Resolutionen

1, 2. Nævn de fire erklæringer vi først og fremmest vedtager, som indeholdt i paragraf 2.

VI, JEHOVAS VIDNER, samlet her i [by, land]a ved et af stævnerne „En evigvarende god nyhed“, der som en uafbrudt kæde holdes hele jorden rundt i året 1963, vedtager og erklærer i dag:

² AT den eneste levende og sande Gud, himmelens og jordens Skaber, hvis navn er Jehova, er den eneste Gud vi frygter og ærer. Ham alene vil vi tilbede. Ham alene vil vi vidne for i den tilspidsede universelle strid der er opstået om spørgsmålet: Hvem er den evige, alvise, almægtige Gud? Ham alene vil vi tilskynde alverdens folk af alle racer, nationaliteter, stammer, farver og tungemål til at tilbede som den sande Gud der ikke har sin lige;

3. Hvad erklærer vi vedrørende Bibelen?

³ AT Bibelen, der under inspiration oprindelig blev affattet på hebraisk, aramaisk og fællesgræsk, er hans skrevne ord. Den har formidlet den eneste åbenbarede religion som er den absolutte sandhed og den ufejlbarlige rettesnor for den tilbedelse Gud kan acceptere;

4. Hvordan ser vi på Jehova Gud, på den konge han har indsat og på hans rige?

⁴ AT Gud, Skaberen, som det skrevne ord tusinder af gange kalder ved navnet Jehova, er evighedens Konge og universets evige Suveræn, og at det er ham vi først og fremmest skal vise troskab og ubetinget lydighed. Kun fordi Gud har tålt og tilladt det, har mennesker kunnet etablere politiske regeringer af hensyn til det de kalder samfundets vel. Hans tilladelse gælder ikke for tid og evighed, end ikke til ubestemt tid. Nej, den skulle udløbe når han oprettede sit rige ved sin elskede søn, Messias eller den Salvede, Kristus, der bar navnet Jesus mens han levede på jorden som et fuldkomment menneske. I året 1914 begyndte begivenhederne på jorden at danne den kombination som han havde sagt skulle være det synlige tegn på at Jehova Gud havde overtaget sit suveræne herredømme og oprettet sit rige ved sin søn, Jesus Kristus selv, for at det kunne herske over jorden. Ifølge de oplysninger der er blevet offentliggjort på grundlag af Bibelen kom dernæst det tidspunkt da alle de politiske nationer uden modstand skulle overdrage deres herredømme over jorden til Guds regerende søns, Jesu Kristi, himmelske rige. Men verdenshistorien viser at over en snes nationer under anførsel af kristenheden i stedet indledte en klodeomspændende krig om verdensherredømmet. Denne optræden havde til følge at nationerne trådte ind i den af Bibelen forudsagte „endens tid“, som vil munde ud i en voldsom ødelæggelse;

5. Hvordan mener denne verdens nationer at en altødelæggende krig kan afværges, og hvad prøver de nu at få alle mennesker til at gøre? (b) Hvad vil vi Jehovas vidner fortsat nægte at være med til?

⁵ AT nationerne i deres bestræbelser for at afværge undergangen i en krig med de ødelæggelsesmidler de selv har skabt, endvidere har afslået at overgive herredømmet til Guds rige ved Messias, idet de har dannet en sammenslutning af nationer, der i 1945 antog form af og blev kaldt De forenede Nationer, hvis internationale hovedkvarter ligger i New York. Denne internationale organisation er et udtryk for menneskenes ønske om gennem politik at beholde herredømmet i verden. I årevis har mennesker der ikke tror på Guds rige gjort sig ihærdige bestræbelser for at få alle folk til at tilbede dette internationale billede af menneskers politiske herredømme som det bedste håb om fred og sikkerhed på jorden, ja som menneskehedens sidste håb. Indtil dato har 111 nationer bøjet sig tilbedende for dette politiske afgudsbillede, idet de er blevet medlemmer af organisationen. Imidlertid vil vi som vidner for den suveræne Gud Jehova bestandig nægte at være med til en sådan afgudsdyrkelse, for vi ser, fordi englene har åbnet vore øjne for det, at Gud i overført forstand har slået disse afgudsdyrkere med ondartede bylder. De vil dø som følge af deres åndelige sygdom fordi de i stedet for at tilbede himmelens og jordens Skaber tilbeder en menneskeskabt politisk institution;

6. Hvad erklærer vi vedrørende yderliggående, revolutionære politiske bevægelser?

⁶ AT yderliggående regeringsformer er blevet til og har taget magten i store nationer, og at de i lighed med det hvileløse hav raser imod de gamle, traditionelle regeringsformer, der længe har haft magten på jorden. Den ideelle tilværelse vil ikke blive indført af disse yderliggående, revolutionære regeringsformer, der altid har vist sig at være uformående og utilfredsstillende. Gud, Skaberen, har erklæret disse yderliggående, dødbringende politiske institutioner for døde, så døde som et dødt menneskes størknede blod. Enhver der søger at leve i det element vil dø. Som vidner for Gud, alt livs Kilde, vil vi bevare vor standhaftighed og ikke have noget at gøre med sådanne yderliggående bevægelser. Vi vil holde fast ved vor kristne neutralitet over for disse og alle andre regeringsformer på jorden;

7. Hvad er de der drikker denne verdens „vand“ blevet påvirket til at gøre? Hvad har vi besluttet i denne forbindelse?

⁷ AT det vand som folk har drukket fra de floder og bække der strømmer fra filosoffer, politiske teoretikere, samfundseksperter, økonomiske rådgivere og religiøse traditioners forkæmpere, ikke har bragt nogen livgivende vederkvægelse. Dette vand har oven i købet påvirket de drikkende til at krænke Guds lov vedrørende blodets hellighed, til at tage del i religiøse forfølgelser og til at udgyde de helliges og Jehova Guds profeters blod. Derfor har Gud afsagt den retskendelse at de skal lide den fulde straf for at udgyde blod, hvad enten de har gjort det personligt eller som et samfund. Vi vil imidlertid undgå at blive ramt af denne retskendelse, idet vi kun drikker det vand der strømmer fra Jehova, de levende vandes Kildevæld; vi vil kun drikke hans hellige ords vand;

8. Hvem vil vi ære og søge hjælp hos?

⁸ AT vi bestandig vil betragte Gud som den store Sol hvorfra vi modtager oplysning, ledelse og helse. Vi vil ære ham og ikke som de afgudsdyrkende mennesker betragte „lysende“ personligheder som kilden til verdens velstand og til mental og åndelig højnelse gennem oplysning. Derved undgår vi at spotte Gud, Skaberen, sammen med mennesker der er blevet skuffet fordi den symbolske „sol“ de tilbad og som de ventede skulle oplyse dem og skænke dem en lys fremtid, har hærget dem med de utålelige verdensforholds brændende hede i stedet for at lindre og bedre menneskehedens tilstand;

9. Hvilken pris har de politiske herskere måttet betale for at komme til magten, og hvordan er deres indstilling til Guds vidner?

⁹ AT vi anerkender Bibelens udsagn om at Satan Djævelen er „dæmonernes fyrste“ og også „denne verdens fyrste“, hvis tilbud om en herskertrone vor fører Jesus Kristus nægtede at tage imod. Lige siden Babylons konge Nimrods dage har denne verdens politiske system modtaget sin politiske herskermagts trone fra Satan, „denne verdens fyrste“, og det politiske system har måttet betale den pris han forlangte for tronen, nemlig tilbedelse og tjeneste. Siden det afgørende år 1914 har jordens politiske regeringssystem nægtet at frasige sig tronen og at ophøre med at tjene „denne verdens fyrste“. Af den grund har Guds mishags mørke sænket sig over denne verdens politiske system, og der er intet politisk lys der kan anvise herskerne vejen ud af den ængstelse og rådvildhed som mere og mere griber folkene. De omvender sig ikke, men fortsætter deres forsøg på at redde sig ved egen hjælp, og de spotter Gud fordi han piner dem ved at lade sine vidner forkynde at de ikke kan reddes fra deres dømte tilstand ved menneskers indgriben;

10. (a) Hvad erklærer vi om det gamle Babylons moderne modstykke og dettes politiske fæller? (b) Hvordan stiller vi os til verdens militære forberedelser til Har-Magedon?

¹⁰ AT Nimrod i oprør mod Jehova Gud i sin tid grundlagde hovedstaden Babylon ved Eufratfloden i Det mellemste Østen, og at denne kongeby benyttede flodens vande som et værn og som et handelsmæssigt forbindelsesled til folkene. Det gamle Babylon har sit modtykke i nutiden, og dette moderne Babylon beriger og beskytter sig selv ved at undertrykke folkene, der er billedligt skildret ved flodens vande, samtidig med at det i kraft af sin religion har magt over jordens politiske konger. Tiden er nu kommet til at Gud vil udtørre disse „vande“, hvorfra Babylons nutidige modstykke har hentet rigdom og beskyttelse, og forårsage dets fald og undergang. Hvad dets politiske fæller angår, så vil de marchere til „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. Ved hjælp af propaganda og programmer der er inspireret af dæmoner og fremsat af de politiske systemer under „denne verdens fyrste“, føres jordens konger og deres hære frem, ikke til Eufratfloden, men til den slagmark der bærer det hebraiske navn Har-Magedon. Vi, der er vidner for Jehova, vil ikke hindre deres militære forberedelser, men på den anden side vil vi heller ikke marchere med dem til Har-Magedon, eftersom vi nægter at kæmpe imod Gud den Almægtige og hans rige ved Jesus, Messias;

11. (a) Hvad nægter vi at gøre skønt vi befinder os i verden? (b) Hvad har Babylons moderne modstykke undladt at gøre, og hvad bliver følgerne af undladelsen?

¹¹ AT vi, selv om vi nu er nødt til at leve i denne verden, ikke vil inddrikke denne verdens ånd, for det er ikke Guds ånd, men Djævelens, „denne verdens fyrstes“ ånd. Ledet af denne usynlige fyrstes ånd har menneskene i årtusinder plejet det faldne, fordærvede køds gerninger. Nu høster verden frugterne af at den har indsuget Satan Djævelens ånd og har dyrket kødets gerninger, det kød der ligger i strid med Gud. Babylons religiøse modstykke i nutiden har ikke plejet Guds ånd i menneskene, så disse kan høste Guds ånds frugter og vinde det evige liv i den nye tingenes ordning. Verden vil derfor rammes af enorme vanskeligheder som af et jordskælv uden lige, og alle dens politiske institutioner og nutidens religiøse Babylon vil synke i grus, uanset de menneskeskabte institutioner syner imponerende og urokkelige som bjerge eller isolerede som øer i havet;

12. (a) Hvilken fast beslutning træffer vi derfor på denne dommens dag? (b) Hvad vedtager vi at gøre med den evigvarende gode nyhed?

¹² AT der derfor umiddelbart foran os ligger den mest betydningsfulde tid i menneskenes historie; at den time nærmer sig da Gud vil eksekvere sin retfærdige dom, og at vi befinder os på afgørelsens dag. Mens vi ser alle denne verdens dødsdømte nationer på march under dæmonernes indflydelse, er det vor faste beslutning at blive stående urokkeligt på Guds og Messias’ oprettede riges side, idet vi altid beder Gud skænke os et større og større mål af sin ånd. Og mens vi bestræber os for at opdyrke Guds ånds frugter og fortsætte den rene og ubesmittede gudsdyrkelse, vil vi beholde Guds fulde rustning på og blive ved med at kæmpe, ikke imod kød og blod, men imod „ondskabens åndemagter i himmelrummet“, indtil Satan, „denne verdens fyrste“, og hans dæmoner er kastet ned i afgrunden for at blive dér under Kristi tusindårige herredømme. Vi takker Jehova Gud for den tjeneste som hans hellige engle under Kristus Jesus har ydet til gavn for os. Med deres bistand og hjulpet af Guds hellige ånd og ord vil vi uden partiskhed forkynde alle mennesker ’den evigvarende gode nyhed’ om hans messianske rige og om hans domme, der rammer fjenderne som en plage; men når de eksekveres vil det betyde frihed for alle de mennesker der ønsker at tilbede Gud, Skaberen, i ånd og i sandhed.

(Ovenstående resolution blev vedtaget ved alle 24 stævner af i alt 454.977 stævnedeltagere.)

[Fodnote]