’menneskelige ordning’ kristne skal underordne sig?

Et herskerembede etableret af mennesker i denne verden, eller den der beklæder et sådant embede. — s. 111.

● Hvem har krav på relativ underkastelse?

Ægtemænd, forældre, slaveejere og politiske regeringer. — s. 115, 116.

● Kan kristne give sig af med den oversanselige opfattelsesevne?

Nej, for det den giver sig til kende ved, såsom clairvoyance, telepati, syner og forudsigelser vidner om spiritisme. — s. 127, 141, 142.

● Hvad er det der bliver vakt til live igen i opstandelsen?

Den døde sjæl. — s. 182-184.

● Hvad afstedkommer at Harmagedon begynder?

Satans angreb på Guds folk. — s. 187.

● Hvad medfører det uvægerligt at høre en god nyhed?

Et ansvar, en udfordring. — s. 200.

● Hvorfor kan en kristen ikke spise et dyr som er fundet død i en fælde eller dræbt af et andet dyr?

Fordi dyrets blod ikke løb af da døden indtraf. — s. 223.

● Hvilke tre ting kræver Jehova af dem der vandrer med ham, ifølge Mika 6:8?

At de øver ret, elsker venlighed og vandrer beskedent. — s. 249-252.

● Hvilken vigtig lære i den kristne menighed har kristenheden glemt eller opgivet?

Læren om at hver eneste åndsavlet kristen er præst. — s. 269.

● Hvad viser at Jehovas vidner forstår denne bibelske lære?

De bestræber sig for at hjælpe hvert eneste medlem til at lovprise Jehova offentligt. — s. 279.

● Under hvilket andet navn var apostelen Bartolomæus kendt?

Natanael. — s. 280.

● Hvilken profeti, udtalt af Jehova i Edens have, giver et slående eksempel på Bibelens indre harmoni?

Første Mosebog 3:15: „Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem din sæd og hendes sæd; den skal knuse dit hoved, og du skal hugge den i hælen!“ — s. 298-300.

● Hvad afsløres i krigstid med hensyn til de fleste af kristenhedens kirkemedlemmers loyalitet?

At deres loyalitet mod fædrelandet går forud for loyaliteten mod kirken. — s. 318.

● Af hvilken art er Guds tempel, siden det kan findes spredt over hele jorden?

Det er et åndeligt tempel. — s. 319.

[Fodnote]

a Alle henvisninger er til Vagttårnet 1963.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del