Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w63 1/10 s. 448
  • Bagsiden af en løbeseddel

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Bagsiden af en løbeseddel
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1963
  • Lignende materiale
  • Bruger du løbesedler?
    Rigets Tjeneste – 2005
  • Brug løbesedlerne
    Rigets Tjeneste – 1998
  • Løbeseddel overbeviser en dame
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1957
  • Vis hensyn
    Rigets Tjeneste – 1974
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1963
w63 1/10 s. 448

Bagsiden af en løbeseddel

FØLGENDE oplevelse blev fortalt af et af Jehovas vidner ved et zonestævne i Illinois: „Jeg er født af katolske forældre. Som yngre søgte jeg forskellige kirker, men det gik op for mig at de alle sammen ’manglede noget’, og derfor holdt jeg op med at komme der. For nogle år siden kom jeg en dag hjem fra arbejde og fandt en løbeseddel der averterede et af Jehovas vidners offentlige foredrag. Foredragets titel gjorde ikke særligt indtryk på mig; det gjorde navnet Jehovas vidner for øvrigt heller ikke, for jeg havde aldrig hørt om dem før; jeg vidste såmænd ikke engang hvem Jehova var! Men bag på løbeseddelen stod der: ’Hvor godt kender De Deres bibel?’ Det gjorde indtryk på mig.

Jeg har altid gerne villet kende Bibelen, så jeg skrev en check og sendte bud efter New World Translation før jeg tilberedte aftensmaden. En lørdag formiddag, efter at jeg havde modtaget Bibelen, blev jeg besøgt af et af Jehovas vidner. I samtalens løb blev jeg klar over at hun vidste en hel del om Bibelen. Jeg sagde at jeg ville ønske jeg kendte Bibelen, og et studium blev straks påbegyndt. Efter at hun var gået udbrød min mand: ’Bliv mig fra livet med disse mennesker!’ I min uvidenhed om ’disse mennesker’ læste jeg det meste af bogen ’Gud Maa Være Sanddru’ den følgende nat. Om morgenen sagde jeg til min mand at det var den eneste bog om religion jeg havde læst og som var til at forstå. Der gik ikke lang tid før han var med til vort bibelstudium.

Imidlertid døde min moder. Min søster ringede og sagde: ’Hold op med at studere med de mennesker. Moders død og din bibellæsning gør dig bare forvirret. Jeg kommer hen og opmuntrer dig og trøster dig.’ Samme aften afsatte jeg ’Gud Maa Være Sanddru’ til hende, og ugen efter påbegyndte vi et studium, der fortsatte lige til vi begge indviede os til Jehova og lod os døbe samme dag. Min mand, der ikke ville have noget at gøre med ’disse mennesker’, blev døbt femten måneder senere. Jeg takker Jehova Gud fordi han sendte nogen med livets ord — og jeg er taknemmelig over at nogen efterlod en lille løbeseddel hos os da vi ikke var hjemme.“

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del