Tugt er en hjælp til at stå urokkeligt fast
1. Hvilken begivenhed i historien fordrer at vi står urokkelig fast?
DET ER nødvendigt at stå urokkelig fast hvis man skal være i live når Harmagedon er gået hen over verden. Peter fortæller at „alt dette“, Satans verden bestående af hans himmel og jord, skal opløses, og fortsætter så med at sige til sine kristne brødre: „Da I nu, I elskede, har fået det at vide forud, skal I være på vagt, for at I ikke skal . . . miste jeres fodfæste.“ (2 Pet. 3:11-17) Skal vor vandring slutte med evigt liv, og skal vi fortsætte med at tilbede Jehova, idet vi opfører os på en måde der behager Gud, må vi tugte os selv til at stå urokkelig fast, fordi det er vor uangribelighed som står på spil. — Hebr. 10:38, 39.
2. Hvad er det vi vil stå urokkelig fast på?
2 Hvis vi skal være med i det kristne løb som fører til livet, må vi have en plads i tilbedelsen af Jehova — vi må være med i tjenesten for ham. De kræfter der modarbejder tilbedelsen af Jehova og hans rige, er forhindringer på livets vej som vi må overvinde. De kan overvindes, såfremt vi, ved Jehova Guds kærlige godhed, står urokkelig fast på vor uangribelighed. Lad os betragte den indsats som Jehovas vidner gør under forhold og omstændigheder de ofte kommer ud for og som sætter deres urokkelighed på prøve. Hvordan ser de på sådanne vanskeligheder?
Lader sig ikke rokke af materialisme
3. Hvad er materialisme?
3 Mens umådeholden nydelse af materielle goder er en trussel mod kristne og en plage for alle mennesker i hele verden, vil vi ved urokkeligt at modstå den vise at vi lader Jehova og tilbedelsen af ham komme først i tilværelsen. Nu må man huske på at materialisme ikke nødvendigvis er ensbetydende med at man ejer store materielle rigdomme. Det afgørende er hvad vore tanker og vort hjerte hænger ved. Hvis et menneske elsker Jehova Gud, sætter tilbedelsen af ham samt Rigets interesser i første række og søger Riget og Guds retfærdighed først, vil det sætte sit præg på dette menneskes liv. Den der ofrer det meste af sin tid og opmærksomhed på at tilfredsstille kødets begæringer, vil selvfølgelig så i sit kød. — Matt. 6:33.
4. Hvad er det der sikrer en livet?
4 Bibelen viser klart at man ikke kan bevare livet ved at pleje kødet: „Far ikke vild, Gud lader sig ikke spotte! thi hvad et menneske sår, det skal han også høste. Thi den, der sår i sit kød, skal høste fordærvelse af kødet, men den, der sår i Ånden, skal høste evigt liv af Ånden. Når vi gør det rette, da lad os ikke blive trætte, thi vi skal høste til sin tid, såfremt vi ikke giver tabt.“ — Gal. 6:7-9.
5. Med hvilket afgørende spørgsmål kan man sammenfatte materialismens problem?
5 Vor stilling til materialismen og dens problem kan sammenfattes i dette spørgsmål: Hvilken verden lever vi for? Dette spørgsmål kan vi besvare til varig gavn for os selv såfremt vi giver agt på følgende inspirerede råd og ikke lever for den gamle verden men for den retfærdige nye verden: „Elsk ikke verden, ej heller det, der er i verden! Hvis nogen elsker verden, så er Faderens kærlighed ikke i ham. Thi alt det, der er i verden, kødets lyst og øjnenes lyst og pral med jordisk gods, er ikke af Faderen, men af verden. Og verden forgår og dens lyst; men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid.“ (1 Joh. 2:15-17) Hvilke modsætninger: Verden forgår, men vi består!
Urokkelige på trods af forfølgelse og forbud
6. Hvad kan man med sikkerhed vide om forfølgelse nu og i fremtiden?
6 I adskillige lande stiller regeringerne sig meget stejlt over for Jehovas vidner fordi disse forkynder den gode nyhed om Guds rige. Slår man op i Jehovas vidners årbog for 1963 vil man på side 289 i den engelske udgave finde en rapport fra steder hvor Jehovas vidner arbejder under store vanskeligheder i dag. Hvordan så i morgen? Vi kan med sikkerhed sige at de mennesker der ikke tilbeder staten og ikke anerkender den som frelser, vil komme ud for tiltagende forfølgelser og forbud. Hvor totalitære styreformer har magten er det en let sag for regeringens embedsmænd at arrestere Jehovas vidner, kaste dem i koncentrationslejre og fængsler, forbyde deres arbejde, beslaglægge deres hjem, samlingssteder og litteratur, og måske oven i købet brænde deres bibler.
7. Hvad har Jehova tilvejebragt som kan bibringe os den rette indstilling til forfølgelse og forbud?
7 Hvad kan man gøre for at holde ud under sådanne forhold og undgå udelukkende at lade sig lede af den såkaldte selvopholdelsesdrift? Det er hovedsagelig et spørgsmål om at bevare den rette indstilling. Hvordan er dette muligt? Det er muligt i kraft af den klare forståelse Jehova bibringer os gennem sit ord. Jehovas vidner er ikke i tvivl om hvordan situationen vil udvikle sig. De er på vagt, så end ikke Gogs voldsomme angreb vil overraske dem. De ved at det vil komme, de er advaret forud, de står beredt. (Ezekiel, kapitlerne 38 og 39) Uskyldige mennesker, der urokkeligt har holdt ud under de værste forfølgelser, ved nu på forhånd at en fredelig fremtid venter dem, hvilket de også erindrer sig under Gogs angreb. „Vogt på uskyld, læg vind på oprigtighed, thi fredens mand har en fremtid; men overtræderne udryddes til hobe, de gudløses fremtid går tabt.“ — Sl. 37:37, 38.
8. (a) Hvilket ansvar påhviler der alle Guds tjenere, uanset forholdene? (b) Hvad bliver konsekvensen?
8 Selv om Jehovas tjenere lever under forbud og forfølgelse, erkender de at de uanset modstandens intensitet hver især har et ansvar for trofast at udføre Guds gerning. Hver enkelt ved at Guds ord siger: „Forkynd ordet, vær ivrigt optaget deraf, både når tiden er gunstig og når den er vanskelig, irettesæt, revs, forman, med al langmodighed og undervisningens kunst.“ (2 Tim. 4:2, NW) Da hver enkelt ved at det er hans pligt også at forkynde ’når tiden er vanskelig’, vil han lægge sine planer meget omhyggeligt. I lande hvor arbejdet er forbudt vil små grupper af forkyndere virke mindre iøjnefaldende, og det bemærkes næsten ikke når en enkelt forkynder arbejder for sig selv.
9. Hvordan betragtes „tilfældige“ vidnesbyrd af vidnerne i lande hvor arbejdet er forbudt?
9 Hvis kejseren griber til totalitære metoder og lægger snærende bånd på forkynderarbejdet, kan det endog være klogt at forkynderne udelukkende benytter sig af „lejlighedsvise“ eller „tilfældige“ vidnesbyrd. Tilsynsmændene kan hjælpe forkynderne ved at forklare dem hvordan de skal indlede samtaler med fremmede og taktfuldt finde ud af om disse er retsindige mennesker. Selv hvor arbejdet er forbudt kan man på denne måde konstatere hvilke mennesker der er den gode nyhed værd. Mennesker der viser interesse kan man opsøge af og til, og således kan genbesøgsarbejdet holdes i gang. Det er på denne måde at der trods forbud mod arbejdet oprettes bibelstudier i adskillige lande og mennesker bringes til forståelse af at de må indvi sig til Gud og lade sig døbe.
10. Er der nogen plan i at rapportere arbejde som udføres når forkyndelsen er forbudt?
10 Det arbejde der udføres under vanskelige forhold rapporteres trofast. Dette hjælper forkynderne til at mærke samhørigheden med Jehovas jordiske organisation. Når grupper og menigheder rapporterer, tilskynder dette til trofasthed, fordi alle Rigets forkyndere kan se at der udrettes noget og at andre fortsætter forkyndelsen til trods for vanskeligheder. Rapporter som når frem til og offentliggøres af Selskabet vil virke meget opmuntrende på brødrene i andre lande. Det vil vi indse når vi læser Selskabets årbog. De ansvarlige tjenere kan indsamle rapporterne ved møderne og når de besøger forkynderne i deres hjem.
11. Hvilken indflydelse vil forbud og forfølgelse have på afholdelse af møder?
11 Men vil der holdes møder når arbejdet er forbudt? Ja, de vil fortsat blive afholdt. Nødvendigvis kan man kun samles i små grupper, men møderne kan ikke undværes, for de styrker os åndeligt. Deltagerne sætter så stor pris på disse hemmelige møder at de sørger for at komme og gå med så store mellemrum at det ikke vækker unødig opsigt hos naboerne og disse lægger mærke til samlingsstedet.
12. Hvordan er ordene i Mattæus 10:16-22 en hjælp for kristne der lever i lande hvor arbejdet er forbudt?
12 Modige når de står over for fare og samtidig forsigtige som slanger — sådan er Jehovas vidner. Jesus udtalte at man skulle være på vagt over for onde mennesker, hvilket må indbefatte at man skal holde sig fri af dem. Jesus forudså at forfølgerne ville gribe til totalitære metoder og overtale folk til at forråde andre, endogså deres egen familie: „Se, jeg sender jer som får blandt ulve; vær derfor snilde [forsigtige, NW] som slanger og uden svig som duer! Vogt jer for menneskene; thi de skal bringe jer for domstole og piske jer i deres synagoger. Også for landshøvdinger og konger skal I føres for min skyld til et vidnesbyrd for dem og hedningefolkene . . . Broder skal overgive broder til døden, og fader sit barn, og børn skal sætte sig op imod forældre og slå dem ihjel. Og I skal hades af alle for mit navns skyld; men den, som holder ud indtil enden, han skal blive frelst.“ — Matt. 10:16-22.
Står urokkelig fast i al slags distrikt
13. I hvilke distrikter behøver man ikke at tage det så nøje om man standhaftigt fortsætter forkyndelsen?
13 Ikke alt distrikt ligger i lande hvor arbejdet er forbudt. Men uanset distriktet må vi standhaftigt fortsætte forkyndelsen. Hele verden er et virkefelt for Rigets forkyndere. (Matt. 13:38) Jehovas vidner fortsætter ufortrødent forkyndelsen i al slags distrikt uden at lade sig rokke, hvilket beviser at de nærer kærlighed til de retsindige mennesker, „fårene“, der stadig findes i alle egne af „marken“.
14. Hvilken fremgangsmåde benyttes i almindelighed ved gennemgangen af et distrikt?
14 Jehovas vidner ønsker at udføre deres arbejde så godt som muligt; derfor har de omhyggeligt tilrettelagt uddelingen af distrikt, og de fører tilsyn med hvor ofte det gennemgås. Forkynderne meddeler hvad de har udrettet, og de skriver omhyggeligt op hvem der ikke var hjemme og hvem der havde travlt. Næste gang forkynderne kommer i distriktet vil de, inden de fortsætter i det, besøge de mennesker som ikke var hjemme eller som havde travlt. På denne måde sikrer man sig at distriktet gennemgås grundigt og at det udnyttes fuldt ud. Besøg der efter aftale aflægges hos travle mennesker senere på dagen eller på et andet aftalt tidspunkt, fører næsten altid til gode resultater.
15. Hvad skal være i orden til gruppevidnearbejde?
15 Når forkynderne deltager i gruppevidnearbejde, er det vigtigt at gruppelederen tildeler forkynderne i gruppen så meget distrikt at de kan være beskæftiget i forkyndelsen hele tiden. Så vil det ikke blive nødvendigt for forkynderne at opsøge gruppelederen midt under tjenesten for at hente mere distrikt. Når gruppelederen har arbejdet i et distrikt flere gange, vil han vide hvor mange besøg en forkynder skal have.
16. Hvordan bidrager det til at et trofast vidnesbyrd aflægges når vi (a) anvender forskellig litteratur (b) går på genbesøg?
16 Man må også have opmærksomheden henvendt på skiftevis at gennemgå distrikterne med bladene Vagttårnet og Vågn op! og anden bibelsk litteratur. Forkynderne kan komme oftere med bladene, fordi de da altid har noget nyt og aktuelt at tilbyde folk. Ved en anden lejlighed kan man i det samme distrikt benytte de andre bibelske hjælpemidler, og i forbindelse med dem kan man aflægge et bedre og grundigere vidnesbyrd. Efterhånden som genbesøgsarbejdet organiseres, de nye oplæres til at deltage i det og alle interesserede besøges, vil man ikke behøve store områder til hus-til-hus-besøg.
17. Hvordan skal såkaldt vanskeligt distrikt betragtes, og hvad skal vi holde os for øje?
17 Jehovas vidner betragter såkaldt vanskelige distrikter som en udfordring. De er, sammen med andre faktorer, en prøve på deres standhaftighed. „Lad os med udholdenhed ile fremad i det kapløb, vi har foran os, mens vi retter vort blik mod Jesus, troens banebryder og fuldender, som for at få den glæde, der ventede ham, udholdt [marterpælen] . . . Ja, på ham, som har tålt en sådan modsigelse af syndere, skal I tænke, for at I ikke skal blive trætte og modløse i jeres sjæle.“ — Hebr. 12:1-3.
18. Hvad kan en forkynder gøre dersom han møder vanskeligheder i sit distrikt?
18 Hvis et distrikt eller en del af et distrikt har visse ejendommeligheder, bør Rigets forkyndere lægge mærke til dem og blive fortrolige med dem. De vil spørge sig selv: Hvad tror folk på? Hvorfor reagerer de sådan som de gør? Er der en bestemt bibeloversættelse de sætter særlig pris på? Hvilken retning repræsenterer og støtter præsterne i distriktet? Hvilke interesser har folk i distriktet? Svarene på disse spørgsmål kan hjælpe Rigets forkyndere i deres bestræbelser for at bringe budskabet ud til folk. I den retning er apostelen Paulus et udmærket eksempel til efterfølgelse, for han satte sig ind i hvilke mennesker han ville træffe i sin missionærgerning, og hvilke trosopfattelser der var almindelige i distriktet. Han brugte sin iagttagelsesevne så godt at han kunne sige til athenienserne at han havde set et alter „for en ukendt gud“ i byen. Han talte til dem om den religiøse iver de lagde for dagen, og så benyttede han dette som grundlag for den prædiken han holdt for dem. Den skammelige afgudsdyrkelse han var vidne til, slog ikke modet ned på ham. Han benyttede med fordel de ting han iagttog i sit distrikt. Han citerede endogså nogle af deres digtere, hvis ord folk ville acceptere. Paulus er et mønster for os, eftersom han virkede i sit distrikt som en fremsynet og forberedt forkynder. Jehovas vidner tager imod de „vanskelige“ distrikters udfordring med den rette indstilling, idet de forbereder sig omhyggeligt så de kan være dygtige til at aflægge et vidnesbyrd i sådanne distrikter, i bevidstheden om at de der er ’dygtige til deres arbejde vil vinde kongers godkendelse’. — Ordsp. 22:29, NW; Ap. G. 17:23, 28, 29.
19. Hvordan har arbejdet udviklet sig i nogle områder? Vis hvordan dette er en fordel for arbejdet.
19 I nogle distrikter gennemgås visse områder hyppigt, hvilket ikke er en ulempe i Jehovas vidners tjeneste, men tværtimod kan være en fordel når forkyndelsen udføres rigtigt. Den hyppige gennemgang giver beboerne og Jehovas vidner lejlighed til at stifte nærmere bekendtskab med hinanden. Jehovas vidner optræder taktfuldt, venligt og hjerteligt, gengælder ikke ondt med ondt men har et trøstende eller opmuntrende ord på læben når de taler med alle mennesker, der da vil opdage at disse hyppige besøg er til deres eget bedste. Jehovas vidner forsikrer mennesker om at de er glade for at tale med dem. Vil du ikke give os ret i at budskabet om Riget er værd at lytte til og at det rummer den bedste nyhed man kan tænke sig? Jehovas vidner ser frem til at tale gentagne gange med folk om sådanne opmuntrende emner så snart der gives lejlighed til at aflægge besøg hos dem igen. Det „at komme igen“ hører med til det bibelundervisningsarbejde vi skal udføre i dag.
20. (a) Hvad skal vi bekymre os om hvad distriktet angår? (b) Hvad kan hjælpe os til at udføre godt arbejde i distriktet?
20 Vi erkender at det kun er ønskeligt at folk ved hvem vi er når de ser os komme, ja at de ved hvad vi hedder. Ved sådanne besøg vil folk modtage et større og større indblik i Bibelens grundlærdomme, hvad enten de får litteratur eller ej. Udtryk som „Jehova“ og „Harmagedon“ står de ikke fremmede overfor. De dødes tilstand og håbet om evigt liv på jorden er ikke nye tanker for dem. Jo mere vi taler med vore medmennesker, desto bedre vil vi kende deres indstilling, deres syn på livet og deres behov, og desto bedre kan vi hjælpe dem. Når vi gennemgår et distrikt ofte, vil det tilskynde os til at forberede os bedre og at udarbejde indledninger der vil fange og fastholde interessen. Man skal aldrig forklejne den vældige virkning som Rigets budskab har. Og man må heller ikke overse at væksten er åbenbar i distrikter der gennemgås ofte. Vi skal altså ikke bekymre os om hvor hyppigt et distrikt arbejdes igennem. Vor bekymring skal gælde forkyndelsens grundighed og kvalitet. Jehovas vidner er et selvstændigt folk der er viet til den sande tilbedelse af Jehova Gud. I bladet Time for den 1. februar 1963 kunne man på side 65 under overskriften „Troende eller hedning“ læse følgende ord af en katolsk præst: „Når jeg ser ud over markedspladsen kan jeg ikke længere se forskel på troende og hedning. Jeg kan tydeligt skelne Jehovas vidner fra de øvrige . . . — men ikke tilhængerne af de kendte trossamfund.“ Millioner af mennesker føler på samme måde.
Lader sig ikke rokke fra en ret opførsel
21. Hvilken opførsel skal vi vælge, og hvad bliver resultatet?
21 Vi må være fast besluttede på at opføre os ret, og ikke lade os rokke i vor beslutning. Følger vi ikke en god moral kan vi ikke forblive på livets vej. Husker du hvad der hændte Israel dengang det stod umiddelbart over for at skulle gå ind i det forjættede land? (4 Mosebog, kapitel 25) Utugt førte til at tusinder døde. Vi kan undgå et sådant frafald ved ikke at lade vore tanker dvæle ved urette handlinger. Før vi lærte den gode nyhed at kende var vore tanker rettet mod sådanne urette handlinger og derfor gjorde vi dem. Vi lærte imidlertid at Kristus døde og blev oprejst for at han kunne ’fremstille os hellige og uden dadel og anklage for sit åsyn, så sandt vi bliver i troen, grundfæstede og faste, uden at lade os rokke fra det håb, der skænkes i det evangelium, vi har hørt’. (Kol. 1:22, 23) Måtte hver eneste af os have fattet den beslutning at forblive i troen uden dadel, så vi kan se det håb vi har fået gennem den gode nyhed virkeliggjort.
Faste mødedeltagere
22. (a) På hvilket felt skal vi også yde en stadig indsats uden at lade os rokke? (b) Hvad er kilden til åndelig styrke?
22 Åndelig styrke opnår vi gennem kundskab, og kundskab tilegner vi os ved menighedsmøderne og ved vort personlige studium af Guds ord. Hvis vi skal have kræfter til at fuldføre løbet og modtage belønningen, det evige liv, må vi være faste mødedeltagere så vi kan få tilstrækkelig kundskab. Det personlige studium og studiet sammen med familien fremkalder ønsket om at overvære disse sammenkomster. Hver gang vi udebliver fra et møde går vi glip af en viden som vi kunne have ejet, og hvert tab vi lider, svækker vor modstandskraft over for fjenden. Vi må være rodfæstet i troen for at kunne holde ud. Hver familie bør have faste tider til at forberede sig til møderne, og så bør alle dens medlemmer tage del i drøftelserne under møderne. Når vi kommer sammen med vore brødre ved møderne kommer vi sammen med de rette mennesker, hvilket vil hjælpe os til at blive på vejen til livet. (1 Kor. 15:33) Mennesker som har søgt at vise at man kunne lade hånt om Guds advarsel, er kommet fuldstændig til kort! Søg derfor bestandig den rette omgangskreds. Der er ingen grund til at sakke bagud.
23. Forklar hvilke velsignelser og fordele man opnår ved at komme sammen med menigheden.
23 Store velsignelser venter dem som nu styrker deres samhørighed med den nye verdens samfund, hvor alle opmuntrer hinanden. Hvis én vakler eller er svag, vil andre efterkomme Bibelens befaling om at ’rette de slappe hænder og de kraftløse knæ . . . idet de omhyggeligt ser til at ingen berøves Guds ufortjente godhed’. (Hebr. 12:12, 15, NW) På denne måde viser man sand næstekærlighed. Vær selv med til at styrke og opmuntre andre. „Så trøst og opbyg hverandre indbyrdes, som I også gør.“ — 1 Tess. 5:11.
24. (a) Hvad vil en støt og urokkelig kurs føre til? (b) Hvordan vil belønningen, det evige liv, blive anvendt?
24 Tugter man sig selv til at følge en urokkelig og støt kurs, vil man høste Jehovas velsignelse og godkendelse. Hold ud. Hvorfor skulle vor tillid blive mindre efterhånden som tiden går eller uventede vanskeligheder dukker op? „Når vi gør det rette, da lad os ikke blive trætte, thi vi skal høste til sin tid, såfremt vi ikke giver tabt.“ (Gal. 6:9) De der ikke lader sig rokke fra deres uangribelighed vil finde god anvendelse for deres belønning. Det forklarer Jehova i disse ord om den nye verden: „Thi ligesom de nye himle og den ny jord, som jeg skaber, skal bestå for mit åsyn, lyder det fra [Jehova], således skal Eders afkom og navn bestå. Hver måned på nymånedagen og hver uge på sabbaten skal alt kød komme og tilbede for mit åsyn.“ (Es. 66:22, 23) Bevarer vi vor kristne uangribelighed vil vi til evig tid kunne tilbede vor Gud og Fader, Jehova. Det er hvad vi ønsker, ikke sandt? Lad os derfor ikke give tabt når vi gør det rette. Lad os tage imod tugt og støt og urokkeligt følge livets vej til ære for Jehova.